Folkenes selvbestemmelsesret
Der er 3 moduler i dette forløb. I alle 3 moduler er det muligt at lave tværfagligt samarbejde mellem historie, samfundsfag og tysk – ligesom hvert modul kan bruges særfagligt i historie, samfundsfag og tysk.
Avisforside med den tyske anmodning om fred
Wikimedia Commons
Den hurtige genvej til materiale er: Bogen “Grænseland – krig og kulturmøder“, 2009 og hæftet “Sameksistens i grænselandet / Gemeinsames Leben im Grenzgebiet”, 2019.
Baggrundslæsning
Den dansk-tyske grænse har sin helt særlige begrundelse, idet den blev fastlagt ved to folkeafstemninger den 10. februar og den 14. marts 1920. De delte det gamle hertugdømme Slesvig efter befolkningens nationale sindelag og afspejlede ganske overvejende den faktiske sprog- og kulturgrænse.
Særligt den amerikanske præsident Woodrow Wilson lancerede ideen om folkenes selvbestemmelsesret som et bæredygtigt redskab til at reorganisere Europas landkort efter 1. Verdenskrig.
En række afstemninger blev gennemført ved Tysklands og Østrigs ydre grænser og nogle af disse grænsedragninger består den dag i dag: Også ved Ödenburg (Østrig) og Sopron (Ungarn), ved Klagenfurt (Østrig) og Dravograd (Slovenien) og ved Aachen (Tyskland) og Eupen (Belgien) kan man i 2020 markere 100-året for sine grænser. I Saarland blev fredsaftalens afstemning først gennemført i 1935 og på ny i 1955. (…) Ideen om at drage velfungerende grænser ved folkeafstemninger har i lang tid ligget stille (…).
Et comeback til folkeafstemninger
I de senere år har folkeafstemninger imidlertid fået et usædvanligt comeback. Rusland forsøgte i 2014 at legitimere anneksionen af Krim gennem en folkeafstemning, og samme år stemte kun et relativt snævert flertal i Skotland for at forblive en del af Storbritannien. Katalanerne gennemførte i efteråret 2017 en folkeafstemning som led i deres forsøg på løsrivelsen fra Spanien, og Brexit har medført langvarige forhandlinger for at finde en løsning af grænseproblematikken mellem Nordirland og den Irske Republik - et forløb, der først blev afsluttet i 2023 med Windsor-protokollen.
Herunder finder du faglige mål og kernestof, som kan godskrives ved brug af undervisningsforløbet, samt de enkelte moduler i forløbet:
-
Læringsmål
Historie
Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden,
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Kernestof:
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
Supplerende stof:
- Her meget lig med de faglige mål.
Samfundsfag
Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Kernestof:
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Supplerende stof:
- Der skal indgå materiale på engelsk samt, når det er muligt, på andre fremmedsprog. I denne opgave er der knyttet opgave på tysk.
Tysk
Faglige mål:
- anvende en grundlæggende viden om kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande i arbejdet med fiktive og ikke-fiktive tysksprogede tekster og medier
- samt sammenligne tysksprogede tekster og emner med kultur- og samfundsforhold i andre lande.
Kernestof:
- udvalgte sider af tysksprogede landes kultur, historie og samfundsforhold. Hovedvægten lægges på Tyskland efter 1945.
- aktuelle kultur- og samfundsforhold i tysksprogede lande med hovedvægten på Tyskland
- et bredt udvalg af tysksprogede fiktive og ikke-fiktive multimodale teksttyper og -genrer, som kan give eleverne en kunstnerisk oplevelse og en varieret og nuanceret indsigt i kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande med hovedvægten på Tyskland. Der skal indgå tysksprogede tekster fra de sidste 10 år.
- kulturelle og samfundsmæssige forhold med fokus på ligheder og forskelle mellem tyske og andre kultur- og samfundsforhold.
Supplerende stof:
- Billeder, film, videoklip, teater og musik.
- Ikke-tysksproget materiale til belysning af kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold.
- Uddybende baggrundsstof om de læste emner på dansk eller andre fremmedsprog.
-
Modul 1 - Folkenes selvbestemmelsesret
Formål: At få en forståelse for principperne i folkets selvbestemmelsesret/national selvbestemmelse og folkeafstemning som metode.
Forudsætninger: Det kan være en fordel at kende udviklingen i det internationale samarbejde i årene efter 1. verdenskrig og folkeafstemningen i det dansk-tyske grænseland i 1920.
Undervisningen: Du skal arbejde med præsident Wilsons 14 punktsplan:
- Åbent førte fredsforhandlinger. Ingen hemmelige aftaler
- Fri sejlads på alle havene
- Fri og lige handel
- Nedrustning under garantier
- Upartisk ordning af kolonierne, med respekt for de indfødte
- Tilbagetrækning af alle fremmede tropper i Rusland
- Genoprettelsen af belgisk uafhængighed
- Alsace-Lorraine skulle blive fransk igen
- Italiens grænser skulle trækkes efter nationalitet
- Selvstændig udvikling for folkene i Østrig-Ungarn
- Frigørelse af de okkuperede områder på Balkan. Serbien skulle have adgang til havet. Grænser skal trækkes efter nationalitet
- Selvstændig udvikling for ikke-tyrkere i Tyrkiet
- Uafhængighed for Polen med polsk adgang til havet
- Oprettelse af Folkeforbundet
Undersøg, hvordan de 14 punkter indgår i valgpropagandaen op til afstemningen i videoen nedenfor:
Tag afsæt i artiklen her fra Politiken februar 2020 om Folkenes selvbestemmelsesret og diskuter den måde forvaltningen af de forskellige grænseændringer i kølvandet på afslutningen af 1. verdenskrig foregik på:
Her kan du arbejde videre med opgaven:
-
Modul 2 - Betydningen af Genforeningen for Danmark
Baggrund: Folkeafstemningen i 1920 afgjorde, hvor den nye dansk-tyske grænse kom til at ligge. Grænsen blev trukket midt gennem Hertugdømmet Slesvig. I den nordlige del af Slesvig var der et klart flertal for at komme tilbage til Danmark, mens et flertal i den sydlige del fortsat ønskede at høre til Tyskland.
Afstemningsplakater spillede en væsentlig rolle i forbindelse med afstemningen i 1920.
Formål: Du skal forholde dig til Danmark som nationalstat og betydningen af sproglig og kulturel mangfoldighed. Du skal arbejde med valgagitation og hvordan vi kan påvirkes. Du skal engagere dig i en fremtidig valgkamp om grænsedragning ved at argumentere og lave valgplakater.
Forudsætninger: Du skal kende til Versaillesfreden og hvad folkenes selvbestemmelsesret betyder.
Undervisningen:
Efter 1920: Det tyske mindretal i DK og det danske mindretal Tyskland skulle nu finde ud af at leve med nye vilkår. Begge de nationale regeringer gav i et vist omfang støtte til det kulturelle arbejde, hvilket var helt utænkeligt før 1918.
Konjunkturerne var stramme i begge lande og de økonomiske problemer tårnede sig op specielt i Slesvig Holsten, hvor landbrug og industri blev hårdt ramt. Den økonomiske verdenskrise efter 1929 gjorde ondt værre og der opstod stor arbejdsløshed. Krisen ramte også Danmark voldsomt. Henholdsvis det tyske og det danske mindretal har i perioder efter den nye grænsedragning været irredentistiske, tilskyndet af verdenskrisen, nazismens fremmarch og almindelig utilfredshed med tingenes tilstand. På begge sider af grænsen var genforeningshåbet stort og aktivt.
Efter 1955: Nationalstaterne Danmark og Tyskland træder i denne kontekst i karakter og lukker endeligt med København-Bonn og Bonn-København erklæringerne i 1955 mindretallenes ønske om en grænserevision. Disse erklæringer bliver samtidig et vendepunkt på mange måder i de respektive mindretals relationer til flertalsbefolkningerne nord og syd for grænsen - og fjendebilleder udviskes langsomt men sikkert (...).
Kilde: Hæftet “ietGrænseland”, side 10 ff.
Grænseforeningens plakater 1920 og 1955 viser udviklingen i det mellemfolkelige samliv i grænselandet - se plakaterne i denne tekstfil:
Se nærmere på plakaterne og beskriv den udvikling du ser i perioden? Hvad kan være årsager til denne udvikling?
Her kan du arbejde videre med opgaven:
Se opgaven "Valgagitation i 1920" (dansk).
Se opgaven "Das Zusammenleben im Grenzgebiet nach 1945" (tysk).
-
Modul 3 - Fra nation til nationalisme
Formål: At få en forståelse for nationale mindretals forhold og muligheder.
At få et indblik i nationalstaters relationer til mindretal, konflikter og konfliktløsningsmuligheder.Forudsætninger: Opgaven kan løses med udgangspunkt i de foreslåede tekster. Den kan også med fordel kobles med konflikt- og magtteorier.
Undervisningen: Læs afsnittet "Nation, nationalstat og nationalisme" i hæftet ietGrænseland, side 15-17:
Citat: "Når man taler om en nation, taler man om et navngivet fællesskab med en klar fælles identitet, et stærkt fælles ”vi”. En nation vil typisk være knyttet til bestemte værdier og kulturopfattelser og et bestemt territorium, men ikke nødvendigvis en stat. Økonomiske, sproglige, politiske og religiøse relationer kan også være en del af en nations selvopfattelse. Hvilke relationer, der opfattes som vigtigst, kan variere fra nation til nation. En nation vil desuden være kendetegnet ved at have et fælles skriftsprog.
En nation vil typisk bygge på et etnisk fællesskab, hvor traditioner, symboler og myter har været med til at skabe et mere bevidst fællesskab. Nationer kan også bestå af flere forskellige etniciteter. Etiopien er et eksempel på en nation, der består af mere end 15 forskellige etniske grupper. Belgien et andet, her bor der både flamlændere og valloner. I de tilfælde vil den statslige overbygning ofte være af stor betydning.
En nationalstat er en institutionel overbygning, der er magtbærende. I den vestlige verden er der en tæt kobling mellem fremvæksten af nationalstater og dannelsen af demokratiske samfund (...)".
Citat fra (det ikke længere aktive) genforeningssitet Genforeningen2020.dk: (...) “Er nationalstaten i virkeligheden overhalet af udviklingen og dermed passé, eller skal der værnes om den og om de fremskridt, den har sikret op gennem 1900-tallet? Det er nutidens store politiske stridsspørgsmål, som Genforeningen i 1920 sætter i perspektiv”.
Tag afsæt i både teksten om Nation, nationalstat og nationalisme og citatet fra genforeningssitet i besvarelsen af den ene eller begge opgaver fra www.ietGraenseland.dk : Nationalstater og deres mindretal samt Populisme, demokrati og mindretal
Her kan du arbejde videre med opgaven:
Se opgaven "Populismus, Demokratie und Minderheiten" (tysk).