Tilbage til temalisten

Dansk-tysk sameksistens i en ny virkelighed efter 1945

Samspillet mellem dansk og tysk i krigens kølvand

Formål:  At få en forståelse for de vilkår for sameksistens, der opstår i samspillet mellem det danske og det tyske efter 1945 – ikke mindst i Sønderjylland.

Forudsætninger:  Opgaven har indbygget et kendskab til hvorledes det det dansk-tyske forhold udvikler sig i slutningen af 2. verdenskrig og i de umiddelbare år efter befrielsen.

De hjemmetyske nationalsocialistiske førere Peter Clausen og Jens Müller.

De hjemmetyske nationalsocialistiske førere Peter Clausen og Jens Müller.

Foto: Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

A: Beskriv forholdet mellem danskere og danskere i det tyske mindretal i perioden efter 2. verdenskrig?  

 

B: Hvordan ser de på hinanden?

 

C: Giv dit bud på, hvilken national identitet, der er på spil i tiden?

 

D: Lav et skema over de forskelle og ligheder, der er mellem danskere og tyskere og et tilsvarende om de forskelle og ligheder, der er mellem danskere og danskere i det tyske mindretal.

 

E: Som afslutning kan du evt. lave en vox populi: spørg et antal tilfældige personer på gaden, hvad de synes?

Efter 2. Verdenskrigs afslutning blev Førslevlejren, der under besættelsen havde været brugt til internering af bl.a. modstands- og politifolk, omdannet til straffelejr for landssvigere. Især i de første år efter befrielsen var en stor del af de indsatte fra det tyske mindretal i Sønderjylland. På billedet ses en barak og et vagttårn, der blev opført under krigen.

Efter 2. Verdenskrigs afslutning blev Frøslevlejren, der under besættelsen havde været brugt til internering af bl.a. modstands- og politifolk, omdannet til straffelejr for landssvigere. Især i de første år efter befrielsen var en stor del af de indsatte fra det tyske mindretal i Sønderjylland. På billedet ses en barak og et vagttårn, der blev opført under krigen.

Foto: Wikimedia Commons