Grænser nu og i fremtiden

Dette undervisningsforløb er knyttet sammen med "Samtalekort om grænser". Kortene består af et citat og et spørgsmål, som lægger op til en dialog om grænsens betydning, hvad den gør ved os og hvordan den har indflydelse på andre sider af samfundslivet, især for dem som lever i grænselandet. Omdrejningspunktet er især den grænsekontrol, der har fundet sted ved den dansk-tysk grænse siden 2016. 

I 2023 udgav de unge fra det tyske mindretal en kalender, hvor de udtrykte deres syn på grænsen.

I 2023 udgav de unge fra det tyske mindretal en kalender, hvor de udtrykte deres syn på grænsen.

Foto: Ute Levisen, Der Nordschleswiger

Både kortene og undervisningsforløbet lægger op til at se på problemstillingerne både fra et lokalt/regionalt, et nationalt og et internationalt perspektiv. Forløbet henvender sig som udgangspunkt til samfundsfag, men kan også bruges i tværfaglige samarbejder med historie, dansk, sprogfag, kulturfag m.m. Inden for historie behandler forløbet kernestof om nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer samt demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i et nationalt og globalt perspektiv.

Sværhedsgraden stiger med modulerne. Modul 1 kan bruges i 9. og 10. klasse men kan også fungere som introducerende modul til et forløb i samfundsfag på A-niveau. Der er 6 moduler, som kan sættes sammen i den rækkefølge, der er mest hensigtsmæssig. Modulerne er ikke afhængige af hinanden, så de kan bruges enkeltvis og kobles med andre forløb/opgaver. De enkelte moduler vil også kunne bruges i de pågældende fag, suppleret med nogle mere fagspecifikke tekster. 

Modul 1: 9. klasse og opefter - samfundsfag og historie
Modul 2: Samfundsfag C og opefter + historie
Modul 3: Samfundsfag C og opefter
Modul 4: Samfundsfag C op opefter
Modul 5: Samfundsfag B og A + historie
Modul 6: Samfundsfag B og A

Baggrund 

Med murens fald i 1989 troede de fleste, at vi nu var på vej mod det grænseløse Europa. Schengensamarbejdet pegede yderligere i den retning. Men først flygtningekrise i 2015 og siden en verdensomspændende pandemi, har givet grænsekontrol og beskyttelse af egne nationale grænser en ny opblomstring. 

Siden 2016 har Danmark haft grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Primært ved de tre store overgange Kruså, Padborg og motorvejen, plus banegården i Padborg. For mange danskere ligger der en tryghedsfølelse i grænsekontrollen og som årene er gået, er det blev noget de fleste ikke tænker særlig meget over. Men i grænselandet har den fortsatte grænsekontrol betydning for hverdagen. Her er den konstant til debat, og mange grupper bruger fortsat tid og energi på at udtrykke deres utilfredshed.  

Hvad er der med den grænse? Hvad gør den ved os både fysisk og mentalt? Hvis grænse er det egentlig? Det er nogle af de spørgsmål, som undervisningsforløbet og samtalekortene tager fat i. 

Samtalekortene 

Samtalekortene kan anvendes på flere måder i forløbet. Modul 1 er primært tænkt som en kort introduktion til samtalekortene og til at skabe en forståelse for begrebet ”grænse”. Ved at læse teksterne og arbejde med opgaverne får man noget viden, som kan give inspiration til dialogen om samtalekortenes temaer.  

Samtalekortene kan inddrages i alle moduler som en måde at arbejde med de forskellige temaer på. 

Samtalekortene kan også bruges til at ramme et forløb ind på den måde, at de er det første, eleverne arbejder med i modul 1 og igen som det sidste, når forløbet afsluttes. Ved afslutningen skal eleverne reflektere over, om deres svar har ændret sig og hvis ja, hvad der har fået dem til at ændre standpunkt. 

Samtalekortene findes både i en fysisk udgave, som kan rekvireres hos Grænseforeningen og i en digital udgave. 

Samtalekort om grænser (pdf)

Samtalekort om grænser (spil)

Fugl på skilt

Illustration: Prik

Materiale:

Til de enkelte forløb er der henvisninger til relevant materiale. 

Vil man fordybe sig i begrebet grænser og det historiske omkring Danmarks grænser er følgende gode steder at starte:

Gunvor Vestergaard ”KulturNU”, Systime 2.udgave 2021,  

Steen Bo Frandsen og Dorte Jagetic Andersen ”Europas Grænser”, Aarhus Universitetsforlag 2018 

Steen Bo Frandsen ”Danmarks grænser” https://portal.findresearcher.sdu.dk/files/178565562/2_2020_3.pdf  

Marlene Paulin Kristensen: "Den midlertidige grænsekontrol har nu varet i seks år. Måske skal vi vænne os til den", Information, 8. januar 2022

Marlene Paulin Kristensen: At genkende grænsen, Kulturstudier, 2020

Flensborg Avis har fulgt debatten om grænsekontrol og vildsvinehegn tæt. Der er mange relevante artikler at finde. 

Mere uddybende om grænselandet og mindretallene findes her:

 “Grænseland – krig og kulturmøder“ (2009)  

Hæftet “Sameksistens i grænselandet / Gemeinsames Leben im Grenzgebiet” (2019) (tredje link under downloads)

  • Faglige mål og kernestof

    Faglige mål og kernestof  - Samfundsfag

    Forløbet henvender sig som udgangspunkt til samfundsfag. Men der er gode muligheder for at lave tværfaglige samarbejder med historie, dansk, sprogfag, kulturfag m.m. De enkelte moduler vil også kunne bruge i de pågældende fag, suppleret med nogle mere fagspecifikke tekster. 

    Samfundsfag C 

    Faglige mål 

    • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå  
    • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer   
    • undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold 
    • formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber   
    • argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. 

    Kernestof 

    • identitetsdannelse og socialisering  
    • politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng 
    • politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund 
       

    Supplerende stof 

    De faglige mål opfyldes ved, at kernestoffets begreber og sammenhænge anvendes i en undersøgelse af det supplerende stof. Det supplerende stof består typisk af eksempler fra den aktuelle debat i form af tekster, statistik og klip fra elektroniske medier. 

    Samfundsfaglige synsvinkler på flerfaglige problemstillinger og udadvendte aktiviteter er en del af det supplerende stof. 

     

    Samfundsfag B 

    Faglige mål 

    • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå  
    • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger   
    • undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold 
    • behandle problemstillinger i samspil med andre fag  
    • demonstrere viden om fagets identitet og metoder   
    • formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere 
    • formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi  
    • på et fagligt grundlag argumenterer sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog. 
       

    Kernestof 

    • identitetsdannelse og socialisering   
    • politisk meningsdannelse og medier 
    • politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd   
    • magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund 
    • politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. 

     

    Supplerende stof 

    De faglige mål opfyldes ved, at kernestoffets begreber og teorier anvendes i en undersøgelse af det supplerende stof. Det supplerende stof består typisk af eksempler fra den aktuelle debat i form af tekster, statistik og klip fra elektroniske medier.  

    Samfundsfaglige synsvinkler på flerfaglige problemstillinger og udadvendte aktiviteter er en del af det supplerende stof. 

     

    Samfundsfag A 

    Faglige mål 

    • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå  
    • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser  
    • undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold 
    • behandle problemstillinger i samspil med andre fag  
    • demonstrere viden om fagets identitet og metoder   
    • formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere  
    • forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser 
    • på et fagligt grundlag argumenterer sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. 

     

    Kernestof 

    • politisk meningsdannelse og medier 
    • samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur 
    • magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund 
    • politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU 
    • aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt 
    • komparativ metode og casestudier   

     

    Supplerende stof 

    De faglige mål opfyldes ved, at kernestoffets begreber og teorier anvendes i en undersøgelse af det supplerende stof. Det supplerende stof består typisk af eksempler fra den aktuelle debat i form af tekster, statistik og klip fra elektroniske medier.  

    Samfundsfaglige synsvinkler på flerfaglige problemstillinger og udadvendte aktiviteter er en del af det supplerende stof. 
     

    Faglige mål og kernestof - Historie 

    Faglige mål 

    • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling 
    • opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden 
    • behandle problemstillinger i samspil med andre fag   
    • demonstrere viden om fagets identitet og metoder. 


    Kernestof 

    • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer 
    • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv 
    • globalisering   
    • historiebrug og -formidling 


    Supplerende stof  

    De faglige mål kan ikke opfyldes ved hjælp af kernestoffet alene, men skal også suppleres med stof, hvor der arbejdes med andre historiske temaer og fordybelse i udvalgte emner. Det supplerende stof skal udvælges, således at det i samarbejde med kernestoffet medvirker til opfyldelse af de faglige mål gennem fordybelse i udvalgte emner. 

  • Modul 1 - Introduktion til GRÆNSEN

    Formål: At få viden om betydningen af geografiske grænser. Særligt med fokus på nationalstatsgrænser. Få baggrundsviden til at indgå i en dialog om grænseproblematikker. 

    Forudsætninger: Det er en hjælp at have læst de tekster og faktaark, som er knyttet til modulet.  

    Undervisning: I undervisningen handler det om at arbejde med begrebet geografiske grænser. Det handler om at blive opmærksom på de grænser, man møder i sin hverdag og hvad de betyder for en. Samtidig handler det om at få en bedre forståelse for, hvorfor vi har fysiske grænser, hvad de kan bruges til og hvordan de kan forandre sig. 

    Modulet henvender sig til samfundsfagsundervisning. Opgave 1 kan også bruges i historieundervisning, idet den sætter fokus på lokal, national, regional og europæisk udvikling og samarbejdsrelationer. 

    Arbejdet med de problemstillinger og faktateksterne giver en god forudsætning for at bruge samtalekortene om grænser. 

    Opgave 1

    Grænser

    1. Forklar hvad en geografisk grænse er. Kom også ind på andre geografiske grænser end dem mellem nationalstater. Tag fx udgangspunkt i dit lokalområde. 
    2. Lav en liste over de mange forskellige funktioner en geografisk grænse kan have. 
    3. Lav en liste over de forskellige typer af grænser, vi har i Danmark. Hvordan adskiller de sig fra hinanden, og hvad betyder det for deres funktion? 
    4. Undersøg hvilke funktioner grænsekontrol har. Kom også ind på, hvorvidt der kan være kontrol ved andre grænser end de nationale. 
    5. Lav en SWOT-analyse af grænsekontrol ved nationalstatsgrænser (SWOT-skema

    Opgave 2

    Vildsvinehegn 

    1. Forklar hvorfor der står et hegn langs den dansk-tyske grænse.
    2. Opstil en liste med henholdsvis argumenter for og imod vildsvinehegnet.

    Opgave 3

    Samtalekort 

    1. I skal i grupper på 4-6 personer have en dialog om grænser og grænsekontrol med udgangspunkt i samtalekortene. Alle kort består af en tegning, et citat og et spørgsmål. 
      I skal svare ud fra jeres personlige holdninger. Men også inddrage den viden I har med fra undervisningen. 
    Fugl og fisk

    Illustration: Prik

  • Modul 3 - Det lokale og det regionale perspektiv

    Formål: At få indsigt i, hvordan det er at leve i grænselandet og med en nationalstatsgrænse. Herunder hvilken betydning beslutningsprocessers strukturer har for grænselandets aktører. 

    Forudsætninger: Du skal kende til identitetsdannelse og hvad der danner grundlag for national identitet. Desuden skal du kende til politiske strukturer og beslutningsprocesser i Danmark.  

    Undervisning: I undervisningen handler det om at få en forståelse for, at der kan være forskel på, hvordan man opfatter politiske tiltag alt efter om det ses fra et lokalt eller et nationalt perspektiv. Grænsekontrol er for øjeblikket en vigtig del af den politiske dagsorden. Opgaverne sætter fokus på, at et politikområde kan have forskellig betydning alt efter, hvor man ser det fra.  

    Opgave 1

    Grænsekontrol

    Gør rede for de forskellige holdninger til grænsekontrol, som de lokale borgere giver udtryk for. Hvorfor er der så stor modstand mod grænsekontrollen? 

    Der er også folk i grænselandet som er glade for grænsekontrol og mere politi langs grænsen. Men de udtaler sig sjældent offentligt. Hvorfor tror du, de ikke udtaler sig? Hvad tror du, deres argumenter vil være for at bevare grænsekontrollen? 

    Vurder hvorvidt grænsekontrollen er med til at give en stærkere grænselandsidentitet, dvs. en stærk regional identitet eller om den i højere grad får befolkningen til at vende sig mod det nationale, dvs. styrker den nationale identitet. 

    Materiale:

    Citater fra Katharina Kley og Hans Kristensen

    Forslag til grundbøger:

    Gunvor Vestergaard, KulturNU, Systime 2021 

    Mette Hermann m.fl., Grænseland – krig og kulturmøde, Samfundsfag kapitel 3 og 4, Forlaget Columbus 2009 

    Hans Branner, Demokrati i krisen, kapitel 21, Systime 2023 

    Anders Brandt Sørensen og Anders Broholm, Byrådet – magt og politik i baghaven, kapitel 4, Forlaget Columbus 2017 

    Opgave 2

    Bevægelsesfrihed

    Undersøg hvad en grænse betyder for den enkelte borgers bevægelsesfrihed 

    Forklar hvad grænsekontrollen har betydet for de unges bevægelsesfrihed på begge sider af grænsen 

    Har du selv prøvet at få din bevægelsesfrihed indskrænket? Hvad gør det ved en, hvis der pludselig er nogle steder, man plejer at komme, hvor det er svære eller umuligt at komme hen? 

    Materiale:

    Citater fra unge fra mindretallene og gymnasieelever i Tønder

    Fugl ser pas

    Illustration: Prik

    Opgave 3 

    Demokrati og beslutningsprocesser 

    Forklar i hvilket omfang myndighederne er forpligtet til at inddrage befolkningen i beslutningsprocesser, der vedrører dem. Er der forskel på, om det er lokale, regionale eller nationale beslutninger? 

    Vurder hvorvidt borgerne i grænselandet (på begge sider af grænsen) har indflydelse på de beslutninger, der vedrører deres hverdag. Herunder hvor meget et demokrati er forpligtet til at lytte til sine borgere/civilsamfundet. Kom også ind på hvad det gør ved befolkningens tillid til myndighederne/staten, hvis de oplever ikke at blive hørt. 

    Diskuter om de 12 punkter fra Aarhus Kommune vil kunne bruges i andre sammenhænge.

    Materiale:

    Flensborg Avis: "Grøn gruppeformand om grænsekontrol", 5. august 2023

    Flensborg Avis: "V-kandidater går imod Venstres linje om grænsekontrol", 29. august 2022

    Handletanken for Lokalt Demokrati: https://fremtidensdemokrati.aarhus.dk/media/65603/pixi-udgave-af-handletankens-12-anbefalinger.pdf  

    Forslag til grundbøger:

    Benny Jacobsen og Ove Outzen, Demokratiets udfordringer, Forlaget Columbus 2023 

    Signe Blaabjerg Christoffersen og Ditte Maria Brasso Sørensen, Demokrati – globale og nationale udfordringer, kapitel 2, Systime 2018 

    Hans Henrik Henriksen m.fl., Udkant, om det splittede Danmark, kapitel 8, Forlaget Columbus 2018 

    Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard, Demokrati, magt og politik i Danmark, kapitel 13, Gyldendal 2018 

  • Modul 5 - Det internationale perspektiv

    Formål: at forstå grænse og grænsekontrol i et europæisk perspektiv 

    Forudsætninger: et grundlæggende kendskab til EU's strukturer og principperne i det indre marked og Schengen-aftalen.  

    Undervisning: Modulet henvender sig til samfundsfagsundervisning, men kan også bruges i historieundervisningen. Modulet behandler historiekernestof, herunder globalisering og nationale og regionale samarbejdsrelationer. Opgaverne kan være led i at opnå de faglige mål om, at eleverne skal kunne redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling, og at de skal opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.

    Europakort

    Foto: Discombobulates. Licens: CC BY 4.0 via Wikimedia Commons

    Opgave 1

    Det indre marked og Schengen

    1. Gør rede for hvad tanken er bag det indre marked  
    2. Gør rede for grundprincipper i Schengen-aftalen med særlig fokus på, hvad den betyder for medlemslandenes grænser.  

    Materiale:

    EU-oplysningen: Hvad er Schengensamarbejdet?

    EU-oplysningen: Schengensamarbejdet og grænsekontrol

    Europa-Parlamentet: Schengen: En guide til den grænsefrie europæiske zone

    Opgave 2

    EU og grænsekontrol

    1. Forklar med udgangspunkt i interviewet med Mogens Therkelsen, hvilke udfordringer det indre marked har givet. Hvorfor er han alligevel positiv i forhold til EU og kritisk overfor grænsekontrol? 
    2. Undersøg i hvilket omfang grænsekontrol er vendt tilbage til Europa 
    3. Diskuter hvad grænsekontrollen betyder for Danmarks relationer til de øvrige EU-lande. 
    4. Vurder om grundtankerne i EU er ved at blive rullet tilbage eller om der fortsat er en vej til øget integration (Europas forenede stater) 

    Materiale:

    Citater fra Mogens Therkelsen

    Information: Efter syv år med ’midlertidig’ grænsekontrol: Nu undersøges Danmark for mulige ulovligheder, 16. august 2023

    Magasinet Grænsen: Grænsebommene i Europa er vendt tilbage, 3. juni 2021

    Magasinet Europa: Tema: Grænser for det grænseløse EU?

  • Modul 6 - Fremtidsscenarier

    Formål: At gøre jer nogle tanker om fremtidens Europa 

    Forudsætninger: en grundlæggende forståelse for begreber som nationalstat, grænser, identitet og det europæiske samarbejde. 

    Rollespil om fremtidens Europa

    EU’s ministerråd har besluttet at nedsætte en kommission, der skal giver deres bud på, hvordan fremtiden Europa skal se ud. I er blevet inviteret til at være med i den kommission. Fokus er på Europakortet. Hvilke grænser skal der være og hvordan skal de se ud? 

    Hvert land har deres egen kommission og skal tage udgangspunkt i egne grænser. I er den danske kommission og I skal primært tage udgangspunkt i den dansk-tyske grænse. Men I må også godt inddrage Danmarks andre grænser. 

    Den samlede danske kommission er delt op i mindre grupper (4-6 personer). 

    Hver gruppe skal komme med et bud på Europakortet anno 2030 og tre forskellige bud på, hvordan man bør lave grænsekontrol. Herunder argumenter for, hvorvidt kontrollen skal være ved EU’s ydre grænser og/eller ved de nationale grænser. Deri ligger også at forholde sig til omfanget af indre grænser i EU. Herunder Schengen-aftalen.  

    De forskellige indstillinger præsenteres for hele kommissionen (klassen). På baggrund af gruppernes indstillinger skal kommission komme med en samlet indstilling.