Køns politiske og symbolske betydninger i en brydningstid
Formål: I denne opgave får du indblik i betydningen af køn i den nationale kamp og i krigstid.
Forudsætninger: Du skal have en grundlæggende viden om forholdene i Slesvig under det preussiske styre indtil 1920, særligt om Köller-politikken og fortyskningen.
Opgaven kan med fordel løses i grupper eller som en skriftlig opgave.
Det lyder som et Eventyr / et Sagn fra gamle Dage; / en røvet Datter, dybt begrædt / er kommen frelst tilbage! Sådan lyder det i Henrik Pontoppidans digt fra 1918. Den udbredte fremstilling af Danmark som en moderskikkelse og Sønderjylland som en genfundet datter ses også på genforeningsmonumentet ved Fælledparken i København fra 1930.
Foto: Grænseforeningen.
Orienter dig i kilderne i materialelisten og besvar følgende opgaver med udgangspunkt i de relevante kilder:
A: Undersøg, hvilken rolle køn spillede for forskellige gruppers handlemuligheder i det nationale arbejde forud for 1920.
B: Analyser, hvordan piger og kvinder blev fremstillet som nationale symboler.
- i forbindelse med den nationale kamp i Sønderjylland og Genforeningen?
- Hvordan fremstilles sammenhængen mellem køn og nationalitet?
- Hvilken potentiel trussel ligger der i ”de sønderjyske pigers” symbolske rolle?
- i poesi om 1. Verdenskrig?
- Hvilke forskelle er der mellem kvindelige og mandlige forfatteres fremstilling af køn?
C: Diskuter, hvilken sammenhæng, der var mellem symbolske fremstillinger af køn og faktiske handlemuligheder? Du kan tage udgangspunkt i dine svar fra spørgsmål A og B.