Tilbage til temalisten

Krigens regler

Hvad gør krigen ved mennesker?

Formål:
At få et indblik krigens væsen og hvad den gør ved mennesker.

Forudsætninger:
Et udgangspunkt kan være en mere generel snak om krig som begreb. En anden mulighed er at se på menneskets og samfundets ageren i konfliktsituationer. For at løse de enkelte opgaver skal du selv søge den specifikke viden.

 

Til opgave B kan man med fordel inddrage forskelligt materiale fra emnet "Erindringen om krigen".

Deltagere ved den 2. fredskonference i Haag i 1907. En række af de konventioner, der blev vedtaget på de to konferencer i Haag i 1899 og 1907, er stadig i kraft, mens andre er blevet erstattet med Genève-konventionerne efter 2. Verdenskrig.

Deltagere ved den 2. fredskonference i Haag i 1907. En række af de konventioner, der blev vedtaget på de to konferencer i Haag i 1899 og 1907, er stadig i kraft, mens andre er blevet erstattet med Genève-konventionerne efter 2. Verdenskrig.

Foto: Den Haag/Wikimedia Commons

A:

1.
Undersøg hvilke former for regler, der eksisterer for krigsførelse.

2.
Forklar årsagerne til, at der skete krigsforbrydelser under 1. Verdenskrig, med udgangspunkt i konkrete eksempler.

3.
Diskuter hvorvidt disse krigens regler overholdes i dag, næsten 100 år efter at 1. Verdenskrig sluttede. Det skal ske med udgangspunkt i nutidige eksempler.

I opgaverne skal der ske dokumentation af jeres argumentation ved hjælp af kilderne nedenfor, eller kilder som I selv finder online. Ligeledes skal I redegøre for jeres kildekritiske overvejelser i brugen af de anvendte kilder.

Den schweiziske forretningsmand Henri Dunant blev på en rejse i 1859 vidne til forfærdelige forhold for døende og sårede soldater under Slaget ved Solferino, der fandt sted under de italienske uafhængighedskrige. Oplevelsen var med til at inspirere Dunant til oprettelsen af Røde Kors.

Den schweiziske forretningsmand Henri Dunant blev på en rejse i 1859 vidne til forfærdelige forhold for døende og sårede soldater under Slaget ved Solferino, der fandt sted under de italienske uafhængighedskrige. Oplevelsen var med til at inspirere Dunant til oprettelsen af Røde Kors.

Foto: Wikimedia Commons

B:
Krigen i den kollektive erindring

1.
Hvordan optræder det danske mindretals deltagelse i 1. Verdenskrig i den kollektive erindring?

2.
Hvordan er denne kollektive erindring opstået?

3.
Hvilken betydning har kollektive erindringer for vores nationale identitet?

4.
Find eksempler på, at kollektiv erindring om danskeres deltagelse i 1. og 2. Verdenskrig er blevet brugt politisk til at fremme national bevidsthed; Balkan, Irak og Afghanistan.

5.
Diskuter denne brug af den kollektive erindring. Der skal argumenteres for og imod.

I opgaverne skal der ske dokumentation af jeres argumentation ved hjælp af kilderne i nedenfor, eller kilder som I selv finder online. Ligeledes skal I redegøre for jeres kildekritiske overvejelser i brugen af de anvendte kilder.

Hovedkvarteret for Organization for the Prohibition of Chemical Weapons (OPCW) i Haag. OPCW blev etableret i forbindelse med ikrafttrædelsen af Konventionen om kemiske våben i 1997 og har til formål at sikre at konventionens bestemmelser om destruktion af kemiske våben og stop for produktion af nye kemiske våben overholdes.

Hovedkvarteret for Organization for the Prohibition of Chemical Weapons (OPCW) i Haag. OPCW blev etableret i forbindelse med ikrafttrædelsen af Konventionen om kemiske våben i 1997 og har til formål at sikre at konventionens bestemmelser om destruktion og stop for produktion af kemiske våben overholdes.

Foto: Szilas/Wikimedia Common