Undersøg danskhed i dit nærmiljø
Formål: I opgaven opnår I indsigt i danskhed og dens forskellige udtryksformer.
Forudsætninger: For at gøre det lettere for andre at forstå hvem vi danske egentlig er – og for at kunne lave kvalificerede sammenligninger med opfattelsen af danskhed i grænselandets mindretal, skal I prøve at se på den danske kultur i jeres nærmiljø og forsøge at dokumentere den.
Opgaven kan med fordel løses som gruppeopgave.
Smørrebrød opfattes af mange - både danskere og udlændinge - som noget særligt dansk.
Foto: Luigi Anzivino/Flickr
Materialet til denne opgave giver forskellige vinkler på det at være dansk i en mindretalssammenhæng. Gennemgå materialet og opstil jeres egen problemstilling om det at være dansk generelt. Efterfølgende arbejder I ud fra denne problemstilling.
Udfold problemstillingen enten ved hjælp af:
A: www.padlet.com – brainstorm her jeres tanker om nationalitet og danskhed. Del med makker enten via link i googledokument eller direkte via www.padlet.com
B: Podcast/vodcast ud fra spørgsmålet “Hvad er danskhed?”
Eleverne skal forberede et (eller flere) breaking news indslag om danskhed. Hvad kunne reelt fungere som et breaking news element (dermed bliver fokus på brud og kontinuitet). Tre i gruppen. En er nyhedsvært, en anden er ekspert og en filmer med telefonen. Der skal udover breaking news elementet også være en opsamling fra nyhedsværten, der beskriver hvad der stadig fungerer som det altid har gjort.
C: Spørgsmål I kan stille til hinanden og folk, I møder og/eller have i baghovedet, inden I laver jeres breaking news indslag.
– Hvad opfatter du som dansk?
– Hvad opfatter du som danskhed?
– Hvad opfatter du som dansk nationalisme?
– Ser du danskhed som flerkulturel?
– Ser du danskhed som monokulturel?
Hør 22-årige Linea fortælle om, hvad dansk madkultur betyder for hende.