Du er her:

Nationalstat - national identitet

Der er 3 moduler i dette forløb. I alle 3 moduler er det muligt at lave tværfagligt samarbejde mellem historie, samfundsfag og tysk – ligesom hvert modul kan bruges særfagligt i historie, samfundsfag og tysk.

Nationalstaten

På vej hjem?

Foto: Wikimedia Commons

Den hurtige genvej til materiale er: Bogen "Grænseland - krig og kulturmøder", 2009 og hæftet "Sameksistens i grænselandet / Gemeinsames Leben im Grenzgebiet", 2019.

Efter udskillelsen af Dansk Vestindien i 1917 og Island i 1918 blev grænsedragningen i 1920 fuldbyrdelsen af Danmarks etablering som nationalstat. Den dansktalende befolkning var nu samlet inden for de nye grænser, hvor det tyske mindretal kun udgjorde en ganske lille andel af den samlede befolkning. Også det nye danske mindretal syd for grænsen var både i antal og geografi overskueligt. (…)

Nationalstatens udvikling

Nationalstaten blev herefter rammen for den videre udvikling af det danske samfund, og den meget homogene befolkning gavnede den fortsatte demokratisering af politik, uddannelse og kulturliv, ligesom den blev grundlaget for opbygningen af velfærdsstaten. Der var i Danmark i 1919-20 en grundkonsensus om, at den genforenede del af Sønderjylland skulle indlemmes uden nogen politisk eller administrativ særstatus, og at overgangsløsninger og særordninger skulle begrænses til det absolut nødvendige – sønderjyderne har dog stadig deres særlige fødselsattest.

Selv om dette ideal blev udfordret undervejs af 1920’ernes og 1930’ernes kriser, bestod det sin prøve. De fælles erfaringer under besættelsen smeltede yderligere Sønderjylland sammen med det øvrige Danmark.

Internationaliseringen vinder frem

Erfaringerne fra mellemkrigstiden gjorde det imidlertid klart, at nationalstaten alene hverken kunne give Danmark den fornødne sikkerhed eller modvirke, at landene gensidigt eksporterede økonomiske kriser til hinanden. Denne erkendelse har efter 1945 ført til, at Danmark er indgået i forpligtende multilateralt samarbejde bl.a. i NATO og EU. (…)

Er nationalstaten passé?

(…) Særligt i de sidste år er skillelinjen mellem globalister og nationalister i de vestlige lande blevet tydeligere og er avanceret til et af nutidens store emner. Således skabte det røre, da den tyske forbundskansler Angela Merkel i 2017 gav udtryk for en post-national tilgang ved at definere folket som ”alle de, som lever her”. Blandt danske politikere er det ikke mindst sammenhængen mellem velfærdsstaten, den gensidige tillid og nationalstatsprincippet, der har fyldt i debatten.

Er nationalstaten i virkeligheden overhalet af udviklingen og dermed passé, eller skal der værnes om den og om de fremskridt, den har sikret op gennem 1900-tallet? Det er nutidens store politiske stridsspørgsmål, som Genforeningen i 1920 sætter i perspektiv.

Herunder finder du faglige mål og kernestof, som kan godskrives ved brug af undervisningsforløbet, samt de enkelte moduler i forløbet:

  • Læringsmål

    Historie

    Faglige mål:

    • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
    • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
    • opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden. 
    • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
    • behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

    Kernestof:

    • Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.

    Supplerende stof:

    • her meget lig med de faglige mål.

    Samfundsfag

    Faglige mål:

    • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger.
    • på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
    • behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

    Kernestof: 

    • magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.

    Supplerende stof:

    • Der skal indgå materiale på engelsk samt, når det er muligt, på andre fremmedsprog. I denne opgave er der knyttet materiale på tysk.

    Tysk

    Faglige mål:

    • anvende en grundlæggende viden om kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande i arbejdet med fiktive og ikke-fiktive tysksprogede tekster og medier.
    • samt sammenligne tysksprogede tekster og emner med kultur- og samfundsforhold i andre lande.

    Kernestof:

    • udvalgte sider af tysksprogede landes kultur, historie og samfundsforhold. Hovedvægten lægges på Tyskland efter 1945.
    • aktuelle kultur- og samfundsforhold i tysksprogede lande med hovedvægten på Tyskland.
    • et bredt udvalg af tysksprogede fiktive og ikke-fiktive multimodale teksttyper og -genrer, som kan give eleverne en kunstnerisk oplevelse og en varieret og nuanceret indsigt i kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande med hovedvægten på Tyskland. Der skal indgå tysksprogede tekster fra de sidste 10 år.
    • kulturelle og samfundsmæssige forhold med fokus på ligheder og forskelle mellem tyske og andre kultur- og samfundsforhold.

    Supplerende stof:

    • Billeder, film, videoklip, teater og musik.
    • Ikke-tysksproget materiale til belysning af kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold.
    • Uddybende baggrundsstof om de læste emner på dansk eller andre fremmedsprog.
  • Modul 1 - Identitet, nation, nationalstat

    Formål: Få indsigt i sammenhænge mellem identitet, nation og nationalstat. Reflektere over hvilken betydning national identitet har for den enkelte og for nationalstaten.

    Forudsætninger: Du skal kende til begrebet national identitet

    Undervisning:  I hæftet “ietGrænseland” og "imGrenzgebiet" på side 20 står der bl.a om national identitet:

    “National identitet er en særlig fællesskabsfølelse mellem en gruppe mennesker. Den er knyttet til nationen, dvs. bestemte værdier og kulturopfattelser, men ikke nødvendigvis sammenfaldende med den nationalstat, man bor i. National identitet går på tværs af politiske, økonomiske og sociale skel og består af de normer, regler og værdier, der binder en nation sammen (...).”  

    I grænselandet er der hele tiden overvejelser om, hvem er jeg? Derfor er det vigtigt at være bevidst om, hvad der definerer ens nationale identitet.

  • Modul 3 - Hvor ligger grænsen?

    Baggrund: Folkeafstemningen i 1920 afgjorde, hvor den nye dansk-tyske grænse kom til at ligge. Grænsen blev trukket midt gennem Hertugdømmet Slesvig.  I den nordlige del af Slesvig var der et klart flertal for at komme tilbage til Danmark, mens et flertal i den sydlige del ønskede fortsat at høre til Tyskland.

    Afstemningsplakater spillede en væsentlig rolle i forbindelse med afstemningen i 1920.

    Formål: Du skal forholde dig til Danmark som nationalstat og betydningen af sproglig og kulturel mangfoldighed.
    Du skal arbejde med valgagitation og hvordan vi kan påvirkes.
    Du skal engagere dig i en fremtidig valgkamp om grænsedragning ved at argumentere og lave valgplakater.

    Forudsætninger: Du skal kende til Versaillesfreden og hvad folkenes selvbestemmelsesret betyder.

    Undervisning: Hvad er grænser?

    "Der er mange forskellige typer af grænser. Der er geografiske og kulturelle grænser mellem lande, byer og landsdele. Og der er sociale-, sproglige og etniske grænser inden for de enkelte samfund. Hvad er grænser? Det er et simpelt spørgsmål, som er meget vanskeligt at besvare. Men grænser definerer et område, og det afgrænser et område fra et andet. Den dansk-tyske grænse identificerer således, hvad der er dansk og hvad der er tysk territorium. Statsgrænser er utvivlsomt det, som de fleste i dag forbinder med "grænser", men det er langt fra dækkende. Grænser går på kryds og tværs inden for de enkelte lande. Og i det enkelte menneske (...)" Læs videre.

    Se filmen "De glemte danskere" (59:03 min). Brug teksten "Hvad er grænser", og diskuter, hvilke grænsebegreber, der optræder i filmen.

    Tag dernæst afsæt i kapitlet om "Hvad er grænser", og besvar de nedenstående spørgsmål:

    • Hvordan skal to lande være naboer?
    • Hvornår kan/skal man flytte grænser?
    • Hvordan trækker man grænser?
    • Hvad ligger der i begrebet nationalitet?
    • Ideen om den demokratiske grænse og bilæggelse af stridigheder.
    • Var der tale om en Genforening i 1920?

    Lyt til podcast nr. 2 podcast i DR Lyd i serien Tys tys, vi er tyske og diskuter efterfølgende:

    • Hvordan har Genforeningen påvirket familierne lang tid efter 1920?

    Lav dernæst en plakat, der skal reklamere for en moderne grænsedragningsafstemning.

     

    Her kan du arbejde videre med opgaven:

    Se opgaven "Die nationale Identität in einer globalisierten Welt" (tysk).