Virker demokrati ved nye grænsedragninger?
Baggrund: Folkeafstemningen om grænsedragningen i 1920 bliver af mange opfattet som et mønstereksempel på, hvordan man undgår grænsestridigheder. En demokratisk afstemning, der gav befolkningen love til selv at afgøre, hvilken nationalstat, de ville høre til. Også i en række andre områder i Europa blev der efter 1. verdenskrig afholdt folkeafstemninger om grænsedragningen. Den eneste tilbageværende efter de afstemninger er den dansk-tyske.
I nyere tid har vi set en række folkeafstemninger, hvor omdrejningspunktet har været et ønske om at ændre grænsedragninger og/eller nationalstaters udseende. En del af de afstemninger er ikke blevet accepteret som demokratiske og legitime.
Formål: At anvende demokratibegrebet. Få et forståelse for grænsekonflikter og deres mulige løsninger.
Forudsætninger: Kendskab til demokratibegrebet.
Ruslands præsident Vladimir Putin og andre embedsmænd underskriver Traktaten om Republikken Krims indtrædelse i Den Russiske Føderation efter folkeafstemningen om Krims tilhørsforhold i marts 2014.
Foto: www.kremlin.ru
A. Undersøg nye eksempler på brug af folkeafstemninger i forbindelse med grænsekonflikter. Kom herunder ind på, hvilken demokratiopfattelse, der ligger bag afstemningerne.
B. Lav en SWOT-analyse af folkeafstemning som metode til at trække landegrænser.
C. Opstil andre måder at afgøre grænsestridigheder på.
D. Diskuter hvad der skal til for at opnå harmoniske grænseområder. Herunder en vurdering af, hvad der vil være mest demokratisk.
Catalanske demonstranter i Barcelona i september 2017.
Foto: Josep Tomàs/Flickr