Tilbage til temalisten

De dybe kløfter mellem dansk og tysk

Konfliktområder i Grænselandet 1933-50

Formål: Du får indsigt i, hvor vanskelig situationen var mand og mand imellem og hvor dybe kløfter, der blev gravet mellem de to nationale mindretal og mellem de to stater: Danmark og Tyskland i perioden 1933-50.

Forudsætninger: Du skal i hovedtræk kende til nazificeringen af Tyskland og de spor den satte sig med 2. Verdenskrig og i grænselandet.

Det 45 meter høje tårn blev indviet i 1901 og stod på Knivsbjerg til det blev sprængt i luften af danske modstandsfolk i august 1945.

Det 45 meter høje tårn blev indviet i 1901 og stod på Knivsbjerg til det blev sprængt i luften af danske modstandsfolk i august 1945.

Foto: Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

A: Sæt dig ind i de konfliktområder, der var i grænselandet i perioden ca. 1933-1950 ved at læse:

  • Grænseforeningens leksikon om Sønderjyllands historie 1920-1945, særligt afsnittene Nazismen og grænsen samt Tysk besættelse, sindelags- og modstandskamp.
  • Grænseforeningens leksikon om Sønderjyllands historie 1945-, særligt afsnittene Det tyske mindretal - retsopgør og genopbygning og Sydslesvig hjem-bevægelsen 1945-1949.

 

B: Thomas Petersen skriver i 2011 om sine forældre og deres liv som en del af det tyske mindretal i Sønderjylland før og efter 2. Verdenskrig.

1. Undersøg teksten og afdæk, på hvilken måde Thomas Petersens forældre og andre mindretalstyskere kæmper med/imod den nazistiske inspiration.

2. Sammenlign dine resultater med de oplysninger du har fra Grænseforeningens historiske oversigt.

 

C: Henrik Becker Christensens artikel (2010) om nazificeringen af det tyske mindretal i 1933 gennemgår baggrunde og vilkår for DNSAPs tilslutning i Sønderjylland efter 1933.

1. Hvilke grunde giver artiklen til den udbredte opbakning bag nazismen i regionen – og i Slesvig-Holsten?

2. Gør rede for de midler og metoder nazisterne brugte til at sikre deres politiske indflydelsen i det tyske mindretal.

3. Sammenhold artiklens oplysninger med Thomas Pedersens oplysninger om forældrenes stillingtagen til DNSAP.

Partidag for NSDAP-N i Haderslev i maj 1939.

Partidag for NSDAP-N i Haderslev i maj 1939.

Foto: Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

D: Tidligere Undervisningsminister Bertel Haarder sagde ved De sydslesvigske Årsmøder i 2006, at det tyske mindretal blev behandlet uretfærdigt efter besættelsen, at mange blev straffet urimeligt hårdt, og at tiden er inde til at sige undskyld. I den fortsatte diskussion er det vigtigt at se retsopgøret i samtidens lys og ikke dømme ud fra nutidens forudsætninger.

Læs den første tre sider af "Sår, der heler langsomt" omkring Bertel Haarders tale og reaktionen herpå.

  1. Hvad er grunden til, at Bertel Haarder i talen giver en “officielle” undskyldning til det tyske mindretal?
  2.  Er der noget i Thomas Petersens historie, der peger på, at Bertel Haarder er på rette spor med sin undskyldning?

 

E: Du skal skrive et kort essay, hvor du peger på – og udfolder, hvordan mindretallene både nord og syd for grænsen har levet med nazismen. Brug evt. her Rene Rasmussens artikel om DNSAP som afsæt.

Bertel Haarder (V) er medlem af Folketinget og tidligere minister.

Bertel Haarder (V) er medlem af Folketinget og tidligere minister.

Foto: NordForsk/Kim Wendt