Grænser nu og i fremtiden

Faglige mål og kernestof  - Samfundsfag

Forløbet henvender sig som udgangspunkt til samfundsfag. Men der er gode muligheder for at lave tværfaglige samarbejder med historie, dansk, sprogfag, kulturfag m.m. De enkelte moduler vil også kunne bruge i de pågældende fag, suppleret med nogle mere fagspecifikke tekster. 

Samfundsfag C 

Faglige mål:

• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.  
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. 
• undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold. 
• formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.   
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. 

Kernestof: 

• identitetsdannelse og socialisering . 
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng .
• politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. 
   

Supplerende stof: 

De faglige mål opfyldes ved, at kernestoffets begreber og sammenhænge anvendes i en undersøgelse af det supplerende stof. Det supplerende stof består typisk af eksempler fra den aktuelle debat i form af tekster, statistik og klip fra elektroniske medier. 

Samfundsfaglige synsvinkler på flerfaglige problemstillinger og udadvendte aktiviteter er en del af det supplerende stof. 

Samfundsfag B 

Faglige mål:

• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.  
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger.   
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag.  
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.  
• formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere. 
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.  
• på et fagligt grundlag argumenterer sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog. 
   

Kernestof: 

• identitetsdannelse og socialisering.   
• politisk meningsdannelse og medier. 
• politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd.   
• magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. 
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. 

Supplerende stof: 

De faglige mål opfyldes ved, at kernestoffets begreber og teorier anvendes i en undersøgelse af det supplerende stof. Det supplerende stof består typisk af eksempler fra den aktuelle debat i form af tekster, statistik og klip fra elektroniske medier.  

Samfundsfaglige synsvinkler på flerfaglige problemstillinger og udadvendte aktiviteter er en del af det supplerende stof. 

Samfundsfag A 

Faglige mål: 

• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.  
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.  
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold. 
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag.  
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.   
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.  
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser. 
• på et fagligt grundlag argumenterer sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. 

Kernestof: 

• politisk meningsdannelse og medier. 
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur. 
• magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. 
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. 
• aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.
• komparativ metode og casestudier.   

Supplerende stof: 

De faglige mål opfyldes ved, at kernestoffets begreber og teorier anvendes i en undersøgelse af det supplerende stof. Det supplerende stof består typisk af eksempler fra den aktuelle debat i form af tekster, statistik og klip fra elektroniske medier.  

Samfundsfaglige synsvinkler på flerfaglige problemstillinger og udadvendte aktiviteter er en del af det supplerende stof. 
 

Faglige mål og kernestof - Historie 

Faglige mål: 

• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling. 
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden. 
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag.   
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder. 

Kernestof: 

• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer. 
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv. 
• globalisering.   
• historiebrug og -formidling. 

Supplerende stof:  

De faglige mål kan ikke opfyldes ved hjælp af kernestoffet alene, men skal også suppleres med stof, hvor der arbejdes med andre historiske temaer og fordybelse i udvalgte emner. Det supplerende stof skal udvælges, således at det i samarbejde med kernestoffet medvirker til opfyldelse af de faglige mål gennem fordybelse i udvalgte emner. 

Formål: At få viden om betydningen af geografiske grænser. Særligt med fokus på nationalstatsgrænser. Få baggrundsviden til at indgå i en dialog om grænseproblematikker. 

Forudsætninger: Det er en hjælp at have læst de tekster og faktaark, som er knyttet til modulet.  

Undervisning: I undervisningen handler det om at arbejde med begrebet geografiske grænser. Det handler om at blive opmærksom på de grænser, man møder i sin hverdag og hvad de betyder for en. Samtidig handler det om at få en bedre forståelse for, hvorfor vi har fysiske grænser, hvad de kan bruges til og hvordan de kan forandre sig. 

Modulet henvender sig til samfundsfagsundervisning. Opgave 1 kan også bruges i historieundervisning, idet den sætter fokus på lokal, national, regional og europæisk udvikling og samarbejdsrelationer. 

Arbejdet med de problemstillinger og faktateksterne giver en god forudsætning for at bruge samtalekortene om grænser. 

Opgave 1

Grænser

1. Forklar hvad en geografisk grænse er. Kom også ind på andre geografiske grænser end dem mellem nationalstater. Tag fx udgangspunkt i dit lokalområde. 
2. Lav en liste over de mange forskellige funktioner en geografisk grænse kan have. 
3. Lav en liste over de forskellige typer af grænser, vi har i Danmark. Hvordan adskiller de sig fra hinanden, og hvad betyder det for deres funktion? 
4. Undersøg hvilke funktioner grænsekontrol har. Kom også ind på, hvorvidt der kan være kontrol ved andre grænser end de nationale. 
5. Lav en SWOT-analyse af grænsekontrol ved nationalstatsgrænser (SWOT-skema) 

Opgave 2

Vildsvinehegn 

1. Forklar hvorfor der står et hegn langs den dansk-tyske grænse.
2. Opstil en liste med henholdsvis argumenter for og imod vildsvinehegnet.

Opgave 3

Samtalekort 

1. I skal i grupper på 4-6 personer have en dialog om grænser og grænsekontrol med udgangspunkt i samtalekortene. Alle kort består af en tegning, et citat og et spørgsmål. 
   I skal svare ud fra jeres personlige holdninger. Men også inddrage den viden I har med fra undervisningen. 

Materiale:

Faktatekst om grænsekontrol 

Faktatekst om vildsvinehegnet 

Faktatekst om geografiske grænser 

Faktatekst om Schengen 

Den dansk-tysk grænse i et historisk perspektiv 

Formål: At få indsigt i forskellige måder, hvorpå en nationalstatsgrænse kan fungere på. Herunder hvilken betydning den har både fysisk og mentalt. 

Forudsætninger: Du skal kende til begreberne ”grænse som linje” og ”grænse som rum”. Det vil også være en fordel at kende til begreber om identitetsdannelse og socialisering. 

Undervisning: I undervisningen handler det om at arbejde med de forskellige udtryk en nationalstatsgrænse kan have. Ud fra den viden, er der to perspektiver at arbejde videre med; det grænseoverskridende samarbejde og grænsers betydning for national identitet. For begge perspektiver handler det om at blive klogere på, hvordan grænsen påvirker os både økonomisk, politisk og mentalt. 

Modulet henvender sig til samfundsfagsundervisning, men kan også bruges i historieundervisningen. Modulet behandler historiekernestof, herunder nationale og regionale konflikter og samarbejdsrelationer. Opgaverne kan være led i at opnå de faglige mål om, at eleverne skal kunne redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling, og at de skal opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.

Opgave 1

Nationalstatsgrænsen

Hvad menes der med ”grænsen som linje” og ”grænsen som rum”? Find forskellige eksempler på, hvornår grænsen er en linje og hvornår den er et rum.   

Kan grænsen være et rum samtidig med, at der er grænsekontrol?  

Hvilken indflydelse har grænsens udtryk (rum eller linje) på det grænseoverskridende samarbejde? Tag udgangspunkt i interviewene med Rasmus Andresen og Jan Riber Jakobsen. 

Er det grænseoverskridende samarbejde vigtigere for grænselandet end for resten af Danmark? Hvilket ansvar har den danske stat både overfor grænselandet og det grænseoverskridende samarbejde? 

Steen Bo Frandsen, Grænseforeningens YouTube: "Den dansk-tyske grænse har udviklet sig dårligt i de senere år"

Materiale:

Citater fra Jan Riber Jakobsen og Rasmus Andresen.

Tidsskriftet Økonomi & Politik: Interview med Jens Andresen: Grænseoverskridende samarbejde i den dansk-tyske grænseregion, 6. marts 2020.

Region Syddanmark: Dansk-tysk og internationalt samarbejde.

Erhvervsstyrelsen, Udvikling i Danmark: Territorialt samarbejde.

Opgave 2

National identitet 

Undersøg hvilken rolle grænsen til Tyskland har spillet i forhold til forståelsen af det at være dansk? Brug evt. teksten ”Den dansk-tyske grænse” fra modul 1. 

Forklar hvilken betydning grænser har for vores opfattelse af andre. Se fx denne TED-talk: Alexandra Auer: The intangible effects of walls. 

Diskuter hvad grænsekontrollen gør ved vores forhold til og naboskabet med Tyskland. Kom bl.a. ind på, hvilken betydning en tæt relation til Tyskland har for Danmark økonomisk og kulturelt. 

Materiale:

Jyllands-Posten: Nye vinde blæser mellem Danmark og Tyskland: Et kulturelt venskabsår i 2020 (debatindlæg). 23. december 2019.

Den Tyske Ambassade Københavns hjemmeside: https://kopenhagen.diplo.de/dk-da/aktuelles/-/2448110 

Der Nordschleswiger: Dansk grænselukning truer naboskabet (læserbrev). 14. maj 2020.

Flensborg Avis: "SSW presser på: Grænsekontrollerne må stoppe for regionens skyld", 26. september 2024. 

Dansk-Tysk Handelskammer: Dansk-tyske erhvervsrelationer.

Udenrigsministeriet, nyheder: Dansk-tysk arbejdsgruppe til at styrke samarbejdet i grænselandet, 26. april 2023.

Grænseforeningen, nyheder: Arbejdsgruppe skal bedre samarbejdet på tværs af grænsen, 3. maj 2023.

Gunvor Vestergaard: ”Grænsen som linje, grænsen som rum”. En kort gennemgang. 

Forslag til grundbøger:

Gunvor Vestergaard: ”KulturNU” kap. 3 ”Kultur og det nationale” og kap.7 ”Der må være en grænse”, Systime 2021. 

Andet materiale:

dk4: Dansk-tysk med Matlok (programserie).

Du kan arbejde videre med problemstillingerne her:

Se opgaven På jagt efter grænser  

Se forløbet Grænser og fællesskaber  

Formål: At få indsigt i, hvordan det er at leve i grænselandet og med en nationalstatsgrænse. Herunder hvilken betydning beslutningsprocessers strukturer har for grænselandets aktører. 

Forudsætninger: Du skal kende til identitetsdannelse og hvad der danner grundlag for national identitet. Desuden skal du kende til politiske strukturer og beslutningsprocesser i Danmark.  

Undervisning: I undervisningen handler det om at få en forståelse for, at der kan være forskel på, hvordan man opfatter politiske tiltag alt efter om det ses fra et lokalt eller et nationalt perspektiv. Grænsekontrol er for øjeblikket en vigtig del af den politiske dagsorden i både Danmark og Tyskland. Opgaverne sætter fokus på, at et politikområde kan have forskellig betydning alt efter, hvor man ser det fra.  

Opgave 1

Grænsekontrol

Gør rede for de forskellige holdninger til grænsekontrol, som de lokale borgere giver udtryk for. Hvorfor er der så stor modstand mod grænsekontrollen? 

Der er også folk i grænselandet, som er glade for grænsekontrol og mere politi langs grænsen. Men de udtaler sig sjældent offentligt. Hvorfor tror du, de ikke udtaler sig? Hvad tror du, deres argumenter vil være for at bevare grænsekontrollen? 

Vurder hvorvidt grænsekontrollen er med til at give en stærkere grænselandsidentitet, dvs. en stærk regional identitet eller om den i højere grad får befolkningen til at vende sig mod det nationale, dvs. styrker den nationale identitet. 

Materiale:

Citater fra Katharina Kley og Hans Kristensen.

Forslag til grundbøger:

Gunvor Vestergaard: KulturNU, Systime 2021. 

Mette Hermann m.fl.: Grænseland – krig og kulturmøde, Samfundsfag kapitel 3 og 4, Forlaget Columbus 2009. 

Hans Branner: Demokrati i krisen, kapitel 21, Systime 2023. 

Anders Brandt Sørensen og Anders Broholm: Byrådet – magt og politik i baghaven, kapitel 4, Forlaget Columbus 2017. 

Opgave 2

Bevægelsesfrihed

Undersøg hvad en grænse betyder for den enkelte borgers bevægelsesfrihed. 

Forklar hvad grænsekontrollen har betydet for de unges bevægelsesfrihed på begge sider af grænsen. 

Har du selv prøvet at få din bevægelsesfrihed indskrænket? Hvad gør det ved en, hvis der pludselig er nogle steder, man plejer at komme, hvor det er svære eller umuligt at komme hen? 

Materiale:

Citater fra unge fra mindretallene og gymnasieelever i Tønder.

Opgave 3 

Demokrati og beslutningsprocesser 

Forklar i hvilket omfang myndighederne er forpligtet til at inddrage befolkningen i beslutningsprocesser, der vedrører dem. Er der forskel på, om det er lokale, regionale eller nationale beslutninger? 

Vurder hvorvidt borgerne i grænselandet (på begge sider af grænsen) har indflydelse på de beslutninger, der vedrører deres hverdag. Herunder hvor meget et demokrati er forpligtet til at lytte til sine borgere/civilsamfundet. Kom også ind på, hvad det gør ved befolkningens tillid til myndighederne/staten, hvis de oplever ikke at blive hørt. 

Diskuter om de 12 punkter fra Aarhus Kommune vil kunne bruges i andre sammenhænge.

Materiale:

Flensborg Avis: "Grøn gruppeformand om grænsekontrol", 5. august 2023.

Flensborg Avis: "V-kandidater går imod Venstres linje om grænsekontrol", 29. august 2022.

Handletanken for Lokalt Demokrati: https://aarhus.dk/media/r1zpyuud/handletankens-12-anbefalinger-kort-udgave.pdf?format=noformat 

Forslag til grundbøger:

Benny Jacobsen og Ove Outzen: Demokratiets udfordringer, Forlaget Columbus 2023 

Signe Blaabjerg Christoffersen og Ditte Maria Brasso Sørensen: Demokrati – globale og nationale udfordringer, kapitel 2, Systime 2018. 

Hans Henrik Henriksen m.fl.: Udkant, om det splittede Danmark, kapitel 8, Forlaget Columbus 2018. 

Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard: Demokrati, magt og politik i Danmark, kapitel 13, Gyldendal 2018. 

Formål: at sætte politiske beslutningsprocesser og politiske holdninger i relation til en konkret sag. Herunder at forstå nationale politiske beslutningers betydning for det lokale og regionale. 

Forudsætninger:  Det er en fordel at have en grundviden om politiske partier i Danmark og den politiske beslutningsproces. Det vil desuden være godt at kende til begrebet symbolpolitik. 

Undervisning: I undervisningen skal der i opgave 1 og 3 arbejdes med de politiske partiers ideologier og holdninger i relation til et bestemt politikområde. Opgave 2 giver mulighed for at arbejde med argumentation og holdninger i en faglig kontekst.  

Opgave 1 

Politiske holdninger 

Undersøg de politiske partiers holdning til grænsekontrol. Er deres holdninger i overensstemmelse med deres ideologiske ståsted? Er der overensstemmelse i partiernes holdninger nationalt og lokalt? 

Lav et skema over de forskellige argumenter for og imod fysisk grænsekontrol. 

• Hvilke argumenter vægter højest for dig?  
• Hvem tager argumenterne primært hensyn til? 
• Hvad finder du vigtigst, det lokale eller det nationale perspektiv?  

Diskuter i hvilket omfang grænsekontrollen har en reel effekt, eller i højere grad er udtryk for symbolpolitik.

Materiale:

Flensborg Avis: ”Grænsekontrol: Borgerligt byrådsmedlem i Aabenraa vakler”, 2. august 2022 .

Berlingske: ”Regeringens sønderjyske bagland er kritisk over for grænsekontrollen”, 5. august 2022.

Flensborg Avis: ”V-kandidater går mod Venstres linje om grænsekontrol”, 29. august 2022. 

Flensborg Avis: "Lars Løkke Rasmussens parti: Væk med grænsekontrollen", 6. september 2022.

Flensborg Avis: ”Sådan tænker lokale politikere om grænsekontrol”, 25. oktober 2022. 

Flensborg Avis: ”Debat: Den nye grænsekontrol er en omlægning – ikke en lempelse” 19. april 2023.

TV SYD: "Politiforbundet kritiserer grænsekontrollen: - Det er symbolpolitik", 7. november 2022.

Avisen Danmark: "Debat: Grænsekontrollen til Tyskland står tilbage som en symbolpolitisk ruin", 29. april 2023.

TV SYD: "Læs hvad tre politikere mener om grænsekontrol", 2. december 2023.

TV SYD: "Grænselivet lever - men én ting havde både danskere og tyskere gerne været foruden", 2. december 2023.

Berlingske: "Politiforbundet: Vi spilder tiden med grænsekontrol", 7. november 2022. 

Flensborg Avis: "Tysk politi stønner under arbejdsbyrden, men fanger nærmest ingen under grænsekontrol", 24. september 2024. 

Forslag til grundbøger: 

Jesper Hjarsbæk Rasmussen: Politikens kernestof, Forlaget Columbus 2021. 

Jakob Glenstrup Jensby m.fl.: Politikbogen, Forlaget Columbus 2019. 

Maria Bruun Bundgaard m.fl.: Samf C – din samfundsfagsbog, Systime 2017. 

Søren Malling m.fl.: SamfNU C, Systime 2017. 

Søren Malling m.fl.: SamfNU B, Systime 2018. 

Opgave 2

Ressourcefordeling 

Læs artiklen ”Betjente ved den dansk-tyske grænse…..”.  Hvordan ser de tre betjente på deres arbejde ved grænsen? Er der dokumentation bag deres udsagn? Er det et problem for politiet, at betjentene udtaler sig? Er det et problem for politikerne? 

Hvilke opgaver synes I er vigtige for politiet at varetage?  

Hvad er tryghed for jer? Hvad opfatter I som mest tryghedsskabende: at politiet bruger ressourcerne ved Danmarks grænser, er ude i lokalområderne eller noget helt tredje? Lav evt. en SWOT-analyse af de forskellige scenarier.  

Hvis politiet skal være flere steder, kræver det, at de får tilført flere økonomiske ressourcer. Hvis politiet skal have flere ressourcer, hvor skal de så komme fra? Er det altid værd at prioritere tryghed eller kan det blive for dyrt købt for samfundet? 

Materiale:

Avisen Danmark: "Betjente ved den dansk-tyske grænse mener ikke, at grænsekontrollen skaber større sikkerhed: - Jeg vil meget hellere være ude at fange de rigtige kriminelle", 5. august 2022.

Avisen Danmark: "Betjentes kritik af grænsekontrollen gør indtryk på Christiansborg: - Det er åndssvagt, at vi som samfund ikke bruger ressourcerne bedre", 6. august 2022.

Opgave 3

Vildsvinehegn

Forklar de politiske holdninger til vildsvinehegnet.

Undersøg hvilke interesser, der er blevet tilgodeset i forbindelse med beslutningen om at sætte hegnet op. 

Vurdér hvilken betydning hegnet har for de mennesker, der bor langs hegnet. Kom bl.a. ind på, hvad det gør ved naboskabet og identitetsforståelsen i grænselandet. 

Undersøg om der var andre muligheder for at undgå Afrikansk svinepest end at sætte et hegn op. 

Diskuter i hvilket omfang Danmark burde have engageret sig i internationale løsninger. 

Materiale:

Citater fra Claus Bruun Jørgensen, Naturstyrelsen og Hans Kristensen.

Information: “Hegnet”, 23. Februar 2019. 

TV SYD: "Efter 1.000 dage med vildsvinehegn: 7 ud af 9 sydjyske politikere vil beholde det", 15. september 2022.

DR: "Fire år efter vildsvinehegn: Vildsvinene er nærmest væk", 26. december 2023.

Magasinet Grænsen: "Det ulyksagelige vildsvinehegn", 5. oktober 2019.

Landbrugsavisen: "Syddansk formand taknemmelig over for Danmarks vildsvinehegn", 8. september 2023.

Landbrugsavisen: "Vietnamesisk svinepest-vaccine kan være på vej til brug i andre lande", 26. juli 2023.

Danmarks Naturfredningsforening: "Organisationer går til EU med vildsvinehegn", 18. september 2018.

Gylle.dk: "Fjern vildsvinehegnet ved den dansk-tyske grænse!", 15. december 2019.

Det Danske Filminstitut: ”Os på grænsen” (dokumentarfilm), 2021.

Formål: at forstå grænse og grænsekontrol i et europæisk perspektiv 

Forudsætninger: et grundlæggende kendskab til EU's strukturer og principperne i det indre marked og Schengen-aftalen.  

Undervisning: Modulet henvender sig til samfundsfagsundervisning, men kan også bruges i historieundervisningen. Modulet behandler historiekernestof, herunder globalisering og nationale og regionale samarbejdsrelationer. Opgaverne kan være led i at opnå de faglige mål om, at eleverne skal kunne redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling, og at de skal opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.

Opgave 1

Det indre marked og Schengen

1. Gør rede for hvad tanken er bag det indre marked.  
2. Gør rede for grundprincipper i Schengen-aftalen med særlig fokus på, hvad den betyder for medlemslandenes grænser.  

Materiale:

EU-oplysningen: Hvad er Schengensamarbejdet?

EU-oplysningen: Schengensamarbejdet og grænsekontrol.

Europa-Parlamentet: Schengen: En guide til den grænsefrie europæiske zone.

Opgave 2

EU og grænsekontrol

1. Forklar med udgangspunkt i interviewet med Mogens Therkelsen, hvilke udfordringer det indre marked har givet. Hvorfor er han alligevel positiv i forhold til EU og kritisk overfor grænsekontrol? 
2. Undersøg i hvilket omfang grænsekontrol er vendt tilbage til Europa. 
3. Diskuter hvad grænsekontrollen betyder for Danmarks relationer til de øvrige EU-lande. 
4. Vurder om grundtankerne i EU er ved at blive rullet tilbage, eller om der fortsat er en vej til øget integration (Europas forenede stater). 

Materiale:

Citater fra Mogens Therkelsen.

Information: Efter syv år med ’midlertidig’ grænsekontrol: Nu undersøges Danmark for mulige ulovligheder, 16. august 2023.

Magasinet Grænsen: Grænsebommene i Europa er vendt tilbage, 3. juni 2021.

Magasinet Europa: Tema: Grænser for det grænseløse EU?

Formål: At gøre jer nogle tanker om fremtidens Europa. 

Forudsætninger: en grundlæggende forståelse for begreber som nationalstat, grænser, identitet og det europæiske samarbejde. 

Rollespil om fremtidens Europa

EU’s ministerråd har besluttet at nedsætte en kommission, der skal giver deres bud på, hvordan fremtiden Europa skal se ud. I er blevet inviteret til at være med i den kommission. Fokus er på Europakortet. Hvilke grænser skal der være og hvordan skal de se ud? 

Hvert land har deres egen kommission og skal tage udgangspunkt i egne grænser. I er den danske kommission og I skal primært tage udgangspunkt i den dansk-tyske grænse. Men I må også godt inddrage Danmarks andre grænser. 

Den samlede danske kommission er delt op i mindre grupper (4-6 personer). 

Hver gruppe skal komme med et bud på Europakortet anno 2030 og tre forskellige bud på, hvordan man bør lave grænsekontrol. Herunder argumenter for, hvorvidt kontrollen skal være ved EU’s ydre grænser og/eller ved de nationale grænser. Deri ligger også at forholde sig til omfanget af indre grænser i EU. Herunder Schengen-aftalen.  

De forskellige indstillinger præsenteres for hele kommissionen (klassen). På baggrund af gruppernes indstillinger skal kommission komme med en samlet indstilling.