Samspillet mellem dansk og tysk i krigens kølvand
Formål: At få en forståelse for de vilkår for sameksistens, der opstår i samspillet mellem det danske og det tyske efter 1945 – ikke mindst i Sønderjylland.
Forudsætninger: Opgaven har indbygget et kendskab til hvorledes det det dansk-tyske forhold udvikler sig i slutningen af 2. verdenskrig og i de umiddelbare år efter befrielsen.
![De hjemmetyske nationalsocialistiske førere Peter Clausen og Jens Müller. De hjemmetyske nationalsocialistiske førere Peter Clausen og Jens Müller.](/sites/ietgraenseland.dk/files/styles/content/public/2020-11/b5046.png?h=30fb55db&itok=MDQpwoR5)
De hjemmetyske nationalsocialistiske førere Peter Clausen og Jens Müller.
Foto: Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
A: Beskriv forholdet mellem danskere og danskere i det tyske mindretal i perioden efter 2. verdenskrig?
B: Hvordan ser de på hinanden?
C: Giv dit bud på, hvilken national identitet, der er på spil i tiden?
D: Lav et skema over de forskelle og ligheder, der er mellem danskere og tyskere og et tilsvarende om de forskelle og ligheder, der er mellem danskere og danskere i det tyske mindretal.
E: Som afslutning kan du evt. lave en vox populi: spørg et antal tilfældige personer på gaden, hvad de synes?
![Efter 2. Verdenskrigs afslutning blev Førslevlejren, der under besættelsen havde været brugt til internering af bl.a. modstands- og politifolk, omdannet til straffelejr for landssvigere. Især i de første år efter befrielsen var en stor del af de indsatte fra det tyske mindretal i Sønderjylland. På billedet ses en barak og et vagttårn, der blev opført under krigen. Efter 2. Verdenskrigs afslutning blev Førslevlejren, der under besættelsen havde været brugt til internering af bl.a. modstands- og politifolk, omdannet til straffelejr for landssvigere. Især i de første år efter befrielsen var en stor del af de indsatte fra det tyske mindretal i Sønderjylland. På billedet ses en barak og et vagttårn, der blev opført under krigen.](/sites/ietgraenseland.dk/files/styles/content/public/2020-11/Ideologi%20og%20nationalitet%202.%20Vagtt%C3%A5rn%20Fr%C3%B8slev%2BF%C3%A5rhuslejren.jpg?h=ddb1ad0c&itok=zDvavBKR)
Efter 2. Verdenskrigs afslutning blev Frøslevlejren, der under besættelsen havde været brugt til internering af bl.a. modstands- og politifolk, omdannet til straffelejr for landssvigere. Især i de første år efter befrielsen var en stor del af de indsatte fra det tyske mindretal i Sønderjylland. På billedet ses en barak og et vagttårn, der blev opført under krigen.
Foto: Wikimedia Commons