Hvordan bliver Genforeningen husket – og brugt – i sin samtid og i vores nutid?
Baggrund: I denne opgave er omdrejningspunktet de over 600 genforeningssten, der blev sat op i hele kongeriget efter Genforeningen 1920. Der er fokus på det lokale engagement i processen omkring opsætningen af den enkelte genforeningssten.
Der trækkes samtidig tråde til nutidens brug/mangel på brug af genforeningsstenene i lokalområdet.
Formål: At få forståelse for, hvorfor der i tiden efter Genforeningen 1920 sættes så mange genforeningssten op og hvorfor så mange borgere er så engagerede i denne proces lokalt og nationalt.
Forudsætninger: Du skal kende til historien omkring Genforeningen – op til Genforeningen; afviklingen af afstemningen i 1920; og reaktionerne i den umiddelbare tid efter Genforeningen.
Genforeningsmonumentet ved Trianglen i København er udført af billedhugger Axel Poulsen og blev afsløret i 1930. Her ses monumentet ved et genforeningsmøde i maj 2020.
Foto: Alexander Leicht Rygaard
A: Undersøg påstanden:
“Genforeningen er således den enkeltstående begivenhed i danmarkshistorien, som der er rejst flest mindesmærker over”
B: Gå dernæst udsagnene nedenfor igennem:
- Afdæk hvor mange genforeningssten, der er opsat.
- Giv en forklaring – med eksempler – på, hvorfor der var en så kolossal lokal opbakning bag opsætningen af stort set hver eneste genforeningssten.
C: Find den genforeningssten, der er tættest på, hvor du bor/går i skole/har arbejde og find ud af følgende:
a) Hvem har igangsat arbejdet med at sætte den op?
b) Hvor kommer stenen fra?
c) Hvilket engagement var der i lokalområdet for at få en genforeningssten.
D: Spørg dig for i lokalområdet om folks kendskab til genforeningsstenen. Til Genforeningen?