Udviklingen i det dansk-tyske grænseland
Formål: At få en forståelse for København-Bonn Erklæringerne og deres betydning for udviklingen i det dansk-tyske grænseland.
At blive i stand til at sætte København-Bonn Erklæringerne ind i et europæisk perspektiv.
At få en forståelse for de forskellige forhold, der kan være i spil flertal og mindretal imellem.
Forudsætninger: Kendskab til København-Bonn Erklæringerne og den tilknyttede historie.
Lamberto Zannier (til højre) er Højkommissær for Nationale Mindretal i Organization of Security and Co-operation in Europe (OSCE). Højkommissærens opgave er blandt andet at identificere og adressere etniske spændinger, der potentielt kan udvikle sig til konflikter. Her fotograferet med den estiske ambassadør Eve-Külli Kala.
Foto: OSCE/Flickr
A: Du/ I skal lave en hjemmeside om København-Bonn erklæringerne 1955. Du/I kan f.eks. vælge at bruge wix.com.
Ud over en generel introduktion til Erklæringerne, skal siden indeholde forklaringer på mindst et af følgende punkter:
- Mindretallenes forhold i de første år efter 2. verdenskrig
- Mindretallet som merværdi eller som omkostningsfyldt klenodie?
- Mindretal i det dansk-tyske grænseland i dag
- Mindretal europæisk set
- Mindretal og menneskerettigheder
- Mindretal/Flertal
- Mindretallenes demokratiske udfordring
B: Analyser de to billeder nedenfor og forhold jer herefter til, hvordan København-Bonn Erklæringerne har påvirket udviklingen.
Tegning: Niels Poulsen
Tegning: Niels Poulsen
C: Mange konflikter rundt om i verden har rod i et modsætningsforhold mellem mindretal og flertal. Vælg en konflikt og undersøg om de stridende parter i konflikten vil kunne hente inspiration i København-Bonn Erklæringerne.
Du kan bruge denne artikel til inspiration i din undersøgelse.