Kresten Andresen - Breve fra 1. verdenskrig

Dette undervisningsforløb er om den dansksindede sønderjyde Kresten Andresen, der deltog i 1. verdenskrig som tysk soldat. Han deltager i Slaget ved Somme maj - august 1916 og meldes savnet den 8. august 1916. Undervisningsforløbet er i samspil med musiker/komponist/gymnasielærer Lars Malms arbejde med Krestens Andresens breve. Lars Malm har skrevet en række sange, der hver for sig knytter sig til et eller flere af Krestens breve og/eller dagbogsnotater.

Kresten Andresen kom om nogen til at personificere den dansksindede sønderjyske soldat, der var tvunget i kamp for en sag, han ikke sympatiserede med. Når man læser hans breve og dagbøger, forstår man godt hvorfor. 

Der er 8 temaer i forløbet samt forløb specielt beregnet til musikundervisningen. Hvert tema har mellem 1-4 moduler. I hvert modul er der typisk en en sang, et dagbogsopslag, supplerende tekster, måske billeder, måske video samt arbejdsopgaver. 

Tværfagligt arbejde mellem flere fag: historie, samfundsfag, dansk, religion samt musik er muligt i næsten alle moduler. 

Det kan være en fordel/forudsætning, at der, inden arbejdet med enkelte moduler, er læst almindeligt lærebogsstof.

Somme - skyttegrav

Fuldt udbygget engelsk skyttegrav ved Somme, 1916

Foto: Wikimedia Commons

BAGGRUND

Kresten Andresen (1890 - august 1916) er en ung mand midt i 20’erne, da han deltager i Slaget ved Somme.

Han er født i Ullerup på Als. Han er søn af en gårdejer og havde en mindre søskende flok. Familien er dansksindede (i øvrigt i familie med H. P. Hanssen) med bl.a. højskoleophold i Danmark. Det er også en familie, der er velorienteret og følger med i politik og kultur. 

Kresten tog dansk studentereksamen i 1911 og bestod den 7. juni 1912 Filosofikum som elev af prof. i Filosofi Harald Høffding (1843-1931)  på Københavns Universitet inden sin indkaldelse til tysk militærtjeneste i i August 1914; selv om han er dansksindet bliver hans familie tyske statsborgere efter den preussiske anneksion af Slesvig (i dag: Sønderjylland) op til Kongeåen. Syd for Kongeåen var der en stor befolkningsgruppe, der på trods af det tyske statsborgerskab, følte sig som danskere. 

Omkring 30000 mænd i denne gruppe (svarende til ca. 80% af alle mænd mellem 18 og 45 år) indkaldes i krigens løb til tysk krigstjeneste og flere end 6000 faldt

Allerede i 1912 gjorde Kresten Andresen sig overvejelser over, hvordan han kunne unddrage sig militærtjeneste. Tidligere på dagen den 17. maj 1912 havde han modtaget et brev fra en af sine kammerater om, hvordan denne havde undgået militærtjeneste. Samme metode bruger i øvrigt H.P.Hanssen på sessionen i 1879/1880 og bliver fritaget.

Kresten skriver derfor samme dag om muligheden i sit brev til Fætter Johannes:

Citat"  Pas nu paa: Du gaar til Kommuneforstanderen og ber ham strege Dig af Lægdrullen, da du netop i Sessionstiden skal paa Rejse (Wanderschaft) op ad Tyskland, og Du vil stille Dig til Session, hvor det nu kan træffe sig (og endelig ikke Hamborg). Saa skal han skrive paa Dit Lösungsschein (undskyld alle de tyske Ord) ”abgemeldet” og saa kan Du rejse; men tag Dig iagt for at betro nogen om Din Færd, at det ikke kommer ud, for da vil det sidste bli værre end det første. – I Hamborg melder vi os saa, og kan rimeligvis komme for allerede den næste Dag. Jeg antaer, at Grunden til at der skulde være større Chance for at slippe i Hamborg end paa en af vore smaa Sessioner er den, at der er saa mange paa Sessionen, de tae dem ikke saa nøje med, for det andet kommer politiske Grunde ikke til at spille ind, saa at vi vist slipper for at komme helt op til den russiske Grænse, hvis vi bliver taget. Men vi maa jo spæge vort Kød et Par Dage inden, saa skal det nok gaa. Men lad nu endelig ikke Rygtet om Din Færd gaa ud blandt Folk, for tænk om der var alt for mange, der benyttede sig af den Praxis, saa vilde der nok bli sat en Stopper for det" Citat slut" 

Det sætter det hele i relief at begge kom på session og begge døde i krigen - Johannes på Østfronten i 1915 og Kresten på Vestfronten i 1916

 

Penneskaft

Her ses Kresten Andresens (1890-1916) penneskaft.
På penneskaftet har han skåret sine initialer, sit regiment (det må være Ersatz-Bataillonen til FR86, hvor han fik sin militæruddannelse efter indkaldelsen i august 1914, for han endte som bekendt i RIR86).
På den anden side af skaftet står “1914”.
Har han mon skrevet nogle af sine berømte breve med denne pen? Det er bestemt tænkeligt. Blækpletterne vidner i hvert fald om, at pennen er blevet brugt. Der mangler, som det ses, en pennespids. Penneskaftet holdes omvendt af hensyn til læseligheden.
I felten brugte de fleste nu blyant, og det har Kresten også i vid udstrækning gjort.
Den hvide hånd tilhører museumsinspektør på Museum Sønderjylland Rene Rasmussen, som også har forfattet billedteksten.

Foto: Museum Sønderjylland

Dér i august 1914 var der stor tro på, at krigen ville blive kort og der var en stemning af ”at vi kommer nok snart hjem”. 

Dog har Kresten tilføjet (sandsynligvis den 29.07.14) under en afskrift i sin notesbog af den østrig-ungarske krigserklæring  den 28.07.1914 mod Serbien:

“Ja, skal det gå løs, så gid de tyske hunde må få at føle, hvad de har indladt sig på.

Her er man tvungen med i kamp for at undertrykke et lille, uskyldigt folkefærd.

Tvungen med i kamp under en fjendtlig fane, ikke for fædreland og frihed, men for tvang og undertrykkelse.

A, Gud, når (hvornår) vil det ende!”

1.Verdenskrig er krig på en helt ny måde. Der var kommet nye våben - meget mere præcise kanoner samt maskingeværer. Derudover var hele infrastrukturen - specielt jernbanen - særdeles veludbygget og derfor kunne man transportere tusindvis af soldater til fronten .Denne udvikling gjorde det meget nemmere at holde krigen i gang og udfylde huller i rækkerne ved fronten.

Slaget ved Somme i 1916 er et af de værste og mest blodige slag i historien. Det er altså her, at den dansksindede Kresten Andresen er havnet og meldt savnet fra.

En kort film om den 1. dag i Slaget ved Somme. Denne dag er de britiske tab omkring 57.000. De tyske tab er ca. 12.000. Det er den mest blodige enkeltdag i britisk militær historie.

Kresten

Kresten Andresen

Foto: Sønderborg Museum

  • Kresten Andresen i 1. verdenskrig 1914-1916

     Kresten Andresen i 1. verdenskrig

    • 1914 august - november 1914. Indkaldelse, kaserne i Slesvig (Lyksborg), træning. Indkvarteret i Flensborg. Fra den 14. oktober i Lyksborg.
    •  
    • 1914, den 1.august noterer Kresten i et forsvundet bogmanuskript om sin mobiliseringsordre: Citat: "Lige i sahime Aandedrag, som jeg skrev det sidste Ord, kommer Far og melder Mobil. Aa, Gud naade os, der skal med, og hvem véd, naar og om man kommer tilbage igen!" citat slut. Og derunder: citat: "Ullerup, d. 1. August 1914, Kl. 7 Aften. Kresten Andresen" Citat slut.
    • 1914 november - oktober 1915. Sendes afsted mod fronten den 25. november og ankommer d. 29 november Noyon. Ved fronten Lassigny. Rutinepræget hverdag. Indlogeret hos en fransk familie, som han har virkelig god relation til. Hårdt arbejde ved fronten der udbygges og repareres.
    • Januar 1915 - maj 1915. Slaget ved Soissons. Kraftige kampe. Falder i maj og slår benet.
    • Maj 1915 - februar 1916: Kommer på krigslazaret, men kommer desværre ikke på hospital i Tyskland. Juni/juli erklæres han duelig til kamp. Gør i stedet tjeneste i baglandet - som høstarbejder og kusk. Meget glad som “kavalerist”. September overflyttes til arbejdsenhed ved fronten. Farligt arbejde. Oplever ekstremt voldsomt artilleri. 
    • Februar 1916 - maj 1916: Soldat igen. Først genoptræning. Kort visit (en uges orlov)  hjemme i Ullerup. Tilbage til sit regiment i maj.
    • Maj 1916 - august 1916: Slaget ved Sommes. Kresten erklæres savnet 8/8 - regimentet trækkes ud den 10/8, med meget store tab. Det regiment Kresten var en del af mistede over halvdelen af sin styrke på 2.864 mand på under 14 dage. 

    Vi kender Kresten Andresen fra hans dagbog og hans breve hjem til familien. Han skriver mere end 200 fra sin indkaldelse til han meldes savnet.

    Brevene er 1. gang udgivet af hans mor i 1919 (Red. Valdemar Rørdam: hans indledende kapitel om Kresten Andresen er ret interessant)  Og igen i 2012 (Red. Claus Bundgård Christensen) på Gyldendals forlag. 

    Senest har Jeanette Varberg fra Nationalmuseet lavet en podcast i serien Varbergs Danmarkshistorier om Kresten Andresen med titlen “Danskerne ved fronten” I denne læser hun op af Krestens Breve og samtaler om dem og 1. verdenskrig med historiker Claus Bundgård Christensen. 

    Hans Boll-Johansen, Sønderjyder i krig. En europæisk historie, Gyldendal 2019 er en anden mulighed for at komme tæt på Kresten Andresen. Med afsæt i Kresten Andersens breve hjem fra Vestfronten, fortæller forfatteren om denne krig og kriges væsen i almindelighed.

  • Læringsmål og kernestof - historie, samfundsfag, dansk, musik

    Historie 

    Forløbet bidrager til at understøtte Historiefagets læreplaner for STX, HF

    Faglige mål: 

    Forløbet dækker specifikt de faglige mål for:

    STX og HF – Historie A og B

    • Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
    • Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
    • Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
    • Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historiebrug
    • Opnå og demonstrere viden om fagets identitet og metoder, og opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

    Kernestof:

    Samtidig dækker forløbet kernestoffet for Historie A og B

    • Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
    • Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
    • Historiefaglige teorier og metoder

    Samfundsfag 

    Samf A

    Faglige mål

    forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

    forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

    behandle problemstillinger i samspil med andre fag

    formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

    forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

    analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

    Kernestof

    samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

    aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

    mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

     

    Supplerende stof

    Samfundsfaglige synsvinkler på flerfaglige problemstillinger og udadvendte aktiviteter skal være en del af det supplerende stof.

     

     

    Dansk 

    Faglige mål

    – udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt

    – beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber

    – dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund – anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed

    – anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed

     – analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

    – demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

     – demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

    – navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

    – demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

     – undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

    Kernestof

    (...) Litterær analyse og teori: Autofiktion

    Samspil med andre fag

    Dansk A er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i flerfaglige forløb, som forbereder eleverne til at arbejde med studieretningsprojektet. Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. I undervisningen inddrages elevernes viden og kompetencer fra andre fag. (...)  Danskfaget har en særlig rolle i at udvikle den enkelte elevs udtryksfærdigheder i samarbejde med andre fag.

    Musik 

    Faglige mål: 

    Forløbet dækker specifikt de faglige mål for musikkundskab og musikudøvelse på flere niveauer:

    STX og HF – musik A, B og C

    Musikkundskab:

    • Anvende musikfagets teori, terminologi og metoder i analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer inden for væsensforskellige stilarter og genrer (A og B-niveau)     
    • Identificere musikalske parametre og deres anvendelse og virkning i væsensforskellige perioder, stilarter og genrer gennem analyse (HF og C-niveau)                                                
    • Sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og genre- og stilmæssig sammenhæng.                                                          
    • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
    • Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

    Musikudøvelse:

    • Arbejde kreativt, innovativt og selvstændigt, individuelt og i samspil med andre med henblik på at udvikle og realisere musikalske udtryk.
    • Udfylde en plads som vokalist og instrumentalist – solo og i ensemble – inden for et dansk og internationalt repertoire af en- og flerstemmige sange og satser.
    • Samarbejde om indstudering og fremførelse af et musikalsk arrangement for et publikum.                                                                                         
    • Samarbejde om indstudering, fortolkning og fremførelse af et musikalsk arrangement for et publikum (C-niveau)       

    Kernestof:

    Musikkundskab:

    • musikhistoriske og musikkulturelle forhold gennem tiderne, herunder danske.
    • mindst to musikemner, hvoraf ét kan være et musikalsk produktionsprojekt
    • musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori med henblik på anvendelse i musikalsk analyse og udsættelse musikalsk udsættelse og teoretisk og praktisk arbejde med arrangement
    • tekster med relation til den udvalgte musik.

    Musikudøvelse:

    • indstudering, fortolkning og fremførelse af et musikstykke, solistisk og i gruppe teoretisk og praktisk arbejde med arrangement. 
  • Krestens breve - i tekst og musik - Modul 1-2

    Musikkundskab.  

    Formål: I opgaverne er der fokus på musikkundskab gennem musikanalyse samt at sætte musikken ind i en relevant historisk, samfundsmæssig og kulturel sammenhæng.

    Dernæst  kan du lave sammenspil og arbejde med musikalsk udtryk og kommunikation.

    Forudsætninger: Du skal have viden om 1 Verdenskrig og Sønderjyllands særlige rolle heri.  

    Undervisning: I denne opgave skal du med udgangspunkt i mindst én af sangene fra MALM, foretage musikanalyse. Gå ind på www.malmmusik.dk under “tekster og kilder”

    Opgaverne kan besvares på MU A, Mu  B, Mu C.

     

    Opgave 1: Musikkundskab.  

    I denne opgave skal du med udgangspunkt i en af sangene fra MALM, foretage musikanalyse. Gå ind på www.malmmusik.dk under “tekster og kilder”

    A: Musikanalyse - med fokus på form og struktur.

    1. Udvælg en sang og lav en formanalyse for at få overblik over nummeret. 
    2. Diskuter hvordan musikken i nummeret kommunikerer?
    3. Hvordan er instrumenteringen og de dynamiske virkemidler.  
    4. Diskuter sammenhæng mellem det musikalske udtryk og det lyriske univers. 

    B. Krigssange. I denne opgave skal du reflektere over

    •  musik som formidling- og kommunikationsmiddel og sætte den ind i en historisk kontekst og 
    • lytte og reflektere over krigssange som fænomen og sange fra/om første verdenskrig. 
    1.  Udvælg et par sangene (fra listen nedenfor) og inddrag dem og den du arbejdede med i første opgave og find forskelle og ligheder - musikalsk udtryk, genre og lyrisk. 
    2. (Undersøg eventuelt på internettet kunstner og sang).  
    3. Diskuter hvordan sangene på hver sin måde udtrykker og bruger historien? 
    4. Reflektér over hvordan sange og musik kan spille en særlig rollen i forhold til at skabe fællesskab, identitet og erindring.  

    Sange:

    Opgave 2:  Sammenspil

    I skal lave en klasse koncert-koncert. Fremfør eller fortolk en af sangene fra MALM. Vælg opgave 1 eller 2:

    1. Spil en af sangene fra “Menneske igen”. Find akkorder på sitet - og lav jeres egen version af sangen. 
    2. Udvælg en sang/sangtekst fra “Krestens breve”, lav jeres helt egen fortolkning med ny melodi. 

    Præsentér for klassen. 

     

    Yes Ma'am

    Local street performers, "Yes Ma'am", Royal Street, New Orleans, LA - 2015

    Foto: Wikimedia Commons

Thom Yorke

Thom Yorke, Radiohead

Foto: Wikimedia Commons

________________________________________________________________________________________

Nedenfor følger 8 temaer, hvis indhold på forskellig vis fortæller om det at være soldat under 1. verdenskrig. I hvert tema inddrages Lars Malms lyriske og musikalske univers.

Tema 1 Front og hjem

“Soldaterne måtte ved indkaldelsen forlade både familie og arbejde. For de fleste var det hårdt at efterlade forældre, hustru og børn, man savnede dem, men var også bekymret for hvordan de klarede sig. Kunne de få økonomien til at hænge sammen uden mandens indtægt, var de i stand til at passe butikken eller gården, var de ved godt helbred og kunne de få nok at spise?

Den eneste måde at holde en regelmæssig kontakt med familien var gennem brevskrivning  (...) eller orlov (...)” Uddrag fra "første verdenskrig - de sønderjyske krigsdeltagere"

 

  • Front og hjem - modul 3-4

    I Krestens breve nytår 1914 og december 1915 mærker man Krestens familietilhørsforhold 

    Læs begge breve og læs sangtekster og hør dem fremført nedenfor:

     

    A. Besvar dernæst spørgsmålene:

    Inddrag dette brev fra Kresten den 31.07.1916 til familien i en generel beskrivelse af Krestens kommunikation med familien og besvar derefter underspørgsmålene:

    1. Hvordan kommunikerer Kresten med sin familie?

    2. Hvordan beskriver Kresten sit forhold til familien?

    3. Hvordan - og hvad -  fortæller Kresten om krigen til sin familie?

    4. Hvordan synes du det lyriske og musikalske univers i sangene ovenfor  afspejler Krestens forhold til sin familie og det faktum, at han er soldat i krigen? Giv eksempler.

     

    B. Læs denne artikel om soldaterbreve og hjemmefronten mellem en soldat og dennes hustru og  samt disse breve fra Kresten til familien: 06.08.14; 12.08.14; 06.01.15; 16.02.15; 25.09.15 i sitet Krestens breve.

    1. Undersøg  hvordan Kresten skriver til sin familie.

    2. Sammenlign dernæst med artiklens beskrivelse af ægteparret Helene og Nis Timmermann breve til hinanden. 

     

    Krigsudbrud

    Begejstrede briter ved Buckingham Palace i London ved krigsudbrudet august 1914

    Foto: Wikimedia Commons

Tema 2 Krigshverdag

“De store slag var trods deres længde og omfang ikke det almindelige under Første Verdenskrig, selv mindre angreb fandt sjældent sted. Langt den meste tid brugte soldaterne på at vente og arbejde. Ligegyldigt om de befandt sig i skyttegravene, bag dem eller på vagt- eller arbejdstjeneste i de besatte områder, så var deres dag reguleret. Der skulle stås vagt og hentes mad, våben vedligeholdes og brædder, bjælker, sandsække og pigtråd slæbes frem til udbedring og udbygning af skyttegravene (...) Den daglige rutine var del af en større: man vekslede mellem den forreste linjes skyttegrav og den mere fredelige reservestilling, ind imellem kom man i hvilestilling længere bag fronten.

Hvor længe man var det enkelte sted afhang af skyttegravens beskaffenhed og fjendens aktivitet i området, særligt hans artilleri (...) død og lemlæstelse var på den ene eller anden måde en del af krigshverdagen(...)” Uddrag fra "første verdenskrig - de sønderjyske krigsdeltagere"

 

  • Krigshverdag - modul 5-7

    I flere af Krestens breve kommer han ind på forskellige sider af sin soldatertid og sin krigsdeltagelse. Læs brevene, der hører til den enkelte sang; læs sangteksterne og lyt til sangene. 

    Besvar dernæst spørgsmålene: 

    Hvad fortæller Kresten om hverdagen som soldat?

    Hvordan synes du det lyriske univers og musik i sangene ovenfor kobler sig til Krestens breve om  sin soldatertid og sin krigsdeltagelse? Giv eksempler

    Besvar ligeledes skemaet  "Krigshverdag"  nedenfor og fremlæg og diskuter jeres resultater i plenum.

     

    Læs denne kildetekst fra en engelsk soldat fra fronten ved Slaget ved Somme:

    Besvar spørgsmål som f.eks. disse:

    Hvordan beskriver han sin krigsdeltagelse?

     

    Læs denne kildetekst fra En fransk kaptajn, Paul Tuffrau, ved Verdun 1916:

    Besvar spørgsmål som f.eks. disse:

    Hvordan ser han på krigen?

    Giver krigen iflg. ham mening?

    Hvad kan være grunden(e) til at begges beskrivelser er helt forskellige fra Krestens beskrivelse af sin krigsdeltagelse?

     

    Krigshverdag

    Sangen "Klar og blå"

    Sangen "Kornet"

    Sangen "Trommeild"

    Sangen "Levende herfra"

    Hvor? / Sted?

    Hvornår

    Hvilke situationer eller begivenheder beskrives?

    Hvordan forholder Kresten sig til krigen og sin egen situation?

    Hvordan benyttes den oprindelioge kilde (Krestens brev) i sangteksten?

    I hvilken grad er sangteksten repræsentativ for indholdet i kilden? Giv eksempler og argumenter for /imod.

    Lav en samlet vurdering:
    Hvad kendetegner en krigshverdag med Kresten som kilde?

Tema 3 Kamp

“Et angreb begyndte som regel med, at de fjendtlige stillinger blev bombarderet. Bombardementerne kunne vare i dagevis og være af enorm voldsomhed. Når man skønnede, at fjendens pigtråd og skyttegrave var blevet tilstrækkelig sønderskudt, forlod soldaterne deres skyttegrav. De trådte ud i det åbne og skulle krydse ingenmandsland, hvor fjendens artilleri og maskingevær havde frit spil.

Tabene kunne være frygtelige, før man nåede frem til den fjendtlige skyttegrav. De forsvarende soldater, der havde overlevet, forlod ved bombardementets ophør deres dækningsrum. Efter timer, måske dage under beskydning skulle de bringe deres våben op i den sønderskudte skyttegrav og gøre dem skudklar før angriberne var fremme ved skyttegraven. Mislykkedes det, kæmpede man videre i skyttegraven med det, man havde for hånden: håndgranater, knive, geværkolber, sine bare næver. Eller man forsøgte at overgive sig” Uddrag fra "første verdenskrig - de sønderjyske krigsdeltagere"  

 

  • Kamp - modul 8

    Kresten skriver nogle af sine breve, mens har er aktiv ved fronten bl.a. ved Somme 1916. Læs de breve der er baggrund for Malms lyriske og musikalske univers i de to sange nedenfor. 

    Besvar dernæst spørgsmålene:

    - Hvordan oplever Kresten krigen ved fronten?

    - Hvilken forskel kan man registrere i hans opfattelse af krigen fra 1914-1916?

    Hvordan synes du det lyriske univers og musikken i sangene ovenfor kobler sig til Krestens breve om sin soldatertid og krigsdeltagelse? Begrund med eksempler.

    Læs dernæst dagbogsnotatet fra  Christian Campradt, Moncornet d. 21/4 17  samt hans brev 22.09.1916 og undersøg, hvad grunden kan være til, at han skriver så forskelligt fra Kresten om sine oplevelser.

    Læs teksten om gasangreb og diskuter, hvordan sygeplejersken opfatter krigen og kampen ?

     

    Sygepleje

    Sygeplejersker ved fronten - gasangreb

    Foto: Wikimedia Commons

Tema 4 Kammeratskab

“(...) Men om egentlig kammeratskab behøvede der ikke at være tale, selvom de farer man gennemlevede i fællesskab nok var befordrende for det.

Sønderjyderne synes i høj grad at have søgt deres egne landsmænd, hvis de kunne komme til det. Det gjaldt ikke kun de dansksindede, men alle fra landsdelen. Man havde en fælles referenceramme, som dog i mangel af bedre også kunne udstrækkes til områderne lige syd for Sønderjylland.

Med de nære kammerater delte man sine pakker og bekymringer, de delte ens pakker, når man en sjælden gang var på orlov og de gav besked til familien, når man var blevet såret eller når man var faldet” Uddrag fra "første verdenskrig - de sønderjyske krigsdeltagere"

  • Kammeratskab modul 9
    Kammeratskab

    Nordslesvigere sender hilsen hjem fra en skyttegrav på østfronten - Kurland
    De sidder med dansksprogede aviser: Dybbøl Posten, Flensborg Avis, Heimdal

    Foto: Wikimediea Commons

    Læs brevene, der hører til den enkelte sang. Læs dernæst sangteksterne og lyt til sangene

     

    Besvar dernæst spørgsmålene: 

    Hvordan er Krestens forhold til sine krigskammerater beskrevet i hans breve?

    Hvordan synes du det lyriske univers og musik i sangene ovenfor kobler sig til Krestens breve om  sin soldatertid og sit forhold til soldaterkammeraterne. Giv eksempler

     

    Læs denne tekst om kammeratskab under krigen og diskuter hvilke forskelle og ligheder der er til Kresten Andresens breve

     

Tema 5 Krigens væsen / krigsbegejstring / krigstræthed

“Ved meddelelsen om krigsudbruddet samledes i de krigsførende lande begejstrede menneskemasser syngende og jublende. Hundredtusinder meldte sig til at kæmpe for deres land og mange af dem frygtede ikke at nå frem til fronten, før krigen var forbi.

(...) I de mindre provinsbyer og på landet var de begejstrede for få til, at der kunne blive tale om masseopløb. Bønderne stod midt i høsten og man var klar over, at en krig, tabt eller vundet, ville have sine omkostninger. For de nationale mindretal i Tyskland, her iblandt sønderjyderne, var det naturligvis ekstra bittert at skulle kæmpe for Tysklands sag. Det samme gjaldt de ikke så få arbejdere, der havde støttet socialdemokratiets pacifistiske og internationale politik.

De fleste steder blev soldaterne dog sendt afsted med musik og pyntet med blomster. Efter den ofte svære afsked, var den første tur til fronten tit munter: man var sammen med gamle kammerater fra soldatertiden, dagligdagens bekymringer var borte eller i hvert fald uden for ens rækkevidde, man var på et farligt eventyr. Mange troede at krigen ville være ovre til jul, og ingen anede, at der ventede fire års blodig kamp forud. Uddrag fra "første verdenskrig - de sønderjyske krigsdeltagere"  

 

  • Krigens væsen/krigsbegejstring/krigstræthed modul 10-13

    ​​​​​​Kresten kommenterer krigens væsen på forskellig vis i sine breve. Læs de relevante breve, læs dernæst sangteksterne og lyt til sangene

    Besvar  spørgsmålene A-C:

    A. Hvordan beskriver Kresten i sin optegnelse "Kornet" krigen, der hvor han aktuelt er? Giv eksempler.

    B. I teksten "Ingeborg" er krigen helt fraværende! Eller er den? Find eksempler, der kan underbygge at krigen alligevel er nærværende.

    C. "På bunden af min sjæl" er Kresten både desillusioneret og forhåbningsfuld. Giv eksempler.

     

    Brug nu bl.a. dine resultater af arbejdet med A-C til at komme igennem spørgsmål 1-4 nedenfor: 

    1. Hvad mener Kresten egentlig om krig?

    2. Hvad gør deltagelsen i denne krig egentlig ved Kresten?

    3. Hvad ser Kresten på krigen og dens mulige afslutning?

    4. Hvordan kobler Malms lyriske og musikalske univers sig til Krestens breve? Giv eksempler.

     

    Denne del af opgaven er om krigens væsen/kollektiv erindring:

    Materiale:  Se denne video (2.38 min) Hvis krigen kommer (1973);

    Tekster: l om A-våben fra Politiken den 21.09.22;  Hvilke regler gælder i krig; Zeppelinbasen Tønder; Henning Tjørnelund:/krigens-regler

    Fake news anno 1914

    Se filmen: Amadillo 

     

    Opgaver:

    Hvilke regler gælder der for krig i henhold til Tjørnlunds tekst?

    Fake news anno 1914: Hvordan påvirker dt krigen og befolkningen?

    Hvilke særlige regler gælder der om A-våben? (Inddrag teksten fra Politiken)

    Analyser om Zeppelinerne overholdte krigens regler?

    Diskuter hvorvidt disse krigens regler overholdes i dag, næsten 100 år efter at 1. Verdenskrig sluttede. Det skal ske med udgangspunkt i i filmen Amadillo og nutidige eksempler, f. eks. Ukraine, Afghanistan.

    I opgaven skal der ske dokumentation af jeres argumentation ved hjælp af materialerne ovenfor, eller materiale I selv finder online.

    Ligeledes skal I redegøre for jeres kildekritiske overvejelser i brugen af det materiale, du/I anvender. 

    Diskuter denne brug af den kollektive erindring for national forståelse/national samling/nationalisme. Der skal argumenteres for og imod.

    ----------------------

    Læs dernæst de to artikler fra Politiken: Ruslandskender; Rusland og den kollektive erindring

    Hvordan ser teksten Ruslandskender på Rusland og Putin. Giv eksempler

    Hvorledes behandler Maria Stepanova i teksten Rusland og den kollektive erindring chancerne for at forandre fortællingen om Rusland hjemme? og I udlandet? og i den enkeltes egen bevisthed? 

    Find til sidst eksempler på at kollektiv erindring om krigsdeltagelse i 1. og 2. Verdenskrig eller senere krige er blevet brugt politisk til at fremme national bevidsthed - søg selv materiale f.eks. krigen i Ukraine eller på Balkan Balkan (Jugoslaviens sammenbrud) eller Irak eller Afghanistan.

     

Tema 6 Fjenden

“Det var sjældent soldaterne havde nogen kontakt med fjenden, tættest kom man under angreb og da var der tale om en konfrontation på liv eller død. Når man ikke angreb opholdt man sig i skyttegravene, og forlod dem kun i ly af mørke eller tåge. Så man fjenden, var det enten på afstand, som fange eller død.

(...) Fra tid til anden opstod der fredelige forbindelser mellem de kæmpende. Mest kendt er julefreden 1914, hvor engelske og tyske soldater mødte hinanden i ingenmandsland. Mere almindeligt var stiltiende våbenhviler, men når muligheden bød sig, udvekslede man aviser, mad og cigaretter. Det varede dog kun til de højere officerer bag skyttegravene fik nys om det og beordrede artilleriet at beskyde de fjendtlige skyttegrav” Uddrag fra "første verdenskrig - de sønderjyske krigsdeltagere"

 

  • Fjenden modul 14

    Kresten kommenterer krigens væsen på forskelig vis i sine breve. Læs det brev, der ligger til grund for sangen, læs dernæst sangteksten og lyt til sangen:

     

    Spørgsmål

    Hvordan beskriver Kresten sin situation dér ved fronten?

    Hvordan forholder Kresten sig til fjenden - her franskmændene ikke langt væk fra Krestens skyttegrav? 

    Hvordan synes du det lyriske og musikalske univers i sangen kobler sig til  Krestens brev? Giv eksempler.

     

    Julefreden 1914.

    Læs artiklen her og dette brev fra en sønderjyde ved fronten og diskuter på den baggrund, hvordan krigens gru og voldsomheder kunne fortsætte uanfægtet?

    Inddrag dernæst videoen fra Tønderfestivallen 1988 (og den tilhørende forklarende tekst til videoen), videoen til Paul McCartney, Pipes of Peace (2015 remastered) og Lars Lilholts Ingemandsland (2014)til en diskussion af betydningen af begrebet  "kollektiv erindring". 

     

    Julefreden

    Engelske og tyske soldater ”fraterniserer” med fjenden - fejrer jul sammen - den 25. december 1914 ved Ploegsteert, Belgien

    Foto: Wikimedia Commons

Tema 7 Indkvartering

“Der var stor forskel på, hvordan soldaterne boede. Skyttegravene var meget forskellige alt efter sted og tidspunkt, nogle havde dybe, tørre dækningsrum med træbeklædning og i sjældne tilfælde endda elektrisk lys, andre var simple jordhuller, gravet ind i siden af skyttegraven. Under de store slag måtte man til tider tage til takke med et granathul og et regnslag. Bag fronten var (...)

Mulighederne for at vaske sig var tit meget dårlige, rent skiftetøj havde man heller ikke meget af. Alle fik derfor før eller siden kropslus. I rolige stunder var en det en yndet beskæftigelse af jage lus, men ind imellem blev soldaterne sendt på aflusningsanstalt, hvor de kunne vaske sig og tøjet blive opvarmet så både lus og luseæg døde. Rotter var der også i skyttegravene, især de steder hvor kampene havde bølget frem og tilbage. Der kunne de leve af de faldne, som lå ubegravede i ingenmandsland, men de forgreb sig også på soldaternes mad” Uddrag fra "første verdenskrig - de sønderjyske krigsdeltagere"

 

  • Indkvartering modul 15

    Krestens breve er ofte afdæmpede og underspillede. Læs brevet her, læs sangteksten og hør sangen

     

    Spørgsmål:

    A. Læs herefter Krestens brev til familien 30.06.1916

    -Hvad fortæller brevet om Krestens liv i skyttegraven ?

    Hvordan er Krestens forhold til lokalbefolkningen, når du læser brevet, der en grundlag for sangen Fleur?

    Hvordan synes du det lyriske og musikalske univers i sangen kobler sig til Krestens brev? Giv eksempler.

     

    B. Læs artiklen her om  "sønderjyske soldater" spillede danskerkortet under 1. verdenskrig 

    På hvilken måde bruger Kresten sin sønderjyske DNA i sit forhold til den franske familie?

     

    Læs eet eller flere breve fra opslaget her: "første verdenskrig - de sønderjyske krigsdeltagere" - og sammenlign materialet: hvordan er indkvarteringen været?

     

    Hjemvendte soldater

    Hjemvendte soldaters vrede i 1918 - på de ledere, der sendte dem til krigen som kanonføde

    Foto: Wikimedia Commons

Fatique

Tyske WW1 krigsfanger på afslappende opgave

Foto: Wikimedia Commons

Skyttegraven

Livet i en skyttegrav under 1. verdenskrig - et roligt øjeblik

Foto: Wikimedia Commons

Tema 8 Tro, godt/ondt og idealer

 

“I tiden op til verdenskrigen var kristendommen betydelig mere udbredt end nu. For langt de fleste, var gudstroen en fast del af deres verdenssyn og regelmæssig kirkegang noget ganske almindeligt.(...) Men Gud havde en betydning for de fleste soldater. (...). Men langt fleste så deres overlevelse som et udtryk for Guds nåde og fandt en trøst i, at der trods al lidelse var en styring og mening med tingene, også selvom den umiddelbart kunne være svær at forstå (...) Uddrag fra "første verdenskrig - de sønderjyske krigsdeltagere"

 

  • Tro - overtro / godt/ondt modul 16-17

    Brevene her kredser på forskellig vis om store etiske spørgsmål. Læs de tilhørende breve; læs sangteksterne (måske igen) og hør sangene

     

    Spørgsmål:

    A. Hvordan bruger Kresten troen til at forstå og begribe krigen?

    Hvilke idealer har Kresten, når det kommer til krigen?

     

    Hvordan synes du det lyriske og musikalske univers i sangene kobler sig til Krestens breve? Giv eksempler.

    B. Besvar skemaet "Tro / Religion" nedenfor. Fremlæg dine resultater for klassen i en plenumdiskussion

     

    C. Læs teksterne i sitet "første verdenskrig - de sønderjyske krigsdeltagere"

    Undersøg på den baggrund hvordan de forskellige brevskrivere bruger tro eller overtro til at forlige sig med den vanskelige krigsdeltagelse

     

     

     

    Brussels Lufthavn

    Mindeplads i Brussels Lufthavn

    Foto: Wikimedia Commons

    Tro / Religion

    Sangen "Evig fred"

    Sangen "På bar bund"

    Sangen "Kammerat Maritz"

    Hvor? / Sted?

    Hvornår

    Hvilken situation / begivenhed beskrives

    Hvordan indgår tro/religion i sangene

    Hvordan indgår tro / religion i Krestens breve?

    Hvordan benyttes de oprindelige kilkder i sangteksterne?

    I hvilken grad er sangteksterne repræsentative for indholdet i kildeteksternbe? Giv eksempler

    Din samlede vurdering:
    Sæt ord på Krestens tro og idealer

  • Undersøg videre her om 1. Verdenskrig modul 18-22

    KRIGEN KORT: BAGGRUND, FORLØB OG AFSLUTNING (Kopieret fra denstorekrig 1914-1918.dk

    Af Jørn Buch

    Da den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand blev skudt i Sarajevo i Bosnien-Herzegovina den 28.juni 1914, satte det en proces i gang, som førte til 1.Verdenskrig.

    Østrig-Ungarn gav Serbien skylden for mordet, som foregik i Bosnien-Herzegovina, der var blevet indlemmet i Østrig-Ungarn i 1908. Men der gik en måned, inden østrigerne officielt reagerede med krav til Serbien, som man vidste ville være uantagelige. Serbien muss Sterbien, var et slogan i Østrig-Ungarn, som viser, at man ville en krig mod den nye lille stat Serbien, hvor stærke nationalistiske kredse ønskede at samle alle serbere i naboområderne i et Stor-Serbien. Men Serbien var allieret med Rusland. Da Østrig-Ungarn derfor erklærede Serbien krig den 28.juli 1914, begyndte Rusland at mobilisere for at komme sin slaviske allierede til hjælp. Det fik den tyske militære ledelse til at reagere.

    Den tyske hærledelse havde udarbejdet den såkaldte von Schlieffen-Plan, som byggede på Tyskland’s geopolitiske pladsering mellem to stormagter Frankrig og Rusland. Ud fra erfaringerne fra den fransk-tyske krig i 1870, gik hærledelsen ud fra, at man igen hurtigt kunne slå Frankrig, hvorefter man også hurtigt skulle kunne besejre Rusland, der ville være meget langsom til at mobilisere sine tropper. Men med den begyndende russiske mobilisering til støtte for Serbien, faldt den første af forudsætningerne for von Schlieffen-planen til jorden. Alligevel besluttede Tyskland at erklære Rusland krig den 1.august – og Frankrig den 3.august 1914. 1.Verdenskrig var begyndt!

    Skuddet i Sarajevo var således alene anledningen til krigen – hvad var årsagerne til, at konflikterne udviklede sig til en verdenskrig? Årsagerne skal findes i et kompliceret spil af konflikter og modsætninger, som havde udviklet sig over tid, men som hver sig ikke kunne begrunde en verdenskrig.

    Efter Krim-krigen 1853-1856 var Rusland blevet svækket som stormagt samtidig med, at der opstod store sociale modsætninger på landet og med industrialiseringen tilsvarende problemer i byerne op til udbruddet af 1.Verdenskrig. Alligevel anså zaren sig på samme tid som alle slaviske folks beskytter, specielt efter oprettelsen af de nye stater Serbien og Bulgarien i 1878. Denne slaviske nationalisme kaldtes for Pan-slavismen.

    På samme tid blev Storbritanien en verdensomspændende kolonimagt, hvad der fik stor betydning for udviklingen af den britiske industri, som blev førende på verdensplan. Der blev importeret masser af billige råvarer fra kolonierne, som blev brugt i den britiske industri. Frankrig havde også en del kolonier, som ligeledes fik betydning for den begyndende franske industri.

    Frankrig og Storbritanien kom flere gange i krig med hinanden omkring kolonierne, men efter en episode i Fashoda i 1898 i Sudan, blev de to stormagter enige om en aftale, dog var forholdet mellem franskmændene og briterne var fortsat køligt. På grund af pres udefra, bl.a. fra Tyskland, oprettede Frankrig og England i 1904 en Entente Cordiale, en såkaldt hjertelig aftale, da den var alt andet end hjertelig. Men med den var Triple-ententen– en løsere aftale end en alliance – mellem Frankrig, Storbritanien og med Rusland blevet til virkelighed i 1907.

    Da Tyskland blev samlet af Prøjsen i 1870-1871, gav den britiske premierminister Disraeli udtryk for, at der med det Tyske Forbunds omdannelse af 39 stater til én stærk militær stat under Prøjsens ledelse, var foregået en større revolution på det europæiske fastland, end det der skete under den franske revolution i 1789. Med Tysklands oprettelse i 1871 var der med ét skabt en ny stor og stærk militærmagt, som totalt ændrede den europæiske magtbalance. Det var Bismarck meget opmærksom på, og skabte derfor et net af alliancer, som skulle berolige naboerne Østrig-Ungarn og især Rusland.

    Men Bismarck blev afskediget af den nye unge kejser i 1890, og kort efter søgte Tyskland at skaffe sig kolonier for dermed at få en plads i solen, som der blev sagt. Men med jagten efter kolonier skulle det nye Tyskland også have en flåde. Dermed begyndte et oprustningskapløb, hvor stormagterne Tyskland og Frankrig, men især Storbritanien konkurrerede om at sikre sig en gunstig position. Frankrig og især Storbritanien ville forhindre, at Tyskland blev den store kolonimagt. Men hvorfor skulle tyskerne ikke have den samme ret til kolonier, som franskmændene og briterne? Der var ingen, der spurgte de indfødte. Især i Storbritanien var den imperialistiske politik meget populær, og man tålte ikke, at der var nogen magt, der kom højde med den britiske flåde.

    I Frankrig ville de ledende kræfter have hævn for nederlaget i 1870-1871, hvor Frankrig måtte afgive Alsace og dele af Lorraine til det nyoprettede Tyskland og samtidig betale krigsskadeserstatning. Det var bl.a. denne franske krigsskadeserstatning, som var medvirkende til de såkaldte Gründerjahren, som for alvor satte gang i den tyske storindustri.

    Tyskland var således blevet samlet fra oven durch Eisen und Blut, med krig, som Bismarck havde sagt, og ikke gennem folkelige demokratiske bevægelser. Derfor blev det kejserlige Tyskland et meget nationalistisk og militaristisk samfund. Men det var ikke alene det nye forenede Tyskland, som oprustede, det gjorde alle de store magter i Europa. Alle stormagterne havde planer om at skulle føre angrebskrig – ingen havde planer for en forsvarskrig. Alle stormagter mente, at de havde noget at forsvare og noget at kæmpe for: Rusland kunne samle de sociale modsætninger i landet gennem en succesfyldt krigsførelse. Østrig-Ungarn kunne holde sammen på det multietniske kludetæppe ved en fælles krigsindsats. England ville forsvare sit imperialistiske koloniimperium og Tyskland ville sikre sig kolonier og ligestilling med de andre kolonimagter.

    Der var en lang række mindre konflikter i Kina omkring Shantung-halvøen, flere kriser omkring kontrollen af Marokko og flere krige på Balkan mellem de mange nye selvstændige stater og det stadig mere korrupte Osmannerrige, som den russiske zar kaldte for Europa’s syge mand. Men ingen af disse kriser og krige var i sig selv nok til at udløse en verdenskrig – ligesom konflikterne i Mellemøsten eller Krim og Ukraine i dag ikke i sig selv er tilstrækkelige til at udløse en verdenskrig.

    Men alle stater var samtidig blevet integreret i flere kollektive forsvarsaftaler. Danmark og de øvrige skandinaviske lande var sammen med Spanien, Portugal, Nederlandene og Schweiz de eneste lande, som havde erklæret sig neutrale og uafhængige af de mange alliancer. Stormagterne var delt af overvejende to store aftaler: Tyskland og Østrig-Ungarn havde sammen med Italien indgået den såkaldte triple-alliance. Overfor den blev der oprettet en triple-ententemellem Frankrig og Storbritanien i 1904 og med deltagelse af Rusland fra 1907. Derudover var der et utal af andre alliancer, bl.a. garanterede Rusland for Serbien siden Serbiens uafhængighed i i1878.

    Skuddet i Sarajevo kom derfor til at tænde den gnist, som satte hele Europa og dele af den øvrige verden i brand. Konflikter og kriser var der nok af, men alliancerne sørgede for, at ilden bredte sig som en steppebrand. Tyskland var ikke den eneste skyldige i verdenskrigens udbrud, men det var den tyske von Schlieffen-plan, som kom til at hælde benzin på bålet i krigen mellem Østrig-Ungarn og Serbien. Dermed blev alle de store alliancerne mobiliserede, og dermed blev Balkan-krigen til en verdenskrig.

    Krigen var først og fremmest en europæisk krig, men blev til en verdenskrig, da den blev udkæmpet mellem Kina og Japan i Asien, og mellem de store kolonimagter i Afrika. USA erklærede Tyskland krig i april 1917, men kom først for alvor i kamp i løbet af 1918 og kom således ikke til for alvor at afgøre krigen. Tyskland havde ikke flere ressourcer til at føre krigen videre og havde ikke evnet sammen med Østrig-Ungarn at slå de vestlige entente-magter Frankrig og Storbritanien.

    Krigen blev erklæret den 1.august, og startede den 4.august med angrebet på Frankrig gennem det neutrale Belgien. Det var i overensstemmelse med von Schlieffen-planen. Men krigen gennem Belgien og Nordfrankrig tog længere tid, end den tyske hærledelse havde troet. Derfor var russerne, som pga. Serbien var de første til at mobilisere, også bedre forberedt, end den tyske hærledelse havde troet.

    Krigen blev hurtigt til den fastlåste skyttegravskrig på vestfronten i Nord-Frankrig og i Flandern i Belgien. Det skyldtes bl.a. krigens teknologi, hvor begge parter først bombede et område med store kanoner, hvad der fik forsvaret til at grave sig ned. Derefter gik soldaterne i gang med et angreb, men blev mødt med salver fra maskingeværer. Teknologien var derfor defensiv og med til, at det udviklede sig til den fastlåste skyttegravskrig, hvor soldaterne boede i nedgravede huler ved skyttegravene.

    Det første store slag blev udkæmpet ved Marne-floden øst for Paris 5.-12.september 1914, hvor den tyske fremrykning blev standset. De tyske tropper trak sig herefter tilbage til Aisne-floden nord for Marne og øst for Compiegne. Herfra kæmpede tyskerne resten af krigen.

    Samtidig gjaldt det om så hurtigt som muligt at komme til at kontrollere havnene i Nord-Frankrig og Belgien. Det blev til det såkaldte kapløb om havet. Herefter lå fronten fast omkring knudepunkterne Ieper/Ypres i Flandern i Belgien og Verdun i Nordøst-Frankrig. Resten af krigen blev der kæmpet om territoriet mellem disse knudepunkter, et område på størrelse med Jylland, hvor alt efterhånden blev ødelagt. Derfor forbinder de fleste mennesker 1.Verdenskrig med kampene på Vestfronten, hvorfra der ikke kom noget nyt. Ingen gennembrud, ingen fred, men endeløse myrderier.

    På østfronten besejrede Rusland i første omgang de tyske tropper, dvs. den russiske mobilisering var gået meget stærkere, end den tyske hærledelse havde regnet med i henhold til von Schlieffen-planen. Men kort efter vandt tyskerne over russerne i slaget ved Tannenberg 17.-31.august og ved de Masuriske søer i septemer 1914. Østfronten var meget mere bevægelig gennem hele krigen, men foregik over meget store strækninger.

    På Balkan tabte Østrig-Ungarn i første omgang til serberne, men fik snart overtaget. Det var først i oktober 1915, at det lykkedes Østrig-Ungarn med hjælp fra Tyskland at besejre Serbien, som man derefter nærmest forsøgte at sulte ihjel. I mellemtiden var Italien fra maj 1915 kommet med i krigen på ententens side, selv om Italien oprindelig havde tilsluttet sig alliancen, men Storbritanien og Frankrig lovede Italien, at de efter krigen kunne få en bid af Østrig-Ungarn, hvis de skiftede side og støttede ententen mod Østrig-Ungarn. Men også i disse kampe, omkring floderne Isonzo og Piave i Alperne, stivnede fronterne på trods af voldsomme kampe i 1916-1917.

    Storbritanien forsøgte at flytte fronten til Osmannerriget med en landgang ved det smalle Dardaneller-stræde omkring Gallipoli i 1915 og med et tilbud til araberne om en samlet arabisk stat, hvis araberne bl.a. i Palæstina ville gøre oprør mod osmannerne. Men Gallipoli blev en katastrofe for de britiske tropper og i Mellemøsten skulle det senere vise sig, at araberne blev snydt.

    På Vestfronten kom der til to store berømte/berygtede slag omkring Verdun og Somme-floden i 1916. Den franske fæstning i Verdun bestod af en lang række fæstningsværker og ordren fra den franske øverste militære ledelse var klar: Verdun skulle forsvares til sidste mand. Omvendt ville den øverste tyske hærledelse gøre Verdun til en pølsekværn. Begge lande var således villige til at ofre mange soldaters liv. Kampene ved Verdun startede den 21.februar 1916 og kom til at koste omkring 700.000 soldater. Hvis Verdun var blevet erobret af Tyskland, kunne de være gået i ryggen på de franske tropper og dermed have afgjort krigen, men Verdun holdt stand og er blevet et symbol for franskmændene.

    Den 1.juli 1916 gik briterne sammen med Frankrig til angreb på tyskerne ved Somme-floden for at få en afgørelse på krigen. Det mislykkedes, men ved disse kampe havde briterne gjort brug af et nyt våben, som skulle få betydning for krigens afgørelse i 1918: den armerede tank. I første omgang blev der kun brugt ganske få tanks, som dog forskrækkede de tyske soldater. Men den tyske hærledelse troede ikke på tanks som et pålideligt våben. Da briterne brugte dem som et offensivt våben i stor stil ved slaget om Amiens den 8.august 1918, blev det klart for den tyske hærledelse under general Ludendorff, at krigen var tabt. Somme-slaget kostede ca. 1 million soldater!

    Efter Verdun forsøgte Tyskland med et stort angreb på briterne i Flandern i 1917, som også blev meget blodigt. Men det lykkedes ikke tyskerne at bryde igennem de britiske linjer i det mudrede Flandern.

    Med de russiske revolutioner i 1917 fik Tyskland og Østrig-Ungarn efterhånden overtaget på østfronterne. Bolsjevikkerne ville hellere have en revolution end fortsætte krigen, og blev derfor af Tyskland pålagt en meget hård fred i Brest-Litovskden 12.marts 1918, hvor Rusland skulle afstå kæmpe territorier.

    Men med Brest-Litovsk freden i marts 1918 kunne Tyskland endelig frigøre en del tropper på Østfronten, som skulle sikre den endelige sejr på Vestfronten. Derfor begyndte tyskerne på deres store offensiver på Vestfronten den 21.marts 1918. De vestallierede i Ententen valgte da endelig en fælles øverste ledelse under den franske general Foch den 26.marts 1918. Dermed blev for første gang Storbritaniens og Frankrigs krigsførelse koordineret og gjort til en stærk samlende kraft.

    De tyske offensiver ebbede ud i juli 1918, hvorefter de vestallierede entente-magter satte deres modoffensiver ind den 18.juli med det Andet Marne-slag. Den 8.august 1918 satte briterne hundredevis af tanks ind i modoffensiven ved Amiens nord for Paris, hvor tyskerne igen måtte trække sig. Det blev afgørende for den tyske hærledelse, som erkendte, at de ikke ville være i stand til at sejre – det blev til den tyske hærs sorte dag.

    Hærledelsen i Tyskland pålagde derfor kejseren at danne en parlamentarisk regering, hvis vigtigste formål skulle være at sikre Tyskland en retfærdig fred. Det såkaldte tyske demokrati blev således skabt af militæret fra oven og understregede kejsertidens tyske militarisme. Den nye parlamentariske tyske regering henvendte sig derfor til USA den 4.oktober 1918 med en anmodning om fred.

    Når Tyskland henvendte sig til USA skyldtes det, at den amerikanske præsident Wilson den 8.januar 1918 havde foreslået et fredsprogram med de berømte 14 punkter. USA havde i april 1917 erklæret Tyskland krig, men fik først for alvor tropper i kamp i sommeren 1918. USA blev således krigsførende, men havde ikke mærket krigen på egen jord, tværtimod tjente den amerikanske industri enorme summer på salg af materiel til de krigsførende parter.

    Det blev ikke den amerikanske præsident Wilson, som førte forhandlingerne med Tyskland om en våbenstilstandsaftale, men i stedet den franske øverstkommanderende, nu marskal Foch. Og han var ikke indstillet på nogen forsonlig fred. Krigen var foregået på fransk jord, som var blevet fuldstændig ødelagt af den af Tyskland erklærede krig. Derfor blev den berømte våbenstilstandsaftale i Compiegne den 11.11. kl.11 i 1918 alt andet end forsonlig. Den gjorde det i realiteten umuligt for Tyskland at fortsætte krigen, da en stor del af krigsmateriellet skulle udleveres til Ententen samtidig med, at store dele af Tyskland skulle afstås og kontrolleres af de vestallierede – dog efter afstemning nogle steder, bl.a. i Nord- og Mellemslesvig i Sønderjylland.

    Fredsaftalerne blev indgået i Paris i 1919. Man startede forhandlingerne den 18.januar 1919, præcis den samme dato, som det tyske kejserrige var blevet udråbt i Versailles på fransk jord i 1871. Hævnens time var kommet. Der blev i alt indgået fem fredsaftaler med de tabende magter: Østrig på slottet Saint Germain, Ungarnpå slottet Trianon, Bulgarien i et palæ’et i Neully, Osmannerriget i museet for porcelæn i Sévres – og den vigtigste og berømteste aftale med Tyskland i slottet i Versailles, hvor tyskerne blev tvunget til at underskrive præcis den 28.juni 1919, årsdagen for skuddet i Sarajevo. Intet var tilfældigt!

    For alle traktater gjaldt det, at det blev vinderne, de vestallierede, som bestemte indholdet. Taberne blev ikke hørt. Store dele af Europa blev ændret til det, vi kender i dag med mange nye stater som f.eks. Estland, Letland og Litauen, Polen og Tjekkoslovakiet, som blev delt i 1993. I Sønderjylland blev der lavet to afstemninger i 1920, som delte området med den grænse, vi kender i dag – en demokratisk sindelagsgrænse i modsætningen til den gamle historiske grænse.

    Men der var én aftale, som blev grundigt ændret – aftalen med Osmannerriget. De arabiske områder blev opdelt i en lang række mandater under Storbritaniens og Frankrigs kontrol, dvs. araberne blev godt og grundigt snydt af de demokratiske vestmagter, hvad de aldrig har glemt. Det ser vi i dag. Dog var det værste, at Osmannerriget, som blev til det det moderne Tyrkiet, måtte afstå en stor del af Lilleasien til Grækenland, Italien og den nye stat Armenien. Da grækerne ville have mere, indledte de en krig, som de tabte til den nye tyrkiske leder Mustafa Kemal – senere med tilnavnet Atatyrk, tyrkernes fader. Resultatet blev, at alle grækere blev fordrevet fra Lilleasien, hvor der havde været en græsk kultur siden antikken. Og tyrkerne fik skabt de grænser for Tyrkiet, som vi kender i dag.

    Taberne skulle betale erstatning, da de fik skylden for krigen. Det blev imidlertid alene Tyskland, som kom til at betale, hvad de ophørte med i 1932. Da havde de betalt ca. det samme, som de havde pålagt Frankrig i 1871. Det var denne berygtede krigsskyld, som især gjorde tyskerne rasende. Og som vi har set, var Tyskland ikke alene skyld i krigen, selv om der ikke er tvivl om, at de bar en meget stor del af skylden. Men krigsskylden sammen med afståelserne var med til, at Tyskland aldrig talte om Versailles-freden, men med rette om Versailles-diktatet. Det var denne uretfærdige fred, som lagde grundstenen til den næste krig, da den var skyld i, at det lykkedes Hitler at komme til magten i 1933. Men med afslutningen af 2.verdenskrig i 1945, hvor ingen var i tvivl om den tysk-nazistiske skyld, da fik Tyskland i stedet Marshall-hjælp. Men denne hjælp afsluttedes den moderne 30-årskrig, hvor stormagterne endelig havde lært noget af historien!

    All Quiet on the Western Front (film fra 1979). Filmatisering af bogen af samme navn. (Erich Maria Remarque)

    Film hosted af Vintage War

    Opgave. 

    A. Læs den lange historiske tekst:

    - Hvordan udvikler krigen sig?

    - Hvorfor bliver den i særlig grad ekstrem voldelig

    - Dokumenter i et mindmap hvordan de krigsdeltagende lande interagerer med hinanden gennem krigen

    B. Dernæst: Se filmen hjemme.

    - Kommenter hvordan filmen beskriver de mennesker, der er med i krigen.

    Kom herunder ind på

    - Hvordan er forholdet til hjemmefronten beskrevet i filmen?

    - Hvordan beskriver filmen kammeratskabet mellem soldaterne i skyttegravene?

    - Hvordan ligner den beskrivelse den vi møder i brevene mellem soldaterne og familierne?