Tilbage til temalisten

Genforeningen - den personlige oplevelse

Erindringens betydning

Formål: Du skal kunne identificere flere af de problemstillinger, der er i spil ved afslutningen af 1. Verdenskrig og dennes betydning for folkeafstemningen og Genforeningen i 1920.

Forudsætninger: Du skal være grundigt fagligt inde i afviklingen af den folkeafstemning, som fører til Genforeningen.
Du skal samtidig være fagligt orienteret om konsekvenserne af 1. Verdenskrig for de dansksindede sønderjyder.
Du kan med fordel have læst teksten i “Vejen hjem”, side 53-58 og set videoen fra det sidste danske årsmøde 1914.

Genforeningsstenen på Frederiksberg blev indviet i 1920 og står i den del af Frederiksberg, der kaldes Den Sønderjyske By, som blev bygget året efter Genforeningen.

Genforeningsstenen på Frederiksberg blev indviet i 1920 og står i den del af Frederiksberg, der kaldes Den Sønderjyske By, som blev bygget året efter Genforeningen.

Foto: Margrethe Petersen

A: Knud Gjørup tager impulsivt fra Køge til Sønderjylland for at være deltager i Genforeningen:

  • Hvilken fortælling giver han os indblik i?
  • Hvordan beskriver han situationen?
  • Kan du læse en særlig samfundsbeskrivelse/samfundsbedømmelse i hans beretning om turen fra Køge til den nye grænse i syd?
  • Hvorfor tager han til grænsen?

 

B: Undersøg her hvordan Genforeningen modtages rundt om i landet. Hvor udbredt er det at sætte genforeningsmindsmærker op? Forsøg en forklaring?

 

C: Se nærmere på tidspunkterne for opsætningen af de mange genforeningsmindesmærker og undersøg, hvornår hyppigheden med opsætning af mindesmærkerne aftager, og giv et kvalificeret bud på hvorfor hyppigheden aftager.

Mindeplade i Tøndergade, en af de københavnske gader, der tager navn efter steder i Sønderjylland.

Mindeplade i Tøndergade, en af de københavnske gader, der tager navn efter steder i Sønderjylland.

Foto: Grænseforeningen

D: I 2019 og 2020 er der igen blevet opsat nye genforeningssten (Frederiksberg; Harndrup; Aarhus; Odense Marineforening; Den gamle By; Horne; Tøndergade (Kbh.). Tjek deres historie på Grænseforeningens genforeninssten-side og diskuter motiverne bag opsætningen af disse sten.

 

E: Diskuter i øvrigt hvad der "mindekultur" er i lyset af de mange genforeningssten og -mindesmærker og giv herunder et bud på, hvad der lokalt, regionalt og nationalt er på spil i denne sammenhæng?

Med genforeningsstenen, der blev rejst i 2020, erindrer Odense Marineforening både Genforeningen og de dansksindede sønderjyske krigsdeltagere, der i 1919 ankom til Odense Havn efter at have været i fransk krigsfangenskab.

Med genforeningsstenen, der blev rejst i 2020, erindrer Odense Marineforening både Genforeningen og de dansksindede sønderjyske krigsdeltagere, der i 1919 ankom til Odense Havn efter at have været i fransk krigsfangenskab.

Foto: Margrethe Petersen