Hvad fortæller afstemningsplakaterne om den forestående folkeafstemning og grænseændring, og hvordan?
Baggrund: I tiden op til afstemningerne om grænsedragningen i foråret 1920 blev der trykt forskellige afstemningsplakater. Plakaterne afspejlede henholdsvis den danske og tyske opfattelse af den forestående grænseændring og rummede en række nationale symboler.
Formål: Du skal forstå de politiske motiver, der ligger bag diskussionen om den forestående grænseændring.
Du skal lære at analysere en plakat som historisk kilde.
Du skal opnå viden om datidens politiske udtryk.
Du skal kunne relatere til moderne politiske kampagner.
Forudsætninger: Du skal kende de vigtigste politiske begivenheder i forbindelse med Genforeningen.
Læs gerne Grænseforeningens leksikon om Genforeningen.
Nørregade i Flensborg smykket med flag i anledning af afstemningen om byens nationale tilhørsforhold. Primært ses Det Tyske Kejserriges sort-hvid-røde flag, men enkelte danske flag kan også skimtes.
Foto: Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
A: Vælg i materialet med afstemningsplakaterne en dansk og en tysk plakat fra 1920, som du vil sammenligne.
Lav en sammenlignende analyse med udgangspunkt i følgende spørgsmål:
- Hvad forestiller plakaterne?
- Hvad er deres indhold? (fx virkelighedstro, abstrakt, fantastisk eller stiliseret).
- Hvordan er de bygget op? (forgrund, mellemgrund, baggrund).
- I hvilken synsvinkel ser vi motiverne? (normalperspektiv, frøperspektiv og fugleperspektiv).
- Hvordan er de dominerende linjer og bevægelser på plakaterne? (vandrette linjer, lodrette linjer, diagonaler, blikretninger, rolige eller urolige linjer).
- Hvilke farver er benyttet? (lysfarver, primær/sekundærfarver, komplementærfarver, lyse og mørke, kolde og varme, harmoniske).
- Er der særlig stemningsskabende og/eller symbolske elementer? Hvad betyder de?
- Hvorfor blev plakaterne lavet? (propaganda, bestilling, inspiration, bogillustration, feriefoto).
- Hvorfor er de lavet, som de er?
- Hvilke tanker stemninger og følelser formulerer de? (fx uhygge, glæde, angst, tryghed, romantik, rædsel eller kaos).
- Hvilke holdninger udtrykkes?
- Hvad vil plakaterne fortælle?
- Er plakaternes budskab lykkedes?
- Er de typiske for tiden?
- Udtrykker de en bestemt samfundsgruppes ideer?
- Er de typiske for deres medie?
B: Lav din egen afstemningsplakat til Genforeningsafstemningen.
På kortet ses afstemningzonerne for folkeafstemningen i 1920. 1. zone stemte en bloc (resultatet gjaldt for hele zonen), mens 2. zone stemte kommunevis. Der blev aldrig afholdt en afstemning i 3. zone.
Foto: Wikimedia Commons