Du er her:

Kresten Andresen - Breve fra 1. Verdenskrig

Dette undervisningsforløb er om den dansksindede sønderjyde Kresten Andresen, der deltog i 1. Verdenskrig som tysk soldat. Forløbet retter sig primært mod historieundervisningen, med mulighed for tværfagligt samarbejde.

Kresten Andresen deltager i Slaget ved Somme maj - august 1916. Han meldes savnet den 8. august 1916 og bliver aldrig fundet igen. Kresten Andresen kom om nogen til at personificere den dansksindede sønderjyske soldat, der var tvunget i kamp for en sag, han ikke sympatiserede med. Når man læser hans breve og dagbøger, forstår man godt hvorfor. 

Musiker og historiker Lars Malm og producer Tomas Raae har med projektet MALM skrevet en række sange, der hver for sig knytter sig til et eller flere af Krestens breve og/eller dagbogsnotater. Sangene danner udgangspunkt for arbejdet med forskellige temaer i Krestens breve og dagbøger.

Der er 8 temaer i forløbet. Hvert tema har mellem 1-4 moduler. I hvert modul er der typisk en sang, et dagbogsopslag, supplerende tekster, måske billeder, måske video samt arbejdsopgaver. 

Tværfagligt arbejde mellem flere fag: historie, samfundsfag, dansk, religion samt musik er muligt i næsten alle moduler. 

Det kan være en fordel/forudsætning, at der, inden arbejdet med enkelte moduler, er læst almindeligt lærebogsstof.

Undervisningen kan suppleres med besøg på skolen af MALM, der både laver workshops og giver koncerter. Eleverne kan høre og se sangene udfoldet live og få fortalt historien bag projektet. Se mere på siden Booking.

Somme - skyttegrav

Fuldt udbygget engelsk skyttegrav ved Somme, 1916

Foto: Wikimedia Commons

BAGGRUND

Kresten Andresen (1890 - august 1916) er en ung mand midt i 20’erne, da han deltager i Slaget ved Somme.

Han bliver født i Ullerup på halvøen Sundeved. Han er søn af en gårdejer og havde en mindre søskendeflok. Familien er dansksindede (i øvrigt i familie med H. P. Hanssen) med bl.a. højskoleophold i Danmark. Det er også en familie, der er velorienteret og følger med i politik og kultur. 

Kresten tog dansk studentereksamen i 1911 og bestod den 7. juni 1912 Filosofikum som elev af prof. i filosofi Harald Høffding (1843-1931)  på Københavns Universitet inden sin indkaldelse til tysk militærtjeneste i august 1914. Selv om han er dansksindet, bliver hans familie tyske statsborgere efter den preussiske anneksion af Slesvig (i dag: Sønderjylland) op til Kongeåen. Syd for Kongeåen var der en stor befolkningsgruppe, der på trods af det tyske statsborgerskab, følte sig som danskere. 

Omkring 30000 mænd i denne gruppe (svarende til ca. 80% af alle mænd mellem 18 og 45 år) indkaldes i krigens løb til tysk krigstjeneste og flere end 6000 faldt.

Allerede i 1912 gjorde Kresten Andresen sig overvejelser over, hvordan han kunne unddrage sig militærtjeneste. Tidligere på dagen den 17. maj 1912 havde han modtaget et brev fra en af sine kammerater om, hvordan denne havde undgået militærtjeneste. Samme metode brugte i øvrigt H.P.Hanssen på sessionen i 1879/1880 og blev fritaget.

Kresten skriver derfor samme dag om muligheden i sit brev til sin fætter Johannes:

Citat:"Pas nu paa: Du gaar til Kommuneforstanderen og ber ham strege Dig af Lægdrullen, da du netop i Sessionstiden skal paa Rejse (Wanderschaft) op ad Tyskland, og Du vil stille Dig til Session, hvor det nu kan træffe sig (og endelig ikke Hamborg). Saa skal han skrive paa Dit Lösungsschein (undskyld alle de tyske Ord) ”abgemeldet” og saa kan Du rejse; men tag Dig iagt for at betro nogen om Din Færd, at det ikke kommer ud, for da vil det sidste bli værre end det første. – I Hamborg melder vi os saa, og kan rimeligvis komme for allerede den næste Dag. Jeg antaer, at Grunden til at der skulde være større Chance for at slippe i Hamborg end paa en af vore smaa Sessioner er den, at der er saa mange paa Sessionen, de tae dem ikke saa nøje med, for det andet kommer politiske Grunde ikke til at spille ind, saa at vi vist slipper for at komme helt op til den russiske Grænse, hvis vi bliver taget. Men vi maa jo spæge vort Kød et Par Dage inden, saa skal det nok gaa. Men lad nu endelig ikke Rygtet om Din Færd gaa ud blandt Folk, for tænk om der var alt for mange, der benyttede sig af den Praxis, saa vilde der nok bli sat en Stopper for det." Citat slut. 

Som et NB skriver Kresten til sidst i brevet:

Citat: "Jeg skal op til Examen d 7. Juni og kommer da hjem kort efter. Vor Tur maa heller gaa for sig midt Juni, da der er Generalsessionen i vist en hel (Maaned?) Men Du maa jo helst mage det saaledes, at Du i hvert Fald ikke er hjemme de Dage, der er Session i Haderslev, for det tror jeg ikke vil gaa." Citat slut.

Det sætter det hele i relief, at begge kom på session og begge døde i krigen - Johannes på Østfronten i 1915 og Kresten på Vestfronten i 1916.

 

Penneskaft

Her ses Kresten Andresens (1890-1916) penneskaft.
På penneskaftet har han skåret sine initialer, sit regiment (det må være Ersatz-Bataillonen til FR86, hvor han fik sin militæruddannelse efter indkaldelsen i august 1914, for han endte som bekendt i RIR86).
På den anden side af skaftet står “1914”.
Har han mon skrevet nogle af sine berømte breve med denne pen? Det er bestemt tænkeligt. Blækpletterne vidner i hvert fald om, at pennen er blevet brugt. Der mangler, som det ses, en pennespids. Penneskaftet holdes omvendt af hensyn til læseligheden.
I felten brugte de fleste nu blyant, og det har Kresten også i vid udstrækning gjort.
Den hvide hånd tilhører museumsinspektør på Museum Sønderjylland Rene Rasmussen, som også har forfattet billedteksten.

Foto: Museum Sønderjylland

 I august 1914 var der stor tro på, at krigen ville blive kort og der var en stemning af ”at vi kommer nok snart hjem”. 

Dog har Kresten tilføjet (sandsynligvis den 29.07. 1914) under en afskrift i sin notesbog af den østrig-ungarske krigserklæring mod Serbien dagen før:

“Ja, skal det gå løs, så gid de tyske hunde må få at føle, hvad de har indladt sig på.

Her er man tvungen med i kamp for at undertrykke et lille, uskyldigt folkefærd.

Tvungen med i kamp under en fjendtlig fane, ikke for fædreland og frihed, men for tvang og undertrykkelse.

A, Gud, når (hvornår) vil det ende!”

1.Verdenskrig er krig på en helt ny måde. Der var kommet nye våben - meget mere præcise kanoner samt maskingeværer. Derudover var hele infrastrukturen - specielt jernbanen - særdeles veludbygget og derfor kunne man transportere tusindvis af soldater til fronten. Denne udvikling gjorde det meget nemmere at holde krigen i gang og udfylde huller i rækkerne ved fronten.

Slaget ved Somme i 1916 var et af de værste og mest blodige slag i historien. Det er altså dette slag, som den dansksindede Kresten Andresen havnede i og blev meldt savnet fra.

Accepter marketing-cookies for at se dette indhold

En kort film om den 1. dag i Slaget ved Somme. Denne dag er de britiske tab omkring 57.000. De tyske tab er ca. 12.000. Det er den mest blodige enkeltdag i britisk militær historie.

Sange og Krestens breve
Kresten

Kresten Andresen

Foto: Museum Sønderjylland

  • Kresten Andresen i 1. verdenskrig 1914-1916

     Kresten Andresen i 1. verdenskrig

    Den 1. august 1914 noterer Kresten i et forsvundet bogmanuskript om sin mobiliseringsordre: Citat: "Lige i samme Aandedrag, som jeg skrev det sidste Ord, kommer Far og melder Mobil. Aa, Gud naade os, der skal med, og hvem véd, naar og om man kommer tilbage igen!" citat slut. Og derunder: citat: "Ullerup, d. 1. August 1914, Kl. 7 Aften. Kresten Andresen" Citat slut.

    • august - november 1914. Indkaldelse, kaserne i Slesvig (Lyksborg), træning. Indkvarteret i Flensborg. Fra den 14. oktober i Lyksborg.
    • november 1914 - oktober 1915. Sendes afsted mod fronten den 25. november og ankommer d. 29. november 1914 til Noyon. Ved fronten Lassigny. Rutinepræget hverdag. Indlogeret hos en fransk familie, som han får en virkelig god relation til. Hårdt arbejde ved fronten, der udbygges og repareres.
    • januar - maj 1915. Slaget ved Soissons. Kraftige kampe. Falder i maj og slår benet.
    • maj 1915 - februar 1916. Kommer på krigslazaret, men desværre ikke på hospital i Tyskland. Juni/juli erklæres han duelig til kamp. Gør i stedet tjeneste i baglandet - som høstarbejder og kusk. Meget glad som “kavalerist”. I september 1915 overflyttes til han til en arbejdsenhed ved fronten. Farligt arbejde. Oplever ekstremt voldsomt artilleri. 
    • februar - maj 1916. Soldat igen. Først genoptræning. Kort visit (en uges orlov) hjemme i Ullerup. Tilbage til sit regiment i maj.
    • maj - august 1916. Slaget ved Somme. Kresten erklæres savnet 8. august - regimentet trækkes ud den 10. august med meget store tab. Det regiment Kresten var en del af, mistede over halvdelen af sin styrke på 2.864 mand på under 14 dage. 


    Vi kender Kresten Andresen fra hans dagbog og hans breve hjem til familien. Han skriver mere end 200 fra sin indkaldelse til han meldes savnet.

    Brevene er 1. gang udgivet af hans mor i 1919 (red. Valdemar Rørdam; hans indledende kapitel om Kresten Andresen er ret interessant).  Og igen i 2012 (red. Claus Bundgård Christensen) på Gyldendals forlag. 

    I 2018 udgav DR P1 en udsendelse i fire dele om Kresten Andresen - "Den forsvundne soldat". De enkelte programmer har titlen 1) Mobilisering; 2) Graven; 3) Krestens sidste slag; 4) Urkatastrofen.

    Senest har Jeanette Varberg fra Nationalmuseet lavet en podcast i serien Varbergs Danmarkshistorier om Kresten Andresen med titlen “Danskerne ved fronten” I denne læser hun op af Krestens Breve, og samtaler om dem og 1. verdenskrig med historikeren Claus Bundgård Christensen. 

    Hans Boll-Johansen: Sønderjyder i krig. En europæisk historie, Gyldendal 2019 er en anden mulighed for at komme tæt på Kresten Andresen. Med afsæt i Kresten Andersens breve hjem fra Vestfronten, fortæller forfatteren om denne krig og kriges væsen i almindelighed.

  • Læringsmål og kernestof - historie, samfundsfag, dansk, musik

    Historie 

    Forløbet bidrager til at understøtte Historiefagets læreplaner for STX og HF.

    Faglige mål: 

    Forløbet dækker specifikt de faglige mål for:

    STX og HF – Historie A og B

    • Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
    • Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
    • Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
    • Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historiebrug.
    • Opnå og demonstrere viden om fagets identitet og metoder, og opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.

    Kernestof:

    Samtidig dækker forløbet kernestoffet for Historie A og B

    • Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
    • Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
    • Historiefaglige teorier og metoder.

     

    Samfundsfag 

    Samf A

    Faglige mål

    • forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
    • forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
    • behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
    • formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
    • forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
    • analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.

    Kernestof

    • samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
    • aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.
    • mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik.

    Supplerende stof

    • Samfundsfaglige synsvinkler på flerfaglige problemstillinger og udadvendte aktiviteter skal være en del af det supplerende stof.

     

    Dansk 

    Faglige mål

    • udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
    • beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber.
    • dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund – anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
    • anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
    • analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
    • demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
    • demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag.
    • navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.
    • demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.
    • undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

    Kernestof

    (...) Litterær analyse og teori: Autofiktion

    Samspil med andre fag

    Dansk A er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i flerfaglige forløb, som forbereder eleverne til at arbejde med studieretningsprojektet. Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. I undervisningen inddrages elevernes viden og kompetencer fra andre fag. (...)  Danskfaget har en særlig rolle i at udvikle den enkelte elevs udtryksfærdigheder i samarbejde med andre fag.

    Musik 

    Faglige mål: 

    Forløbet dækker specifikt de faglige mål for musikkundskab og musikudøvelse på flere niveauer:

    STX og HF – musik A, B og C

    Musikkundskab:

    • Anvende musikfagets teori, terminologi og metoder i analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer inden for væsensforskellige stilarter og genrer (A og B-niveau).     
    • Identificere musikalske parametre og deres anvendelse og virkning i væsensforskellige perioder, stilarter og genrer gennem analyse (HF og C-niveau).                                                
    • Sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og genre- og stilmæssig sammenhæng.                                                          
    • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
    • Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

    Kernestof:

    Musikkundskab:

    • musikhistoriske og musikkulturelle forhold gennem tiderne, herunder danske.
    • mindst to musikemner, hvoraf ét kan være et musikalsk produktionsprojekt.
    • musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori med henblik på anvendelse i musikalsk analyse og udsættelse musikalsk udsættelse og teoretisk og praktisk arbejde med arrangement.
    • tekster med relation til den udvalgte musik.
Thom Yorke

Thom Yorke, forsanger i Radiohead. Yorke hørte et interview med Harry Patch, en af de sidste overlevende soldater fra 1. Verdenskrig, og interviewet gjorde så stort indtryk på ham, at han skrev sangen "Harry Patch (In Memory Of)", der udkom kort efter Patchs død i 2009.

Foto: Wikimedia Commons

________________________________________________________________________________________

Nedenfor følger 8 temaer, hvis indhold på forskellig vis fortæller om det at være soldat under 1. verdenskrig. I hvert tema inddrages Lars Malms lyriske og musikalske univers.

 

 

Tema 1: Front og hjem

“Soldaterne måtte ved indkaldelsen forlade både familie og arbejde. For de fleste var det hårdt at efterlade forældre, hustru og børn, man savnede dem, men var også bekymret for hvordan de klarede sig. Kunne de få økonomien til at hænge sammen uden mandens indtægt, var de i stand til at passe butikken eller gården, var de ved godt helbred og kunne de få nok at spise?

Den eneste måde at holde en regelmæssig kontakt med familien var gennem brevskrivning  (...) eller orlov (...)” Uddrag fra "første verdenskrig - de sønderjyske krigsdeltagere"

 

  • Front og hjem - modul 1-2

    I Krestens breve nytår 1914 og december 1915 mærker man Krestens familietilhørsforhold. 

    Læs begge breve og læs sangtekster og hør dem fremført nedenfor:

     

    A. Besvar dernæst spørgsmålene:

    Inddrag dette brev fra Kresten den 31.07.1916 til familien i en generel beskrivelse af Krestens kommunikation med familien og besvar derefter underspørgsmålene:

    1. Hvordan kommunikerer Kresten med sin familie?

    2. Hvordan beskriver Kresten sit forhold til familien?

    3. Hvordan - og hvad -  fortæller Kresten om krigen til sin familie?

    4. Hvordan synes du det lyriske og musikalske univers i sangene ovenfor afspejler Krestens forhold til sin familie og det faktum, at han er soldat i krigen? Giv eksempler.

     

    B. Læs denne artikel om soldaterbreve og hjemmefronten mellem en soldat og dennes hustru samt disse breve fra Kresten til familien: 06.08.14; 12.08.14; 06.01.15; 16.02.15; 25.09.15 i sitet Krestens breve.

    1. Undersøg hvordan Kresten skriver til sin familie.

    2. Sammenlign dernæst med artiklens beskrivelse af ægteparret Helene og Nis Timmermann breve til hinanden. 

     

    C. Se de to foredrag om hjemmefronten (del 1: 25.19 min) - (del 2: 19.30 min) fra Museum Sønderjylland (museumsinspektør Inge Adriansen) og besvar følgende spørgsmål:

    1. Hvordan karakteriseres hjemmefronten over de fire år, krigen varer?

    2. Hvordan udvikler kvindernes vilkår sig igennem krigen?

    3. Hvilke forskelle og ligheder er der i beskrivelsen af hjemmefronten i de to foredrag og i brevene mellem soldater og familien (hjemmefronten)?

     

    Krigsudbrud

    Begejstrede briter ved Buckingham Palace i London ved krigsudbrudet august 1914

    Foto: Wikimedia Commons

Somme 1

Slaget ved Somme 1916

Foto: John Brooke,

Somme 2

Slaget ved Somme. På vej til fronten oktober 1916

Foto: John Brooke

Somme 3

Slaget ved Somme. Ruiner af chateau at Contalmaison okt. 1916

Foto: John Brooke

Tema 2: Krigshverdag

“De store slag var trods deres længde og omfang ikke det almindelige under Første Verdenskrig, selv mindre angreb fandt sjældent sted. Langt den meste tid brugte soldaterne på at vente og arbejde. Ligegyldigt om de befandt sig i skyttegravene, bag dem eller på vagt- eller arbejdstjeneste i de besatte områder, så var deres dag reguleret. Der skulle stås vagt og hentes mad, våben vedligeholdes og brædder, bjælker, sandsække og pigtråd slæbes frem til udbedring og udbygning af skyttegravene (...) Den daglige rutine var del af en større: man vekslede mellem den forreste linjes skyttegrav og den mere fredelige reservestilling, ind imellem kom man i hvilestilling længere bag fronten.

Hvor længe man var det enkelte sted afhang af skyttegravens beskaffenhed og fjendens aktivitet i området, særligt hans artilleri (...) død og lemlæstelse var på den ene eller anden måde en del af krigshverdagen(...).” Uddrag fra "første verdenskrig - de sønderjyske krigsdeltagere"

 

  • Krigshverdag - modul 3-5

    I flere af Krestens breve kommer han ind på forskellige sider af sin soldatertid og sin krigsdeltagelse. Læs brevene, der hører til den enkelte sang; læs sangteksterne og lyt til sangene. 

    Besvar dernæst spørgsmålene: 

    Hvad fortæller Kresten om hverdagen som soldat?

    Hvordan synes du det lyriske univers og musik i sangene ovenfor kobler sig til Krestens breve om sin soldatertid og sin krigsdeltagelse? Giv eksempler.

    Besvar ligeledes skemaet  "Krigshverdag"  nedenfor og fremlæg og diskuter jeres resultater i plenum.

     

    Læs denne kildetekst fra en engelsk soldat fra fronten ved Slaget ved Somme:

    Besvar spørgsmål som f.eks. disse:

    Hvordan beskriver han sin krigsdeltagelse?

     

    Læs denne kildetekst fra En fransk kaptajn, Paul Tuffrau, ved Verdun 1916:

    Besvar spørgsmål som f.eks. disse:

    Hvordan ser han på krigen?

    Giver krigen iflg. ham mening?

    Hvad kan være grunden(e) til at begges beskrivelser er helt forskellige fra Krestens beskrivelse af sin krigsdeltagelse?

     

    Sangen "Klar og blå"

    Sangen "Kornet"

    Sangen "Trommeild"

    Sangen "Levende herfra"

    Hvor? / Sted?

    Hvornår

    Hvilke situationer eller begivenheder beskrives?

    Hvordan forholder Kresten sig til krigen og sin egen situation?

    Hvordan benyttes den oprindelioge kilde (Krestens brev) i sangteksten?

    I hvilken grad er sangteksten repræsentativ for indholdet i kilden? Giv eksempler og argumenter for /imod.

    Lav en samlet vurdering:
    Hvad kendetegner en krigshverdag med Kresten som kilde?

Tema 3: Kamp

“Et angreb begyndte som regel med, at de fjendtlige stillinger blev bombarderet. Bombardementerne kunne vare i dagevis og være af enorm voldsomhed. Når man skønnede, at fjendens pigtråd og skyttegrave var blevet tilstrækkelig sønderskudt, forlod soldaterne deres skyttegrav. De trådte ud i det åbne og skulle krydse ingenmandsland, hvor fjendens artilleri og maskingevær havde frit spil.

Tabene kunne være frygtelige, før man nåede frem til den fjendtlige skyttegrav. De forsvarende soldater, der havde overlevet, forlod ved bombardementets ophør deres dækningsrum. Efter timer, måske dage under beskydning skulle de bringe deres våben op i den sønderskudte skyttegrav og gøre dem skudklar før angriberne var fremme ved skyttegraven. Mislykkedes det, kæmpede man videre i skyttegraven med det, man havde for hånden: håndgranater, knive, geværkolber, sine bare næver. Eller man forsøgte at overgive sig.” Uddrag fra "første verdenskrig - de sønderjyske krigsdeltagere".  

 

  • Kamp - modul 6

    Kresten skriver nogle af sine breve, mens har er aktiv ved fronten bl.a. ved Somme 1916. Læs de breve, der er baggrund for Malms lyriske og musikalske univers i de to sange nedenfor. 

    Besvar dernæst spørgsmålene:

    - Hvordan oplever Kresten krigen ved fronten?

    - Hvilken forskel kan man registrere i hans opfattelse af krigen fra 1914-1916?

    Hvordan synes du det lyriske univers og musikken i sangene ovenfor kobler sig til Krestens breve om sin soldatertid og krigsdeltagelse? Begrund med eksempler.

    Læs dernæst dagbogsnotatet fra Christian Campradt, Moncornet d. 21/4 17 samt hans brev 22/9 1916 og undersøg, hvad grunden kan være til, at han skriver så forskelligt fra Kresten om sine oplevelser.

    Læs teksten om gasangreb og diskuter, hvordan sygeplejersken opfatter krigen og kampen ?

     

    Sygepleje

    Sygeplejersker ved fronten - gasangreb

    Foto: Wikimedia Commons

Tema 4: Kammeratskab

“(...) Men om egentlig kammeratskab behøvede der ikke at være tale, selvom de farer man gennemlevede i fællesskab nok var befordrende for det.

Sønderjyderne synes i høj grad at have søgt deres egne landsmænd, hvis de kunne komme til det. Det gjaldt ikke kun de dansksindede, men alle fra landsdelen. Man havde en fælles referenceramme, som dog i mangel af bedre også kunne udstrækkes til områderne lige syd for Sønderjylland.

Med de nære kammerater delte man sine pakker og bekymringer, de delte ens pakker, når man en sjælden gang var på orlov og de gav besked til familien, når man var blevet såret eller når man var faldet.” Uddrag fra "første verdenskrig - de sønderjyske krigsdeltagere"

  • Kammeratskab - modul 7
    Kammeratskab

    Nordslesvigere sender hilsen hjem fra en skyttegrav på østfronten - Kurland
    De sidder med dansksprogede aviser: Dybbøl Posten, Flensborg Avis, Heimdal

    Foto: Wikimediea Commons

    Læs brevene, der hører til den enkelte sang. Læs dernæst sangteksterne og lyt til sangene

     

    Besvar dernæst spørgsmålene: 

    Hvordan er Krestens forhold til sine krigskammerater beskrevet i hans breve?

    Hvordan synes du det lyriske univers og musik i sangene ovenfor kobler sig til Krestens breve om  sin soldatertid og sit forhold til soldaterkammeraterne. Giv eksempler

     

    Læs denne tekst om kammeratskab under krigen og diskuter hvilke forskelle og ligheder, der er til Kresten Andresens breve

     

Tema 5: Krigens væsen / krigsbegejstring / krigstræthed

“Ved meddelelsen om krigsudbruddet samledes i de krigsførende lande begejstrede menneskemasser syngende og jublende. Hundredtusinder meldte sig til at kæmpe for deres land og mange af dem frygtede ikke at nå frem til fronten, før krigen var forbi.

(...) I de mindre provinsbyer og på landet var de begejstrede for få til, at der kunne blive tale om masseopløb. Bønderne stod midt i høsten og man var klar over, at en krig, tabt eller vundet, ville have sine omkostninger. For de nationale mindretal i Tyskland, her iblandt sønderjyderne, var det naturligvis ekstra bittert at skulle kæmpe for Tysklands sag. Det samme gjaldt de ikke så få arbejdere, der havde støttet socialdemokratiets pacifistiske og internationale politik.

De fleste steder blev soldaterne dog sendt afsted med musik og pyntet med blomster. Efter den ofte svære afsked, var den første tur til fronten tit munter: man var sammen med gamle kammerater fra soldatertiden, dagligdagens bekymringer var borte eller i hvert fald uden for ens rækkevidde, man var på et farligt eventyr. Mange troede, at krigen ville være ovre til jul, og ingen anede, at der ventede fire års blodig kamp forud." Uddrag fra "første verdenskrig - de sønderjyske krigsdeltagere"  

 

  • Krigens væsen/krigsbegejstring/krigstræthed - modul 8-11

    ​​​​​​Kresten kommenterer krigens væsen på forskellig vis i sine breve. Læs de relevante breve, læs dernæst sangteksterne og lyt til sangene

    Besvar  spørgsmålene A-C:

    A. Hvordan beskriver Kresten i sin optegnelse "Kornet" krigen, der hvor han aktuelt er? Giv eksempler.

    B. I teksten "Ingeborg" er krigen helt fraværende! Eller er den? Find eksempler, der kan underbygge, at krigen alligevel er nærværende.

    C. "På bunden af min sjæl" er Kresten både desillusioneret og forhåbningsfuld. Giv eksempler.

     

    Brug nu bl.a. dine resultater af arbejdet med A-C til at komme igennem spørgsmål 1-4 nedenfor: 

    1. Hvad mener Kresten egentlig om krig?

    2. Hvad gør deltagelsen i denne krig egentlig ved Kresten?

    3. Hvordan ser Kresten på krigen og dens mulige afslutning?

    4. Hvordan kobler Malms lyriske og musikalske univers sig til Krestens breve? Giv eksempler.

     

    Denne del af opgaven er om krigens væsen/kollektiv erindring:

    Materiale:  Se denne video (2.38 min) Hvis krigen kommer (1973).

    Tekster: l Om A-våben fra Politiken den 21.09.22;  Hvilke regler gælder i krig; Zeppelinbasen Tønder; Henning Tjørnelund:/krigens-regler

    Fake news anno 1914

    Se filmen: Amadillo 

     

    Opgaver:

    Hvilke regler gælder der for krig i henhold til Tjørnlunds tekst?

    Fake news anno 1914: Hvordan påvirker det krigen og befolkningen?

    Hvilke særlige regler gælder der om A-våben? (Inddrag teksten fra Politiken).

    Analyser, om Zeppelinerne overholdte krigens regler?

    Diskuter, hvorvidt disse krigens regler overholdes i dag, næsten 100 år efter, at 1. Verdenskrig sluttede. Det skal ske med udgangspunkt i i filmen Amadillo og nutidige eksempler, f. eks. Ukraine, Afghanistan.

    I opgaven skal der ske dokumentation af jeres argumentation ved hjælp af materialerne ovenfor, eller materiale I selv finder online.

    Ligeledes skal I redegøre for jeres kildekritiske overvejelser i brugen af det materiale, du/I anvender. 

    Diskuter denne brug af den kollektive erindring for national forståelse/national samling/nationalisme. Der skal argumenteres for og imod.

    ----------------------

    Læs dernæst de to artikler fra Politiken: Ruslandskender; Rusland og den kollektive erindring

    Hvordan ser teksten Ruslandskender på Rusland og Putin. Giv eksempler.

    Hvorledes behandler Maria Stepanova i teksten Rusland og den kollektive erindring chancerne for at forandre fortællingen om Rusland hjemme? og I udlandet? og i den enkeltes egen bevisthed? 

    Find til sidst eksempler på, at kollektiv erindring om krigsdeltagelse i 1. og 2. Verdenskrig eller senere krige er blevet brugt politisk til at fremme national bevidsthed - søg selv materiale f.eks. krigen i Ukraine eller på Balkan (Jugoslaviens sammenbrud) eller Irak eller Afghanistan.

     

Tema 6: Fjenden

“Det var sjældent soldaterne havde nogen kontakt med fjenden, tættest kom man under angreb, og da var der tale om en konfrontation på liv eller død. Når man ikke angreb, opholdt man sig i skyttegravene, og forlod dem kun i ly af mørke eller tåge. Så man fjenden, var det enten på afstand, som fange eller død.

(...) Fra tid til anden opstod der fredelige forbindelser mellem de kæmpende. Mest kendt er julefreden 1914, hvor engelske og tyske soldater mødte hinanden i ingenmandsland. Mere almindeligt var stiltiende våbenhviler, men når muligheden bød sig, udvekslede man aviser, mad og cigaretter. Det varede dog kun til de højere officerer bag skyttegravene fik nys om det og beordrede artilleriet at beskyde de fjendtlige skyttegrave.” Uddrag fra "første verdenskrig - de sønderjyske krigsdeltagere"

 

  • Fjenden - modul 12

    Kresten kommenterer krigens væsen på forskelig vis i sine breve. Læs det brev, der ligger til grund for sangen, læs dernæst sangteksten og lyt til sangen:

     

    Spørgsmål

    Hvordan beskriver Kresten sin situation dér ved fronten?

    Hvordan forholder Kresten sig til fjenden - her franskmændene ikke langt væk fra Krestens skyttegrav? 

    Hvordan synes du det lyriske og musikalske univers i sangen kobler sig til  Krestens brev? Giv eksempler.

     

    Inddrag denne podcast i besvarelsen af ovennævnte spørgsmål

     

    Julefreden 1914.

    Læs artiklen her og dette brev fra en sønderjyde ved fronten og diskuter på den baggrund, hvordan krigens gru og voldsomheder kunne fortsætte uanfægtet?

    Inddrag dernæst videoen fra Tønderfestivallen 1988 (og den tilhørende forklarende tekst til videoen), videoen til Paul McCartneys Pipes of Peace (2015 remastered) og Lars Lilholts Ingemandsland (2014) til en diskussion af betydningen af begrebet "kollektiv erindring". 

     

    Julefreden

    Engelske og tyske soldater ”fraterniserer” med fjenden - fejrer jul sammen - den 25. december 1914 ved Ploegsteert, Belgien

    Foto: Wikimedia Commons

Tema 7: Indkvartering

“Der var stor forskel på, hvordan soldaterne boede. Skyttegravene var meget forskellige alt efter sted og tidspunkt, nogle havde dybe, tørre dækningsrum med træbeklædning og i sjældne tilfælde endda elektrisk lys, andre var simple jordhuller, gravet ind i siden af skyttegraven. Under de store slag måtte man til tider tage til takke med et granathul og et regnslag. Bag fronten var (...)."

Mulighederne for at vaske sig var tit meget dårlige, rent skiftetøj havde man heller ikke meget af. Alle fik derfor før eller siden kropslus. I rolige stunder var det en yndet beskæftigelse af jage lus, men ind imellem blev soldaterne sendt på aflusningsanstalt, hvor de kunne vaske sig og tøjet blive opvarmet, så både lus og luseæg døde. Rotter var der også i skyttegravene, især de steder, hvor kampene havde bølget frem og tilbage. Der kunne de leve af de faldne, som lå ubegravede i ingenmandsland, men de forgreb sig også på soldaternes mad.” Uddrag fra "første verdenskrig - de sønderjyske krigsdeltagere"

 

  • Indkvartering - modul 13

    Krestens breve er ofte afdæmpede og underspillede. Læs brevet her, læs sangteksten og hør sangen

     

    Spørgsmål:

    A. Læs herefter Krestens brev til familien 30.06.1916: 

    -Hvad fortæller brevet om Krestens liv i skyttegraven ?

    Hvordan er Krestens forhold til lokalbefolkningen, når du læser brevet, der en grundlag for sangen Fleur?

    Hvordan synes du det lyriske og musikalske univers i sangen kobler sig til Krestens brev? Giv eksempler.

     

    B. Læs artiklen her om  "sønderjyske soldater", der spillede danskerkortet under 1. verdenskrig 

    På hvilken måde bruger Kresten sin sønderjyske DNA i sit forhold til den franske familie?

     

    Læs et eller flere breve fra opslaget her: "første verdenskrig - de sønderjyske krigsdeltagere" - og sammenlign materialet: hvordan er indkvarteringen været?

     

    Hjemvendte soldater

    Hjemvendte soldaters vrede i 1918 - på de ledere, der sendte dem til krigen som kanonføde

    Foto: Wikimedia Commons

Fatique

Tyske WW1 krigsfanger på afslappende opgave

Foto: Wikimedia Commons

LIvet i skyttegraven under 1. verdenskrig.

Livet i en skyttegrav under 1. verdenskrig - et roligt øjeblik

Foto: Wikimedia Commons

Tema 8: Tro, godt/ondt og idealer

 

“I tiden op til verdenskrigen var kristendommen betydelig mere udbredt end nu. For langt de fleste var gudstroen en fast del af deres verdenssyn og regelmæssig kirkegang noget ganske almindeligt.(...) Men Gud havde en betydning for de fleste soldater. (...). Men langt de fleste så deres overlevelse som et udtryk for Guds nåde og fandt en trøst i, at der trods al lidelse var en styring og mening med tingene, også selvom den umiddelbart kunne være svær at forstå (...). Uddrag fra "første verdenskrig - de sønderjyske krigsdeltagere"

 

  • Tro - overtro / godt/ondt - modul 14-15

    Brevene her kredser på forskellig vis om store etiske spørgsmål. Læs de tilhørende breve; læs sangteksterne (måske igen) og hør sangene

     

    Spørgsmål:

    A. Hvordan bruger Kresten troen til at forstå og begribe krigen?

    Hvilke idealer har Kresten, når det kommer til krigen?

     

    Hvordan synes du det lyriske og musikalske univers i sangene kobler sig til Krestens breve? Giv eksempler.

     

    B. Besvar skemaet "Tro / Religion" nedenfor. Fremlæg dine resultater for klassen i en plenumdiskussion

     

    C. Læs teksterne i sitet "første verdenskrig - de sønderjyske krigsdeltagere"

    Undersøg på den baggrund, hvordan de forskellige brevskrivere bruger tro eller overtro til at forlige sig med den vanskelige krigsdeltagelse.

     

     

     

    Brussels Lufthavn

    Mindeplads i Brussels Lufthavn

    Foto: Wikimedia Commons

    Sangen "Evig fred"

    Sangen "På bar bund"

    Sangen "Kammerat Maritz"

    Hvor? / Sted?

    Hvornår

    Hvilken situation / begivenhed beskrives

    Hvordan indgår tro/religion i sangene

    Hvordan indgår tro / religion i Krestens breve?

    Hvordan benyttes de oprindelige kilkder i sangteksterne?

    I hvilken grad er sangteksterne repræsentative for indholdet i kildeteksternbe? Giv eksempler

    Din samlede vurdering:
    Sæt ord på Krestens tro og idealer