Grænsen – langt fra grænsen

Dette undervisningsforløb har fokus på grænsen mellem Danmark og Tyskland og på hvordan den bliver opfattet igennem perioden 1920-2020 med et enkelt tilbageblik på Danmarks tilblivelse. Der er 12 moduler á 90 min i dette forløb;  alle 12 moduler har afsæt i historiske problemstillinger, som vil kunne indgå i tværfagligt arbejde. Det kan være en fordel/forudsætning, at der inden arbejdet med enkelte moduler er læst almindeligt lærebogsstof.

Flag Nordisk Råd

Flagene ved møde i Nordisk Råd 2019

Foto: Magnus Söderberg/ NN-Norden.org

Baggrund

Grænsen mellem Danmark og omverden er gennem tider en fysisk grænse og en mental grænse. Historiske, institutionelle, kulturelle og sproglige grænser trives tilsyneladende i bedste velgående – enten i realiteten eller i hovedet på befolkninger.

Alt afhængig af periode/epoke er den dansk-tyske grænse enten blevet opfattet som en absolut størrelse, hvor krige eller dynastiske forhold har haft stor virkning på, eller hvordan grænsen er blevet forstået og har virket eller som en mental grænse – især efter den danske tilslutning til Schengen 2001.  Grænser er således enten en streg på landkortet eller et rum, som er defineret af sprog, kulturel identitet, statsborgerskab, arbejde, familie, uddannelse osv. osv.

Den hurtige genvej til materiale er: Bogen “Grænseland – krig og kulturmøder“(2009) og hæftet “Sameksistens i grænselandet / Gemeinsames Leben im Grenzgebiet(2019). Grænseforeningens historiske leksikon er ligeledes et glimrende opslagssted for supplerende faglig indsigt.

Danmarkshistorien.dk; e-bog: Det unge demokrati 1848-1901; Danmarkshistorien.dk – opslag om Genforeningen og Genforening eller Slesvig delt? Grænsedragning og afstemningskamp i Mellemslesvig i 1920

Aktuelt: Simon Kratholm Ankjærgaard, Genforeningen 1920, Story House (2019); Carsten Porskrog Rasmussen, Hertugdømmet; i serien 100 Danmarkshistorie (2019); Hans Schultz Hansen, Genforeningen; i serien 100 Danmarkshistorier (2019); Aksel Johnsen, Grænsen, folket og staten. Grænseforeningens historie 1920-2020, Gyldendal (2019).

Herunder finder du faglige mål og kernestof samt de enkelte moduler i forløbet.

  • Læringsmål og kernestof - Historie

    Læringsmål: 

    Forløbet bidrager til at understøtte Historiefagets læreplaner for STX, HF

    Faglige mål: 

    Forløbet dækker specifikt de faglige mål for:

    STX og HF – Historie A og B

    • Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
    • Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
    • Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
    • Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historiebrug
    • Opnå og demonstrere viden om fagets identitet og metoder, og opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

    Kernestof:

    Samtidig dækker forløbet kernestoffet for Historie A og B

    • Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
    • Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
    • Historiefaglige teorier og metoder
  • Modul 1 og 2 - Debat om tosprogede byskilte i grænselandet

    Formål: Du bliver indført i problematikken omkring 2-sprogede byskilte i grænselandet

    Forudsætninger: Du skal kende til det danske og tyske mindretals historie i hovedtræk

    Undervisning: Du skal arbejde med problemkomplekset om tosprogede byskilte i grænselandet

    Siden 2009 har man i Flensborg kunnet opleve byskilte på både tysk og dansk. Med dette tiltag viser den tyske flertalsbefolkning en accept og inklusion af det danske mindretal i grænselandet. Da man forsøgte tilsvarende med byskilte på både dansk og tysk i sønderjyske byer i 2015, opstod der ophedet debat og decideret hærværk på de opstillede tosprogede byskilte. Dermed kunne den danske flertalsbefolkning ikke på samme måde vise det tyske mindretal samme respekt. Hvordan kunne det komme så vidt? Hvilke historiske forklaringer kan lægges til grund for denne udvikling? (Historielab, 2015).

    Modul 1

    I modul 1 skal du læse om henholdsvis det danske og tyske mindretal i det tilknyttede materiale og arbejde videre med følgende gruppespørgsmål:

    Det er godt, at der findes forskellige mindretal i de to landes befolkninger ?

    Hvis mindretal har svært ved at forstå sit lands sprog, er det godt, at man laver skilte på forskellige sprog (fx byskilte?)

    Her er materialet til modul 1:

    Sameksistens i grænselandet specielt siderne 8-13

    Gerret L. Schlaber, Det tyske mindretal i Nordslesvig og dets specielle historie – Noter nr. 223, december 2019

    Her er en tekst om det danske mindretal

    Her er en tekst om det tyske mindretal

    Her er en anden tekst om det danske mindretal

    Modul 2

    I modul 2 skal du læse de 3 kilder om tosprogede byskilte i Sønderjylland og finde relevante besvarelser på følgende spørgsmål:

    Hvordan vil du løse problemet og dermed skabe positiv stemning omkring opstilling af tosprogede byskilte i Sønderjylland?

    Her er materialet til modul 2:

    Her er en video om tosprogede byskilte (8.33 min)

    - Her er tekst om Haderslev – eller Hadersleben – har som den første by i grænselandet fået et -byskilt, som på to sprog viser byens navn :  : Geil-tog-byskilte-paa-tysk-i-egen-haand. 

    - Her er tekst om, at det  tyske mindretal er ærgerlige over, at politikerne i Tønder ikke vil have tyske skilte: DR 24. april 2015

    - Her er tekst om at ukendte gerningsmænd har fjernet byskiltet i Haderslev, hvor bynavnet også står på tysk – Berlingske Tidende 26. april 2015

    - Her er en tekst om to-sprogede byskilte, som omtaler den nyeste udvikling om emnet februar 2020 – Tosprogede byskilte 2020

    Her kan du arbejde videre med opgaven:

    Se opgaven "Tosprogede byskilte" (dansk).

    Se opgaven "Die Wahl der nationalen Identität" (tysk).

  • Modul 7 - Grænsen i Danmarks tidlige vikingetid

    Formål: Du kommer til at beskæftige dig med grænsen i den periode, hvor Danmark udvikler en stadig mere tydelig central magt.

    Forudsætninger: Du skal kende til vikingetiden i hovedtræk

    Undervisning: Modulet stiller skarpt på Danmarks oprindelse – og på, om man overhovedet kan tale om et afgrænset rige i begyndelsen?

    “Det, som især definerer vikingetiden, er de store togter, der udgik fra de nuværende skandinaviske lande Danmark, Norge og Sverige, samt erobringerne og bosættelserne i det fremmede – for Danmarks vedkommende bl.a. plyndringen af Paris i 845, bosættelserne i England i slutningen af 800-årene og i Normandiet kort efter 900, samt erobringen af hele England i 1013 og igen i 1016.

    Perioden danner overgang mellem de såkaldt forhistoriske tider og middelalderen. Mange træk peger bagud, og særlig mange træk peger fremad, for i løbet af de ca. 250 år introduceredes mange grundlæggende nyheder, som slog rod og udvikledes. Foruden kristendommen, kirker og en begyndende kirkeorganisation fik man bl.a. byer og bybefæstninger, kongelige borge og en ekspanderende kongemagt, nye specialiserede skibstyper, et møntvæsen, broer og stenarkitektur, bøger og latinsk skrift. Der skete en europæisering af Danmark og dansk kultur, især fra og med anden halvdel af 900-årene. Vikingetiden er også den første periode i Danmarks historie, hvor man har kendskab til konkrete, navngivne personer og begivenheder” (Danmarkshistorien.dk, Vikingetiden).

    Modul 7

    I modul 7 skal du bruge materialet om Borgring, miniforedraget om Danmarks tilblivelse og videoen om Olgerdiget til bl.a. at diskutere

    Hvor lå grænsen egentlig dengang?

    Og kan man overhovedet tale om en grænselinje  dengang?

    Er der snarere tale om et grænserum?

    Her er materialet til modul 7:

    Grænseforeningens leksikon om Olgerdiget

    - Borgring ved Køge – fra Forskerzonen, 19. juli 2018: Borgring – ved Køge

    - Se videoen "Miniforedrag - Danmarks oprindelse" (4:19 min.).

    - Se videoen "Vold og værn i ældre jernalder - om Olgerdiget ved Tinglev" (3:00 min).

    Danmarkshistorien.dk – e-bog – vikingetiden

  • Modul 9 og 10 - Perioden omkring Genforeningen 1920

    Formål: Du får viden om perioden omkring Genforeningen 1920

    Forudsætninger: Du skal kende til de 2 afstemningen i henholdsvis februar og marts 1920 i zone 1 og zone 2

    Undervisning: Undervisningen drejer sig både om, hvad genforeningen betyder i dag og om, hvordan den enkelte afgjorde sit valg ved stemmeurnerne i 1920

    “(…)Genforeningen og de nationale folkeafstemninger, der gik forud herfor, var derfor ingenlunde et simpelt valg om dansk eller tysk. Den danske såvel som den tyske bevægelse var opmærksom på det nationales kompleksitet og forsøgte med forskellige midler at påvirke den slesvigske befolkning i en dansk eller tysk retning.

    Under den officielle afstemningsperiode (10.01-14.03.1920) blev der udgivet massive mængder af agitationsmateriale i form af plakater, flyveblade, pjecer og artikler. Fra officiel dansk side blev der trykt omkring 291.250 flyveblade og pjecer af forskellig art samt 107.000 plakater, mens der fra tysk side blev trykt op mod 200.00 plakater. Dertil kom store mængder af materiale, der var udgivet på privat initiativ. Ultimativt flyttede den massive agitation få stemmer, men som kilder vidner agitationsmaterialet om, at der herskede en opfattelse af den nationale identitet som en fleksibel størrelse, hvor individer var i stand til at genforhandle deres nationale ståsted. Dette skal imidlertid ikke forveksles med en moderne nationalitetsforståelse, hvor nationalitet forstås som en konstrueret ideologi. Det skal derimod forstås i sammenhæng med datidens traditionelle syn på nationalitet, hvor individer skulle ”vækkes” eller genopdage deres sande identitet (…) (Dilemmaspil, Den Gamle By, 2020).

    Modul 9 & 10

    I modul 9 og 10 er Genforeningen 1920 på programmet. I bredeste og smalleste forstand. Materialet er varieret i tid og indhold og når du har været det igennem skal du  diskutere

    Genforeningen er også en ny grænse mellem Danmark og Tyskland. Hvordan bliver denne begivenhed til? Inddrag både tidslinjen og dilemmaspillet.

    Hvilke argumenter kan man finde for at fejre 100-året for Genforeningen? 

    Her materialet til modul 9 og 10:

    - Den Gamle By, Århus – dilemmaspil om Genforeningen

    - Gennemgå tidslinjen “Rundt om Genforeningen” i ietgrænseland.dk.

    - Læs magasinet Grænsen nr. 6, december 2019: 13 små interviews: Hvad betyder Genforeningen?

    Udsendelsen "Skæbner langs grænsen: Landmand på grænsestregen" (26:18 min). Flensborg Avis, 2019. 

    Kronik 100 året for Genforeningen – Den personlige fortælling om familien og Genforeningen.

    Her kan du arbejde videre med opgaven:

    Se opgaven "Grænsedragningen i 1920" (dansk).

    Se opgaven "Wiedervereinigung" (tysk).

  • Modul 11 og 12 - Livet omkring grænsen

    Formål: Du kommer til at kende og arbejde med forskelligt dokumentarisk materiale om livet omkring grænsen.

    Forudsætninger: Du skal kende til Genforeningen og den udviklingen i grænselandet efter 1955 erklæringerne: København-Bonn og Bonn-København.

    Undervisning: Du kommer til at arbejde konkret med, hvordan grænselandets flertals- og mindretalsbefolkning er gået fra “mod hinanden” til “med hinanden”.

    Bindestregsidentitet, resultatet af den lange udvikling fra fra mod hinanden til med hinanden, bliver den naturlige tilgang til national identitet for især de yngre generationer på begge sider af grænsen. De er både danske og tyske og vælger naturligt til og fra, hvor man føler sig mest tilknyttet. Minderheit ist, wer will   Der er skoler, avis, kirke, biblioteker, idrætsforeninger, børneinstitutioner, plejehjem m.m. på hver side af grænsen med tilknytning til mindretallene. Den postnationale bevægelse hen imod, at majoritetsbefolkningen i stigende grad bruger mindretallenes institutioner [og derved bliver en del af mindretallet – dansk eller tysk] er et stærkt signal om mindretallenes positive samarbejde med majoritetsbefolkningen dér, hvor de bor og lever. Mindretallene er således brobyggere hen over grænsen (Niells Schou, Noter nr 223, december 2019).

    Modul 11 & 12

    I modul 11 og 12 er den centrale vinkel hvordan genforeningen har på virket begge mindretal omkring grænsen – hvordan den har været med til at definere grænserummet. Start med at udforske følgende spørgsmål:

    Hvilke problemstillinger bliver der beskrevet i de forskellige film?

    Hvordan bliver fremtidsudsigterne for mindretallene beskrevet i materialet?

    Hvordan kommenterer Steen Bo Frandsen i sin artikel årsagerne til Genforeningen og de konsekvenser det fik for Slesvig over tid?

    Lav et SWOT skema og identificer de svage og stærke sider af den udvikling, du kan uddrage af det samlede materiale

    Her er materialet til modul 11 og 12:

    Udsendelsen "Skæbner langs grænsen: Tyskerne efterladt i Danmark" (26:42 min). Flensborg Avis 2019.

    Hvilken rolle spiller den dansk-tyske grænse i dag? Interview med prof. Steen Bo Frandsen (video 20.10 min)

    - Udsendelsen "Skæbner langs adressen: Danskerne efterladt i Tyskland" (25:26 min), Flensborg Avis 2019

    - Se filmen "De glemte danskere" (59:03 min) fra 2014. Filmen fortæller historien om det danske mindretal i Sydslesvig gennem fire repræsentanter for mindretallet – 4 generationer.

    Niells Schou, Undervisning om grænser – langt fra grænsen. Noter nr. 223

    Sønderjysk Almanak 2020. 100 års grænse – Steen Bo Frandsen

    Kronik: Weekendavisen 10.01.20. Hjem til gården

    Her kan du arbejde videre med opgaven:

    Se opgaven "Patriotisme eller nationalisme" (dansk).

    Se opgaven "Identität und Grenze" (tysk).

Her er en undervisningsplan i skemaform: Undervisningsplan – Oversigt.