Du er her:

Grænser og fællesskaber

Dette undervisningsforløb har fokus på den mentale og fysiske grænse lokalt, regionalt, nationalt og globalt. Der er 8 moduler á 90 min i dette forløb. Alle 8 moduler har afsæt i samfundsfaglige problemstillinger, som også vil kunne indgå i tværfagligt arbejde. Det kan være en fordel/forudsætning, at der inden arbejdet med enkelte moduler er læst almindeligt lærebogsstof.

Venner ved Grænsen

To venner mødes ved den dansk-tyske grænse, marts 2020.

Foto: Henrik Frandsen

Baggrund

Grænsers forløb, betydning og tilblivelse har en lang og dynamisk historie. Grænsen mellem Danmark og omverden er både en fysisk grænse og en mental grænse. Den fysiske grænse har flyttet sig adskillige gange og hver gang har det haft betydning for den danske identitet og fællesskabet. Historiske, institutionelle, kulturelle og sproglige grænser trives tilsyneladende i bedste velgående – enten i realiteten eller i hovedet på befolkninger.

Grænser er både en linje på landkortet og et rum, som er defineret af sprog, kulturel identitet, medborgerskab, arbejde, familie, uddannelse osv. Grænselinjer er noget definitivt. Grænserummet fokuserer på bevægelse. I det dansk-tyske grænseland er både linjen og rummet en del af hverdagen.

Den hurtige genvej til materiale er: 

Bogen “Grænseland – krig og kulturmøder“ (2009) og hæftet “Sameksistens i grænselandet / Gemeinsames Leben im Grenzgebiet” (2019). Grænseforeningens historiske leksikon er ligeledes et glimrende opslagssted for supplerende faglig indsigt. Derudover er der adskillige relevante artikler i magasinet Grænsen, f.eks. nr. 4, 2018 og  nr. 1, 2019.

Yderligere materiale: 

Gunvor Vestergaard: ”KulturNU” (2015); Carsten Porskrog Rasmussen: Hertugdømmet, i serien 100 Danmarkshistorier (2019); Steen Bo Frandsen (red) og Dorte Jagetic Andersen (red): ”Europas Grænser” (2018). Læs anmeldelse af bogen her i magasinet Grænsen.

Projekt2020: “En grænse; dens mennesker; deres historie”. 

Herunder finder du læringsmål og de enkelte moduler i forløbet:

  • Faglige mål og kernestof - Samfundsfag A

    Faglige mål

    • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
    • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
    • forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
    • forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
    • behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
    • formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.

    Kernestof

    Sociologi:

    • identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
    • politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.
    • samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

    Politik:

    • politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

    International politik:

    • aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.

    Undervisningen skal tilrettelægges tematisk med afsæt i aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.

  • Modul 7 og 8 - Grænsen og fællesskaber

    Formål: Du får indblik i og forståelse for, hvilken betydning den fysiske grænse har for national identitet og nationalt fællesskab. Herunder relationerne mellem det nationale og det lokale.

    Forudsætninger: Du skal have kendskab til identitetsdannelse og begrebet national identitet

    Undervisning: Du kommer til at arbejde med den dansk-tyske grænse og forskellige holdninger til grænsens udseende og betydning. Grænser er med til at markere, at der er noget på den ene side, som adskiller sig fra det på den anden side. Den traditionelle nationalstatsgrænse er en linje, som er med til at adskille dem, der bor på hver sin side af grænsen. National identitet opbygges netop i adskillelsen fra det andet. Vi er danskere, fordi vi er noget andet end tyskere.

    I grænseområder er adskillelsen dog sjældent så skarp. I det dansk-tyske grænseland er der danskere og tyskere på begge sider af grænsen. Her er grænsen i virkeligheden et rum, hvor der er både dansk, tysk og en masse blandingsformer.

    Lokalt er grænsen en del af hverdagen og mange bruger rummet som noget naturligt uden at det nødvendigvis udfordrer deres nationale identitet. Udfordringen kommer, når nationalstaten har brug for at markere og tydelig sin grænse (linjen).

    Grænseovergang

    Dansk-tysk grænseovergang.

    Foto: Lars Salomonsen

    Unge fra det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland.

    Unge fra det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland.

    Foto: Grænseforeningen

    Donbass-regionen i Ukraine har været præget af væbnede konflikter siden pro-russiske separatister erklærede regionen uafhængig af Ukraine efter den ukrainske revolution i 2014. Konflikterne i det østlige ukraine er eskaleret yderligere efter Rusland anerkendte separatisterne og efterfølgende invaderede Ukraine i februar 2022.

    Donbass-regionen i Ukraine har været præget af væbnede konflikter siden pro-russiske separatister erklærede regionen uafhængig af Ukraine efter den ukrainske revolution i 2014. Grænsekonflikten mellem Rusland og Ukraine eskalerede yderligere efter Rusland anerkendte separatisterne og efterfølgende invaderede Ukraine i februar 2022.

    Foto: Wikimedia Commons

    Grænsen som identitetsdanner

    Tegning: Niels Poulsen

    Modul 7 & 8

    I modul 7 og 8 skal du se nærmere på sammenhængene mellem fysiske grænser, nationalstater og national identitet. Arbejd med efterfølgende spørgsmål:

    Analyser de to citater og forklar, hvilken tilgang de hver især har til dansk national identitet.

    Undersøg hvilket forhold mindretalsunge i det dansk-tyske grænseland har til national identitet.

    Diskuter i hvilket omfang en stærk national identitet er nødvendig for en nationalstat. Kom bl.a. ind på hvilken betydning modsætningsforhold/fjendebilleder har.

    Citat 1:

    ”Jeg er simpelthen bange for, at vi til sidst ikke kan genkende os selv. Danmark har altid været meget åbent over for udlandet, men vi er for øjeblikket ved at sætte nogle skodder op, så vi ikke mere har det åbne syn ud mod verden.” (Thomas Andresen (V), borgmester i Aabenraa, til DR Syd, oktober 2016).

    Citat 2:

    ”Det er en politisk hjørnesten for Dansk Folkeparti at få genindført en effektiv og tryghedsskabende kontrol ved vore grænser. Det kommer med en pris, for det koster i anlæg og mandskab, men den pris skal vi være rede til at betale som samfund, hvis vi sætter pris på vores nationale selvbestemmelse, sikkerhed og borgernes tryghed.” (Dansk Folkepartis hjemmeside).

    Materiale til modul 7 og 8:

    Her kan du arbejde videre med opgaven:

    Se opgaven "Grænsen som identitetsdanner" (dansk).

    Se opgaven "Nationalismus in unterschiedlichen Formener" (tysk)