Et bevaringsværdigt stykke historie?
Formål: Du får viden om den nationale glæde, som genforeningsstenene er udtryk for – lokalt og nationalt, dengang og nu.
Forudsætninger: Du skal kende til forløbet af afstemningen i 1920 om Genforeningen.
Genforeningsstenen i Højby ved Odense med uddrag af et digt af Fr. Paludan-Müller omkranset af navne på forkæmpere for danskheden i Sønderjylland.
Foto: Margrethe Petersen
A: Du skal finde en genforeningssten nær dér, hvor du bor – du kan også bruge Grænseforeningens genforeningssten-side.
- Hvad kender dine venner og familie til denne sten?
- Undersøg stenes historie? Hvem har sat den op? Hvad står der skrevet? Hvornår er den opstillet osv.
- Tag på baggrund heraf stilling til, om du synes den udgør et bevaringsværdigt monument, der bør fredes?
Genforeningsstenen i Brundby er en af 5 genforeningssten på Samsø. Stenen blev rejst i 1920 og har form af en runddysse.
Foto: Margrethe Petersen
Genforeningsstenen ved broen over Krusåens udløb i Flensborg Fjord er egentlig en grænsesten, hvor D står for Danmark. Inskriptionen med datoen 15.6.1920 gør imidlertid også stenen til en genforeningssten.
Foto: Jens Ambirk
Med genforeningsstenen, der blev rejst i 2020, erindrer Odense Marineforening både Genforeningen og de dansksindede sønderjyske krigsdeltagere, der i 1919 ankom til Odense Havn efter at have været i fransk krigsfangenskab.
Foto: Margrethe Petersen
Genforeningsstenen i Horne ved Hirtshals er Danmarks nordligste.
Foto: Hans Wendelboe Bøcher
Genforeningsstenen i Harndrup på Fyn bortkom i starten af 00'erne. Den nye sten, der blev rejst i 2020, er identisk med den forsvundne sten.
Foto: Humlemagasinet
B: Læs kronikken af Grænseforeningens tidligere formand Jens Andresen og overvej så, om du synes argumenterne passer med den sten du har i dit nabolag.
Jens Andresen er fra det danske mindretal i Sydslesvig og var formand for Grænseforeningen mellem 2016 og 2020.
Foto: Grænseforeningen