Relationer og konflikter
Formål: At få en forståelse for nationale mindretals forhold og muligheder.
At få et indblik i nationalstaters relationer til mindretal, konflikter og konfliktløsningsmuligheder.
Forudsætninger: Opgaven kan løses med udgangspunkt i de foreslåede tekster. Den kan også med fordel kobles med konflikt- og magtteorier.
Samerne er i dag officielt anerkendt som nationalt mindretal i Norge, Sverige og Finland og har deres eget parlament og en række andre rettigheder. Fra midten af 1800-tallet til 1950'erne var samerne udsat for en streng assimilationspolitik.
Foto: Berit Roald/Scanpix
Statens behandling af et mindretal eller imperialisme.
A: Undersøg hvordan statsmagten behandlede nationale mindretal i Slesvig fra 1850 til 2015.
Undersøg om der er forskel på de tre tidsperioder og hvem statsmagten er.
a. Perioden 1850-1920
b. Perioden 1920-1955
c. Perioden 1955-2025
- Var der forskel på, hvordan den danske stat behandlede et tysk mindretal i perioden, og hvordan den tyske/preussiske stat behandlede det danske mindretal i perioden?
- Grænseændringen i 1920 var et resultat af en stormagts nederlag. Hvilken betydning fik det for den måde, man behandlede mindretallene på i Slesvig fra de to staters side, og hvilken betydning fik det for det dansk-tyske forhold?
B: I 1955 underskrev Danmark og Vesttyskland to enslydende erklæringer – København-erklæringen og Bonn-erklæringen. Hvilken betydning fik de erklæringer for statsmagternes tilgang til de nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland?
C: Vælg et andet nationalt mindretal i Europa og undersøg, hvordan det behandles af den respektive nationalstat.
Eksempler: Catalonierne i Spanien, russerne i Letland, ungarer i Rumænien og Slovakiet, schwaberne i Ungarn osv.
Brug eksempelvis artikler om mindretal i NOTAT eller Grænseforeningens årbog 2009 om forskellige nationale mindretal.
D: Diskuter om erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland kan bruges andre steder i Europa.