Grænsen – langt fra grænsen

Læringsmål: 

Forløbet bidrager til at understøtte Historiefagets læreplaner for STX og HF.

Faglige mål: 

Forløbet dækker specifikt de faglige mål for:

STX og HF – Historie A og B

• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historiebrug.
• Opnå og demonstrere viden om fagets identitet og metoder, og opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.

Kernestof:

Samtidig dækker forløbet kernestoffet for Historie A og B

• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
• Historiefaglige teorier og metoder.

Formål: Du bliver indført i problematikken omkring 2-sprogede byskilte i grænselandet.

Forudsætninger: Du skal kende til det danske og tyske mindretals historie i hovedtræk.

Undervisning: Du skal arbejde med problemkomplekset om tosprogede byskilte i grænselandet.

Siden 2009 har man i Flensborg kunnet opleve byskilte på både tysk og dansk. Med dette tiltag viser den tyske flertalsbefolkning en accept og inklusion af det danske mindretal i grænselandet. Da man forsøgte tilsvarende med byskilte på både dansk og tysk i sønderjyske byer i 2015, opstod der en ophedet debat og decideret hærværk på de opstillede tosprogede byskilte. Dermed kunne den danske flertalsbefolkning ikke på samme måde vise det tyske mindretal samme respekt. Hvordan kunne det komme så vidt? Hvilke historiske forklaringer kan lægges til grund for denne udvikling? (Historielab, 2015).

Modul 1

I modul 1 skal du læse om henholdsvis det danske og tyske mindretal i det tilknyttede materiale og arbejde videre med følgende gruppespørgsmål:

Er det godt, at der findes forskellige mindretal i de to landes befolkninger?

Hvis mindretal har svært ved at forstå sit lands sprog, er det godt, at man laver skilte på forskellige sprog (fx byskilte)?

Materiale til modul 1:

• Sameksistens i grænselandet, specielt siderne 8-13.
• Gerret L. Schlaber, Det tyske mindretal i Nordslesvig og dets specielle historie – Noter nr. 223, december 2019.
• En tekst om det danske mindretal.
• En tekst om det tyske mindretal.
• En anden tekst om det danske mindretal.

Modul 2

I modul 2 skal du læse de 3 kilder om tosprogede byskilte i Sønderjylland og finde relevante besvarelser på følgende spørgsmål:

Hvordan vil du løse problemet og dermed skabe positiv stemning omkring opstilling af tosprogede byskilte i Sønderjylland?

Materiale til modul 2:

• En video om tosprogede byskilte (8.33 min).
• En tekst om Haderslev – eller Hadersleben – der som den første by i grænselandet har fået et byskilt, som på to sprog viser byens navn:  Geil-tog-byskilte-paa-tysk-i-egen-haand. 
• En tekst om to-sprogede byskilte, som omtaler den nyeste udvikling om emnet februar 2020 – Tosprogede byskilte 2020.

Her kan du arbejde videre med opgaven:

Se opgaven "Tosprogede byskilte" (dansk).

Se opgaven "Die Wahl der nationalen Identität" (tysk).

Formål: Du får indsigt i, hvordan det blev opfattet i samtiden, at der kom en ny grænse.

Forudsætninger: Du skal vide noget om de afstemninger, der blev afviklet i februar og marts 1920.

Undervisning: Du skal arbejde med mindretals- og flertalsbefolkningernes reaktion omkring 1920 på den nye grænse.

Efter 1. verdenskrig blev der i Versaillestraktaten indskrevet et punkt omhandlende folkenes selvbestemmelsesret. Det gav befolkningen i Slesvig i 1920 en mulighed for ved en folkeafstemning at afgøre, hvilken nationalstat de ville høre til. Slesvig blev delt i tre zoner, men pga. befolkningssammensætningen i de 3 zoner blev der kun afholdt en folkeafstemning i to zoner. I den nordligste zone stemte 75% for at høre til Danmark, mens der i zone 2 var et flertal på næsten 80%, der ønskede at forblive en del af den tyske stat. Dermed blev den nuværende dansk-tyske grænse fastlagt. Den 10. juli 1920 red Christian X over Kongeågrænsen og bød Sønderjylland velkommen hjem. På begge sider af grænsen efterlod grænsedragningen et nationalt mindretal; det danske mindretal på den tyske side og det tyske mindretal på den danske side.

Modul 3

I modul 3 skal du dykke ned i tidslinjen “Rundt om Genforeningen”,  se videoerne om afstemningerne i det tilknyttede materiale og læse artiklen om den internationale kommission og grænsedragningen i 1920 og analyse:

Hvilke reaktioner kan du identificere i grænselandet i tiden omkring afstemningerne? Og i tiden bagefter?

Materiale til modul 3:

• Video "Genforeningen 1920 - den danske splittelse" (6:41 min). Fra danmarkshistorien.dk.
• En video fra danmarkshistorien.dk om afstemningerne i 1920 (5:43 min). 
• Tidslinje: Rundt omkring Genforeningen .
• Klaus T. Petersen: Den internationale kommission og grænsedragningen 1920. Noter nr. 223, december 2019.

Modul 4

I modul 4 skal du læse de 3 artikler og besvare følgende spørgsmål:

Hvordan bliver mindretalsudviklingen på begge sider af grænsen  beskrevet i de 3 artikler. Lav evt. et swotskema som afsæt for din besvarelse.

Materiale til modul 4:

• Jørgen Kühl: Det danske mindretal i 1920 og i dag. Noter nr. 223, december 2019.
• Gerret L. Schlaber: Det tyske mindretal i Nordslesvig og dets specielle historie. Noter nr. 223, december 2019.

Her kan du arbejde videre med opgaven:

Se opgaven "Billedanalyse af afstemningsplakater" (dansk).

Se opgaven "Die persönliche Erinnerung an die neue Grenze von 1920" (tysk).

Formål: Du kommer til at beskæftige dig med grænsen – som linje eller som rum – hvor hører du til?

Forudsætninger: Du skal kende til forskellige måder at udstikke grænser på. 

Undervisning: Du kommer til at arbejde med grænsebegrebet dengang (omkring 1920) og nu.

“(…) Den store lære er, at det trods alle revanchistiske ideér på begge sider er lykkedes at opnå en forståelse af, at det ikke drejer sig om at besætte, kontrollere eller indlemme så meget land som muligt. 1920-grænsen har vist sin berettigelse. At begge parter var misfornøjede og følte sig forfordelt var et sikkert tegn på, at det ikke var nogen ringe løsning (…) ( Steen Bo Frandsen, Sønderjysk Almanak 2020).

Modul 5 & 6

I modul 5 og 6 skal du bruge materialet nedenfor til at undersøge følgende:

1. Hvordan bliver grænsen beskrevet?
2. Hvordan bliver grænselivet beskrevet – lav her et swotskema
3. Hvorledes har grænsependling udviklet sig op mod vores egen tid?
4. Hvilken grænse er 1920-grænsen dengang og idag?
5. Hvad mener man, når der tales om grænsen som en streg?
6. Hvad mener man, når der tales om, grænsen som et rum?

Materiale til modul 5 og 6:

• 3 videoer om unge og uddannelse henover grænsen: 

- Se videoen "Grenzüberschreitende Berufsausbildungen 1". (3:39 min.).

- Se videoen "Grenzüberschreitende Berufsausbildungen 2" (3:08 min.).

- Se videoen "Grenzüberschreitende Berufsausbildungen 3" (3:48 min.).

• En tekst om Grænser – generelt: Grænser.
• En tekst om pendlerlivet ved grænsen.
• Jeg håber, de snart pakker den grænsekontrol sammen (video, 2:45 min).
• En tekst om grænsependlere: Grænsependlere.
• En tekst om grænser fra: Faktalink grænser.
• Dorte Jagetic Andersen: Grænser hinsides hegn og mure. Noter nr. 223, december 2019.
• Niells Schou: Undervisning om grænser – langt fra grænsen. Noter nr. 223.
• En ældre film om den dansk tyske grænse fra Danmark på film (se fra 0.00 min – 5.47 min): Film om grænser 

Her kan du arbejde videre med opgaven:

Se opgaven "Nationalisme i forskellige former" (dansk).

Se opgaven "Noch Patriotismus oder schon Nationalismus?" (tysk).

Formål: Du kommer til at beskæftige dig med grænsen i den periode, hvor Danmark udvikler en stadig mere tydelig central magt.

Forudsætninger: Du skal kende til vikingetiden i hovedtræk

Undervisning: Modulet stiller skarpt på Danmarks oprindelse – og på, om man overhovedet kan tale om et afgrænset rige i begyndelsen?

“Det, som især definerer vikingetiden, er de store togter, der udgik fra de nuværende skandinaviske lande Danmark, Norge og Sverige, samt erobringerne og bosættelserne i det fremmede – for Danmarks vedkommende bl.a. plyndringen af Paris i 845, bosættelserne i England i slutningen af 800-årene og i Normandiet kort efter 900, samt erobringen af hele England i 1013 og igen i 1016.

Perioden danner overgang mellem de såkaldt forhistoriske tider og middelalderen. Mange træk peger bagud, og særlig mange træk peger fremad, for i løbet af de ca. 250 år introduceredes mange grundlæggende nyheder, som slog rod og udvikledes. Foruden kristendommen, kirker og en begyndende kirkeorganisation fik man bl.a. byer og bybefæstninger, kongelige borge og en ekspanderende kongemagt, nye specialiserede skibstyper, et møntvæsen, broer og stenarkitektur, bøger og latinsk skrift. Der skete en europæisering af Danmark og dansk kultur, især fra og med anden halvdel af 900-årene. Vikingetiden er også den første periode i Danmarks historie, hvor man har kendskab til konkrete, navngivne personer og begivenheder” (danmarkshistorien.dk: Vikingetiden).

Modul 7

I modul 7 skal du bruge materialet om Borgring, miniforedraget om Danmarks tilblivelse og videoen om Olgerdiget til bl.a. at diskutere:

Hvor lå grænsen egentlig dengang?

Kan man overhovedet tale om en grænselinje i vikingetiden?

Er der snarere tale om et grænserum?

Materiale til modul 7:

• Grænseforeningens leksikon om Olgerdiget
• Borgring ved Køge – fra Forskerzonen, 19. juli 2018: Borgring – ved Køge
• Se videoen "Miniforedrag - Danmarks oprindelse" (4:19 min.).
• Se videoen "Vold og værn i ældre jernalder - om Olgerdiget ved Tinglev" (3:00 min).
• danmarkshistorien.dk – e-bog – vikingetiden

Formål:  Det hele begynder her – Slesvig-Holsten frem til 1. verdenskrig.

Forudsætninger: Du skal kende til Treårskrigen og krigen i 1864.

Undervisning: Du kommer i videoform til at stifte bekendskab til de store linjer i forholdet mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet.

(…)I dag vurderes mange spørgsmål (om forholdet) ens af danske og tyske historikere. Den største forskel er, at vi fra dansk side taler om Sønderjylland eller Slesvig, mens vore tyske kolleger taler om Slesvig-Holsten. Det kan ikke undgå at have konsekvenser. Sønderjyllands eller Slesvigs særlige historie og dens placering mellem dansk og tysk bliver et hovedpunkt, når man skriver denne landsdels historie for sig (…). Netop ved at se på landsdelen for sig, er der plads til at se bånd, ligheder og forskelle begge veje (…). (Carsten P. Rasmussen: Hertugdømmet, 2019).

Modul 8

I modul 8 – Det hele begynder her. Du skal se videoerne nedenfor igennem og bl.a. analysere:

Hvilke fællestræk kan du udlede om perioden ved at se videoerne?

Hvilke forskelle kan du udlede om perioden ved at se videoerne ?

Materiale til modul 8

• Video: Treårskrigen  (19:25 min.).
• Video: Anden Slesvigske Krig (2:23 min.). 
• Video: Krigen 1864 og Genforeningen (8:12 min.).
• Video: Indlemmelse i Preussen (2:12 min.).
• Video: Etablering af den danske bevægelse (2:10 min.).
• Video: Første Verdenskrig (2:06 min.).

Her kan du arbejde videre med opgaven:

Se opgaven "Grænser kan opfattes forskelligt" (dansk).

Se opgaven "Das Verhältnis zwischen Deutschland und Dänemark" (tysk).

Formål: Du får viden om perioden omkring Genforeningen 1920.

Forudsætninger: Du skal kende til de 2 afstemninger i henholdsvis februar og marts 1920 i zone 1 og zone 2.

Undervisning: Undervisningen drejer sig både om, hvad genforeningen betyder i dag og om, hvordan den enkelte afgjorde sit valg ved stemmeurnerne i 1920.

“(…)Genforeningen og de nationale folkeafstemninger, der gik forud herfor, var derfor ingenlunde et simpelt valg om dansk eller tysk. Den danske såvel som den tyske bevægelse var opmærksom på det nationales kompleksitet og forsøgte med forskellige midler at påvirke den slesvigske befolkning i en dansk eller tysk retning.

Under den officielle afstemningsperiode (10. januar -14. marts 1920) blev der udgivet massive mængder af agitationsmateriale i form af plakater, flyveblade, pjecer og artikler. Fra officiel dansk side blev der trykt omkring 291.000 flyveblade og pjecer af forskellig art samt 107.000 plakater, mens der fra tysk side blev trykt op mod 200.000 plakater. Dertil kom store mængder af materiale, der var udgivet på privat initiativ. Ultimativt flyttede den massive agitation få stemmer, men som kilder vidner agitationsmaterialet om, at der herskede en opfattelse af den nationale identitet som en fleksibel størrelse, hvor individer var i stand til at genforhandle deres nationale ståsted. Dette skal imidlertid ikke forveksles med en moderne nationalitetsforståelse, hvor nationalitet forstås som en konstrueret ideologi. Det skal derimod forstås i sammenhæng med datidens traditionelle syn på nationalitet, hvor individer skulle ”vækkes” eller genopdage deres sande identitet (…)" (Dilemmaspil, Den Gamle By, 2020).

Modul 9 & 10

I modul 9 og 10 er Genforeningen 1920 på programmet. I bredeste og smalleste forstand. Materialet er varieret i tid og indhold, og når du har været det igennem, skal du  diskutere følgende:

Genforeningen 1920 betyder også en ny grænse mellem Danmark og Tyskland. Hvordan bliver denne begivenhed til? Inddrag både tidslinjen og dilemmaspillet.

Hvilke argumenter kan man finde for at fejre 100-året for Genforeningen? 

Materiale til modul 9 og 10:

• Gennemgå tidslinjen “Rundt om Genforeningen” i ietgrænseland.dk.
• Læs magasinet Grænsen nr. 6, december 2019: 13 små interviews: Hvad betyder Genforeningen?
• Udsendelsen "Skæbner langs grænsen: Landmand på grænsestregen" (26:18 min). Flensborg Avis, 2019. 
• Kronik 100 året for Genforeningen – Den personlige fortælling om familien og Genforeningen.

Her kan du arbejde videre med opgaven:

Se opgaven "Grænsedragningen i 1920" (dansk).

Se opgaven "Wiedervereinigung" (tysk).

Formål: Du kommer til at kende og arbejde med forskelligt dokumentarisk materiale om livet omkring grænsen.

Forudsætninger: Du skal kende til Genforeningen og den udviklingen i grænselandet efter 1955 erklæringerne: København-Bonn og Bonn-København.

Undervisning: Du kommer til at arbejde konkret med, hvordan grænselandets flertals- og mindretalsbefolkning er gået fra “mod hinanden” til “med hinanden”.

Bindestregsidentitet, resultatet af den lange udvikling fra fra mod hinanden til med hinanden, bliver den naturlige tilgang til national identitet for især de yngre generationer på begge sider af grænsen. De er både danske og tyske og vælger naturligt til og fra, hvor man føler sig mest tilknyttet. Minderheit ist, wer will.  Der er skoler, avis, kirke, biblioteker, idrætsforeninger, børneinstitutioner, plejehjem m.m. på hver side af grænsen med tilknytning til mindretallene. Den postnationale bevægelse hen imod, at majoritetsbefolkningen i stigende grad bruger mindretallenes institutioner [og derved bliver en del af mindretallet – dansk eller tysk] er et stærkt signal om mindretallenes positive samarbejde med majoritetsbefolkningen dér, hvor de bor og lever. Mindretallene er således brobyggere hen over grænsen (Niells Schou: Noter nr. 223, december 2019).

Modul 11 & 12

I modul 11 og 12 er den centrale vinkel, hvordan genforeningen har påvirket begge mindretal omkring grænsen, hvordan den har været med til at definere grænserummet. Start med at udforske følgende spørgsmål:

Hvilke problemstillinger bliver der beskrevet i de forskellige film?

Hvordan bliver fremtidsudsigterne for mindretallene beskrevet i materialet?

Hvordan kommenterer Steen Bo Frandsen i sin artikel årsagerne til Genforeningen og de konsekvenser det fik for Slesvig over tid?

Lav et SWOT skema og identificer de svage og stærke sider af den udvikling, du kan uddrage af det samlede materiale.

Materiale til modul 11 og 12:

• Udsendelsen "Skæbner langs grænsen: Tyskerne efterladt i Danmark" (26:42 min). Flensborg Avis 2019.
• Hvilken rolle spiller den dansk-tyske grænse i dag? Interview med prof. Steen Bo Frandsen (video 20.10 min).
• Udsendelsen "Skæbner langs adressen: Danskerne efterladt i Tyskland" (25:26 min), Flensborg Avis 2019.
• Se filmen "De glemte danskere" (59:03 min) fra 2014. Filmen fortæller historien om det danske mindretal i Sydslesvig gennem fire repræsentanter for mindretallet over fire generationer.
• Niells Schou: Undervisning om grænser – langt fra grænsen. Noter nr. 223.
• Sønderjysk Almanak 2020. 100 års grænse – Steen Bo Frandsen.
• Kronik: Weekendavisen 10.01.20. Hjem til gården.

Her kan du arbejde videre med opgaven:

Se opgaven "Patriotisme eller nationalisme" (dansk).

Se opgaven "Identität und Grenze" (tysk).