Hjemmefronten i krigens skygger
Formål: Du får indsigt i hjemmefronten - dér hvor både familien var og dér, hvor krigen holdes forsynet fra.
Forudsætninger: Du bør have kendskab til forløbet af Første Verdenskrig i overordnede træk og have et mere indgåendende kendskab til problemkomplekset - dansksindede sønderjyder i krigstjeneste på tysk side. Du kan eventuelt tage afsæt i denne tekst: Levevilkår i Sønderjylland under 1. verdenskrig.
Du skal indledningsvis se de to videoforedrag om Hjemmefronten (1 + 2) i Sønderjylland fra Museum Sønderjylland (Inge Adriansen) og besvare følgende spørgsmål:
- Hvordan beskriver hun Hjemmefronten i løbet af krigen? Giv eksempler.
- Hvordan beskriver hun kvindernes forhold i perioden? Giv eksempler.
Orienter dig dernæst i følgende tekster: a) Soldat på orlov; b) Rationering; c) Knaphed med varer i øvrigt og besvar dernæst følgende spørgsmål:
- Hvordan ser offentligheden på den udvikling, der skitseres i Hjemmefronten (aviser, embedsmænd osv.?) Giv eksempler.
- Hvordan er forholdet mellem det danske og det tyske i Sønderjylland i lyset af Hjemmefrontens problemer? Giv eksempler fra teksten.
Gullaschkanon Berlin 1916
Foto: Wikimedia Commons
Krigsbudding - opskrift
Foto: Wikimedia Commons
Kø ved fødevarebutik
Foto: Wikimedia Commons
Velfærd og fraværd af velfærd
Foto: Wikimedia Commons
Bondefamilie med hest og plov
Foto: Wikimedia Commons
Lav til sidst et indlæg - et Opråb - til avisen Heimdal/Hejmdal om situationen på Hjemmefronten.
Dansen om kartoflen
Den sidste del af opgaven kommenterer mere konkret mangelsituationen i Danmark og i Europa - eksemplificeret ved kartoffelmangel.
Du skal derfor orientere dig i tekst A+B:
A. Hjælpen fra kartoflen. B. Kartoffeloprør i Europa under Første Verdenskrig.
Besvar her til sidst følgende:
- Hvad er det kartoflen kan? I Danmark? I Europa?
- Hvor pressede er befolkningen på mad og fødevarer i Danmark og i Europa under Første Verdenskrig?
- Diskuter til sidst: Påvirker udviklingen på Hjemmefronten forholdet mellem det danske og tyske i Sønderjylland? Kom i den forbindelse ind på begreber som blød nationalisme ( solidaritet med nationen; respekt for forskelligheder; hverdagsnationalisme; skaber fællesskab m.v.) og hård nationalisme ( egen nation står over alle andre; intolerance overfor andre; radikalisering; os og dem m.v. ).